Mine ti moderegler

Regler er til for at blive brudt. Her er mine ti bedste.

 

Regel nr. 1: Der er ingen regler.

Regel nr. 2: Der er stadig ingen regler.

Regel nr. 3: Ret ryggen. Det gør mere for din krop og din udstråling, end det dyreste tøj nogensinde vil kunne.

Regel nr. 4: Lyt ikke til modeeksperter.

Regel nr. 5: Overvej en ekstra gang hvorfor alt high street tøj er så utrolig billigt.

Regel nr. 6: Klæd dig efter din krop, dit humør og din personlighed og glem hvad andre tænker.

Regel nr. 7: Køb brugt. Måske ikke alt, men gerne en god del. Det kommer os alle sammen til gode og giver din garderobe personlighed.

Regel nr. 8: Vær ikke bange for farver. Livet er simpelthen for kort.

Regel nr. 9: Gem ikke kun dit fine tøj til festlige lejligheder, men brug det også til hverdag.

Regel nr. 10: Tro på det. Føler du dig lækker, er du lækker. Det er det eneste, som betyder noget, og alle kan se det.