1. Hvornår blev du mor?

Jeg blev mor d. 14. april 2015. Det var en tirsdag morgen omkring kl. 9.30 på Hvidovre Hospital. Det var gråt og diset og ganske stille udenfor.

2. Hvordan var de første dage?

Dejlige og mærkelige. Jeg har aldrig været så fysisk udmattet før og kunne næsten ikke kende min krop. Bare et par dage inden fødslen levede jeg mit liv helt normalt og havde ingen gener, så det var en stor omvæltning pludselig at være så kvæstet. Jeg følte mig meget sårbar, både fysisk og psykisk, og havde svært ved at have mennesker omkring mig. Jeg havde altid forestillet mig at jeg ville glæde mig til at få besøg af venner og familie, men jeg ville allerhelst bare være alene med Jan og vores baby og følte mig faktisk lidt klemt af de besøg vi fik på hospitalet. Samtidig var jeg  glad og lettet over at det hele var gået så nemt og hurtigt og følte mig virkelig i de bedste hænder.

3. Hvilke forestillinger havde du om at blive mor?

Ikke så mange egentlig. Jeg må indrømme at jeg ikke glædede mig sønderligt til at blive mor. Jeg havde ret svært ved at forholde mig til det og rigtig tro på at det skete for mig, det var meget surrealistisk. Det har aldrig været noget jeg har drømt om og i mange år var jeg overbevist om at det ikke var noget for mig. Børn har ikke fyldt i mit liv og jeg har aldrig været skruk. Jeg nåede bare til et sted, hvor jeg kunne mærke at jeg alligevel nok ville blive ked af det, hvis det ikke skete. Jeg spurgte Jan om han syntes det var en god ide og han svarede at børn vel altid var en god ide. Det var vendepunktet for os.

4. Hvad er det bedste ved at være mor?

Det der med at blive mor, er virkelig kommet bag på mig. Altså hvor vildt jeg synes, det er. Jeg er fuldstændig blæst bagover af de følelser der følger med. Kærligheden. Og bekymringerne. Men heldigvis mest kærligheden. Når Pontus griner, dør jeg en lille smule. Af ren lykke selvfølgelig.

5. Hvad er det værste?

Ikke at kunne sætte det på pause, bare en gang imellem. Siden han kom, har jeg haft en følelse af at være steget på et buldrende tog, som bare brager derudaf. Og der er ingen stop undervejs. Det bare kører og kører og sommetider har jeg svært ved at følge med. Jeg er bange for at misse noget, ikke nyde det nok og samtidig har jeg lyst til at trække stikket og sætte det hele på pause, så jeg lige kan få vejret.

6. Hvilken mor vil du gerne være?

En selvstændig, inspirerende og kærlig en af slagsen. Og en som er til stede og husker hvordan det var at være barn. En som kan finde ud af at sætte grænser, men også bryder dem, når det er nødvendigt.

7. Hvilke mødre ser du op til?

Min egen. Og alle mine seje veninder, som knokler for at få det hele til at gå op i en højere enhed, men stadig er dejlige og nærværende. Og stadig er sig selv. De er ikke faldet i joggingbuks-og-praktisk-morhår-fælden, bare fordi de har fået børn. De har drømme og ambitioner og vi griner stadig af de samme gamle ting.

8. På hvilken måde er en mor anderledes end en far?

På ingen måde. Det er begges forældres lige ansvar at give barnet omsorg, nærvær og kærlighed og lære det hvad der er rigtigt og forkert. At begge forældre har forskellige styrker, som de forhåbentlig giver videre, er en helt anden snak. Jeg håber at Jan lærer Pontus at lave fantastisk mad og spille musik, mens jeg vil opfordre ham til at tegne og lære ham værdien af at klæde sig på. Det har intet med vores køn eller forældreroller at gøre.

9. Er der noget du savner, efter du er blevet mor?

Lige for tiden drømmer jeg allermest om at være alene. Bare en dag eller to. Vågne op alene, selv bestemme hvornår jeg vil stå op, nyde roen og gøre præcis det jeg har lyst til. Ikke hele tiden skulle forholde mig til andre, tage hensyn og være på.

10. Hvad ville du gerne have vidst, før du blev mor?

Jeg ville gerne have vidst at det ikke er så slemt, som jeg havde forestillet mig. Jeg har altid fokuseret meget på alt det besværlige og praktiske ved at have et barn og det kunne jeg ikke overskue. Heldigvis skal man jo ikke forholde sig til forældremøder og børnefødselsdage lige med det første (det gruer jeg stadig for). Og så havde jeg ikke lyst til at blive sådan en rigtig mor-mor. Sådan en træt og brokkende type, som ikke kan snakke om andet end sine børn og kun har super praktisk tøj. Det er blevet min mission at gøre det anderledes – at bevise overfor mig selv og andre at man godt kan bevare sit gamle jeg og fortsætte livet, selvom man er blevet mor.

English recap: Ten questions and answers about becoming a mom.