Storms Magasin

View Original

Hverdagskjole til bryllup. Eller omvendt?

NU er det næsten weekend og for vores vedkommende også tre ugers sommerferie! Det der med ferie er lidt en sær ting efter jeg er blevet selvstændig. Jeg føler altid at jeg har fri og er på arbejde på samme tid, det hele flyder lidt sammen og tanken om at skulle trække stikket fuldstændig i tre uger giver mig svedige håndflader. Det ville sikkert være meget sundt, men i virkeligheden slapper jeg allerbedst af, hvis jeg får lov at lave noget en gang imellem. Jeg er ikke god til bare at ligge på en strand eller hænge i sofaen – jeg bliver nødt til at lave noget! Nok om min rastløse person og hurtigt videre til noget meget mere festligt:

I morgen skal vi nemlig til bryllup. Og det er jo en ganske god anledning og undskyldning for at købe noget nyt (en kjole, tak). Så jeg har købt denne her fra La Double J. Jeg så den hos Holly Golightly for længe siden og da den kom på udsalg slog jeg til. Synes den er helt skørt flot med sit ekstravagante Liberty-print og flagrende ærmer. Og det allerbedste er at den er tilpas festlig til bryllup, men alligevel også så afslappet at den kan bruges til hverdag, dobbelt bonus! Testede den i tirsdags, da mig og Nanna dykkede ned i sort velour og dramtiske kjoler og i morgen kommer den altså på igen. Bare med lidt mere glimmer og måske opsat hår?

La Double J er et nyere bekendtskab for mig. Jeg vidste godt at det var en vintage webshop, men ikke at de også havde deres eget design. Men det har de altså og det er virkelig fantastisk – i hvert fald hvis man godt kan lide farver, print og god kvalitet. Og det kan jeg altså godt. 

Kjolen er egentlig meget simpel – egentlig bare et rør med bindebånd i taljen, men både forneden og på ærmerne er der store, brede volanter som gør silhuetten levende og kjolen bevæger sig så fint.

Skoene er gamle yndlinge fra Sweedish Hasbeens, tasken er fra Olympia le Tan og halskæden er et 20 kronersfund fra København K.

Write here...

Vind i håret er muligvis det bedste tilbehør man kan få, hvorfor kan man ikke købe det på flaske?

Rigtig god weekend! Og måske også sommerferie for nogen?

English recap: My new dress from La Double J!


Følg Storms Magasin på Facebook, Instagram og Youtube