Guide: Tre dage i Paris
God weekend allesammen, jeg håber I nyder den!
For første gang i ugevis har vi en weekend uden de store planer og vi skal bare slappe af og være sammen. Og det har jeg brug for. Næste uge ser nemlig ud til at blive ekstra travl med et eller flere møder hver eneste dag, freelancearbejde og foredrag torsdag aften. De sidste par dage har også været hektiske og jeg løbet ekstra hurtigt for at indhente hvad jeg ikke nåede da jeg var i Paris tidligere på ugen. Men i denne omgang skal vi ikke svælge i min fyldte kalender eller kaffeaftaler, men lige præcis de famøse dage i Paris – for de var vidunderlige. Det er seks år siden jeg sidst satte fødderne i byernes by og jeg må indrømme at jeg lidt havde glemt hvor fantastisk der egentlig er.
Jeg var afsted sammen med min mor og vi havde bare tre dage til at få så meget ud af byen som muligt. Først og fremmest skulle vi se den store Dior-udstilling på Musee des Arts Decoratifs og derudover ville vi hygge os, spise god mad og bare tage dagene som de kom. Jeg har derfor ikke en lang og omfattende Paris-guide til jer, men et par enkelte gode tips og anbefalinger som jeg pakkede ned i kufferten blandt macarons og vintagefund:
Dior-udstillingen. Pak din kuffert og tag afsted. NU. Eller i hvert fald inden d. 7. januar hvor udstillingen lukker. Hele 70 års modehistorie fra den legendariske første New Look-kollektion til 2017 hvor Dior for første gang har ansat en kvindelig, feministisk designer (Maria Grazia Chiuri) – og alt der imellem. Det var virkelig vanvittigt smukt og jeg må ærligt indrømme at jeg flere gange havde en klup i halsen over det hele.
Tager du afsted, så sørg for at købe billetterne på nettet inden. Og kom tidligt, gerne 30-45 minutter før udstillingen åbner for der er laaaaang kø. Vi stod i kø i 35 minutter inden åbning, men da vi havde billetterne klar, kom vi ret hurtigt ind da dørene åbnede og var derfor heldige at kunne se udstillingen som nogle af de første. Da vi ville tage en runde mere efter ca. 1,5 time, var der så proppet at det var svært at se noget som helst.
Kaffe og kage. Et vigtigt punkt! En storbyferie kræver nogle stop undervejs og kaffe og kage (mindst en gang om dagen) er et must i min bog. Uden at have prøvet alle cafeer i Paris, vil jeg generalisere lidt og påstå at kagerne er gode, men kaffen kan man godt springe over (især hvis man er vant til rigtig god københavnerkaffe). Brug hellere pengene på lækre croissanter, rosinsnegle, eclairs, macarons og alt det andet gode bagerne og cafeerne byder på.
Vi boede i 4. arrondissement i Marais og her var der masser af lækre steder at vælge imellem. Vores lokale bager, Au Petit Versailles du Marais, hvor vi spiste morgenmad et par gange kan varmt anbefales – om ikke andet så for det smukke gamle lokale med malede lofter og lysekroner. Og Laduree er også altid godt. Kaffen kan de ikke prale af, men de fine macarons er meget lækre og konceptet så gennemført. Jeg kom også tilfældigt forbi en lille cafe, Senoble, som havde de fineste mini cheese cakes i vinduet og selvfølgelig masser af farverige macarons.
Vintage. Jeg nåede ikke den helt store omgang vintage shopping denne gang, men så bare et par butikker. Jeg ville forbi Mamie Blue og Chez Mamie (som ligger lige ved siden af hinanden) og tildligere har været mine bedste vintageoplevelser i Paris. Desværre var Chez Mamie lukket ned, så jeg måtte nøjes med Mamie Blue. Ejeren fortalte at nabobutikken muligvis åbner igen senere på året. Jeg krydser fingre, for den butik er virkelig noget særligt. Derudover var jeg forbi Didier Ludot, som mange steder er omtalt som lige dele fantastisk og angstprovokerende at besøge. Og ganske rigtigt – en lille butik spækket med de mest vidunderlige Chanel-jakker og Dior-kjoler (ikke billigt!), men også en ejer som emmede af irritation over at man overhovedet var nærmet sig hans lille paradis. Sådan er nogle vintagebutiksindehavere, desværre, og lige den dag orkede jeg slet ikke at føle mig i vejen, så jeg forsvandt hurtigt igen. Butikken er klart et besøg værd, men forvent ikke den store begejstring for din tilstedeværelse.
