Sort fredag og en grøn fremtid
I morgen deltager jeg i Fashion Revolutions samtalesalon Loved Clothes Last: en snak om de mange problematikker vestens overforbrug af billig mode (også kaldet ‘fast fashion’) skaber – og ikke mindst hvordan man kan nærme sig en mere bæredygtig garderobe.
Snakken finder meget passende sted dagen før den helt store forbrugsfest Black Friday, og jeg skal tale med tre andre gæster som hver især har deres bud på hvordan vi forbruger mindre og bedre. Her er nogle af de tanker, jeg har gjort mig om emnet:
For at dette indlæg ikke skal blive alt for langt, vælger jeg at dele det op i to – i dag ridser jeg problematikkerne op ved fast fashion og vores tøjoverforbrug og i næste uge deler jeg nogle konkrete løsninger på hvordan man kan få en mere bæredygtig garderobe.
Men først – lad os lige tage den fra toppen og se på nogle af de største udfordringer som findes ved tøjproduktionen i dag og hvorfor det egentlig er så vigtigt at tale om:
Dårlige arbejdsvilkår og børnearbejde. Fast fashion kan kun sælges så billigt fordi omkostningerne holdes ekstremt lave. Det går både ud over det endelige produkt, dyr og miljøet, men særligt går det udover de (primært) kvinder og børn som producerer det.
Lang transport. Langt det meste af det billige tøj, vi køber, produceres i Kina og Indien og der bruges derfor meget energi på at fragte, de i forvejen forurenende, varer fra A til B.
Spildevand. Modeindustrien står for 20% af verdens samlede spildevand.
Syntetiske fibre. Der findes syntetiske fibre (polyester, polyamid (nylon), elastan og akryl) i en stor del af moderne tøj. Det er billigt at producere og nemt for forbrugerne at håndtere, men fremstillingen er giftig, det samme er bortskaffelsen – og samtidig udleder de syntetiske fibre mikroplast, hver gang det bliver vasket.
Tøj-skraldepladser. Meget af det tøj vi donerer til et godt formål ender på store tøj-skraldepladser i primært Afrika. Ofte er tøjet lavet af polyester som tager op til 200 år at nedbryde. Derudover udleder polyester methangas – en drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning.
Overforbrug. Danskerne køber i gennemsnit 16 kilo nyt tøj pr. person pr. år, men vi bruger kun 36% af det vi har liggende i skabet på et år. Ca. 80 % af det tøj vi kasser opnår kun 20% af sin egentlige levetid.
Disse er ikke de eneste problematikker, men nogle af de mest omfattende og mest belastende. Heldigvis er der også mange brands (og der dukker hele tiden nye op), som ikke indgår i det negative regnestykke, men faktisk laver solide produkter af god kvalitet som er produceret med hensyn til mennesker og miljø. Og det er ret fantastisk. Men i størstedelen af den moderne tøjindustri vejer profit desværre stadig tungest.
For mig at se findes der ingen hurtig løsning. Det kommer til at tage tid, for det kræver meget af mange. Vi skal ikke bare ændre på produktionsforhold og opfinde bedre materialer, vi skal alle sammen omstille vores tanker og ændre vaner – og det med vanerne, det er altså svært. Vi er vant til at få det hele for det halve. Vi er vant til at kunne købe hvad vi vil, når vi vil. Vi er vant til at smide det ud, vi er trætte af. Og vi er vant til ikke at skulle tænke videre over det. Men det er vi nødt til at at ændre på. Vi er nødt til at være mere kritiske. Vi er nødt til at gå udenom fristelserne. Vi er nødt til at finde bedre alternativer. Og vi er nødt til at sætte forbruget ned.
Selvom jeg ofte får en følelse af at vi er langt længere ude end vi kan bunde, er jeg samtidig optimistisk for fremtiden. Det bliver jeg nødt til at være. Ligesom vi har set et kæmpe spring i danskernes forhold til kød de sidste år, så tror jeg også at moden kan gå samme vej. En af forklaringen på at mange har ændret spisevaner, er at der har været et kæmpe fokus (og stadig er) på konsekvenserne ved vores af vores kødforbrug. Så kom efterspørgslen på flere vegetariske og veganske alternativer og så begyndte markedet at følge med – og i dag er det ikke svært at vælge at servere grønne måltider, det er både blevet billigere og meget mere almindeligt at leve vegansk og vegetarisk. Og det er altså sket på forholdsvis kort tid. Jeg er klar over at vi er et stadig er godt stykke fra målet, men vi er dog på vej. Jeg håber og tror det samme vil ske med vores forbrug af tøj – at vi vil få øjnene op for det kæmpe hul vi er ved at grave under os selv, at vi vil efterspørge bedre alternativer og at markedet vil følge trop.
Som forbrugere og tøjelskere (guilty as charged!) bliver vi altså nødt til at gøre noget, men hvad gør man så? I næste uge deler jeg nogle konkrete løsninger og ideer til hvordan man får en mere bæredygtig garderobe.