Ikke langt fra vores hotel var jeg også heldig at løbe ind i to fine vintagebutikker. Den ene var butikken Come on Eileen og her skal man altså tage en dyb indånding og have overskud inden man går ind. Butikken i to etager er proppet med tøj, sko, tasker og alt muligt andet fra gulv til loft og der er ikke meget system i stativerne. Til gengæld flyder det med mærker som Nina Ricci, Dior, Prada og Pucci (både til børn og voksne) og jeg er sikker på at der er guld imellem al rodet.
Den anden butik jeg tilfældigt fandt på min vej blev med det samme en ny favorit. En lille bitte butik med knapper, postkort, stof, verdenskort, skoletavler, små skåle, masker, notesbøger, linealer, tegneserier og en milliard andre ting – alt mindst 50 år gammelt. Der var også et lille stativ med vintagebørnetøj, men mest til pigerne. Det særlige ved butikken er at meget at det som er til salg aldrig har været brugt og jeg købte derfor en stak ubrugte julekort, kuverter og notesbøger – og også et par julegaver jeg af gode grunde ikke kan fortælle om her. Butikken hedder Au Petit Bonheur la Chance og er en ægte skattekiste man skal opleve – helt, helt vidunderlig!
Sidst jeg var i Paris besøgte jeg flere vintagebutikker og så snart jeg finder mine gamle noter, laver jeg en lille samlet vintageguide med butikker jeg har besøgt og nogle jeg har fået anbefalet.
Maden. Noget af det bedste ved at besøge nye steder er al den gode mad. Når Jan og jeg rejser har vi tit en lang liste af steder, vi skal prøve, men denne gang havde jeg ikke forberedt mig på madfronten. Kvarteret vi boede i (4. arr) bugnede heldigvis også af lækre restauranter, så vi behøvede ikke gå langt for at få god mad. Som vegetar var der ikke det store udvalg på de almindelige restauranter, men de få vegetariske alternativer var altid gode, simple retter, bl.a. ricotta med basilikum som jeg fik den første aften med et glas kold hvidvin – helt perfekt.
I vores område lå den hyggelige og farverige 50'er-inspirerede diner Le Pick-Clops, som jeg varmt må anbefale.
Frokost i det gamle varehus Printemps var fantastisk. Maden var fin, men det var nu mere de smukke omgivelser med hundredevis af lyspærer i loftet og den store kuppel som imponerede.
Den sidste aften var vi heldige at få bord på det legendariske brasserie Le Grand Colbert, som er kendt for sin elegante indretning fra starten af 1900-tallet og restaurantscenen fra filmen Something Gotta Give. Igen var maden god og solid, men ikke prangende (og heller ikke særlig dyr), men selve restauranten er den smukkeste jeg nogensinde har set. Husk at bestille bord i god tid, hvis du vil spise her!
Butikkerne. Den første dag i Paris gik vi en lang tur i området omkring Rue Saint-Honoré, som er tæt pakket med alle de store (og dyre!) mærker. Jeg havde ingen intentioner om at købe noget (økonomien er desværre hverken til Chanel-tasker eller Hermes-tørklæder), men jeg elsker at opleve de gennemførte butikker. Især Gucci-butikken var fantastisk – og kæmpestor i flere etager med alt hvad man kan drømme om. Samme dag besøgte vi også Olympia Le Tan, hvis butik i modsætning er lille bitte, men lige så fantastisk med de smukkeste håndlavede tasker og kjoler.
Den sidste dag nåede jeg lige forbi stormagasinet Galeries Lafayette, som var proppet med japanere og alverdens mærkevarer. Det var en anelse klaustrofobisk med de mange kunder, men uendeligt smukt med den store glaskuppel og elegante, gyldne detaljer alle steder. Jeg nåede lige at købe en lyseblå kashmirhue og et par røde uldhandsker, som bliver dejlige (og varme) minder om Paris i snart kolde København.
English recap: Three days in Paris including Dior exhibition, vintage shopping, great food and beautiful cakes!