Livet som selvstændig
Til marts har jeg arbejdet selvstændigt i 4 år og jeg fatter slet ikke at det er gået så stærkt. I flere omgange har jeg lovet jer at fortælle mere om hvordan det er og samler nu op på en spørgerunde, jeg lavede på Instagram for hundrede år siden. Der var en del af de samme spørgsmål som gik igen, så jeg har forsøgt at opsummere og samle her – og svare så godt jeg kan. Jeg vil med det samme sige at jeg er ingen business-guru, meget af tiden føler jeg vitterligt at jeg ikke aner hvad jeg laver, haha. Det lyder absurd, men det er på mange måder min grundfølelse i livet. Men selvom jeg føler at jeg ikke har det forkromede business-overblik, er jeg samtidig meget rolig ved det hele – fordi jeg arbejder med noget jeg ægte elsker, fordi jeg ikke kan lade være, fordi det giver så god mening i mit system. Og fordi ting altid løser sig på mærkværdig vis.
Hvordan startede det hele?
Ganske kort fortalt: Det kreative har altid fyldt meget. Da jeg var barn tegnede og syede og limede ting sammen i en uendelighed. Jeg elskede at lege og jeg elskede at finde på ting og ideer. Billedkunst var mit yndlingsfag. Og dansk var også sjovt, jeg kunne godt lide at skrive. Jeg hadede gymnasiet (af flere grunde, men mest fordi jeg følte mig så misforstået) og var lykkelig da de tre år endelig var overstået. Så tog jeg på Kunsthøjskole i Holbæk og derefter en række kreative fag på Teknisk Skole for at forberede mig på at søge ind på Den Grafiske Højskole (nu DMJX). Jeg kom ind i første hug og elskede det studie – og følte for første gang i mit liv at jeg var sammen med mennesker som forstod mig og værdsatte at jeg var så visuelt orienteret. Alt gav bare mening her, det var sjovt og jeg var god til det. Følelsen af at lande på den rigtige hylde gav mig den selvtillid, jeg manglede i forhold til at forfølge drømmen om at kunne arbejde kreativt. Da jeg var færdig, fik jeg job umiddelbart efter og var en del af reklamebranchen i seks år, før jeg sprang ud som selvstændig. Vintage-interessen løb parallelt med reklamejobbet og trak mere og mere i mig som tiden gik. Først ville jeg åbne en vintagebutik, men fandt ret hurtigt ud af at det ikke var det, jeg skulle. Jeg er meget bedre til at fortælle historier med ord og billeder end jeg er til at sælge, så det blev til en bog istedet. Og vintagemesser og foredrag og stylingopgaver og alt muligt andet.
Økonomi, business-plan, skat, moms og alt det der – hvad gør man?
Økonomi var det flest af jer spurgte til og med god grund, det var og er stadig min største bekymring. Hvordan håndterer man økonomisk usikkerhed? Hvordan er det at leve med svingende indtægter? Hvor stor startkapital er det godt at have?
Gode spørgsmål og svære at svare på. Igen – jeg er ingen ekspert og kan kun fortælle hvordan jeg selv har grebet det an. I starten deltog jeg i flere kurser om regnskab, moms, forretningsplaner og alt det, men må bare sige at jeg kun blev mere forvirret og havde lyst til at give op. Det virkede så uoverskueligt for mig, så jeg droppede at gøre det hele selv og fik en bogholder. Hun hedder Heidi og er skidegod til det med tal og det giver mig ro i maven. Jeg har aldrig haft en business-plan og er stadig ikke 100% sikker på hvor jeg skal hen. Jeg tager tingene som de kommer og stoler meget på min mavefornemmelse – og elsker følelsen af at ikke at have en fast plan, men at (arbejds)livet kan gå mange forskellige veje. Og så er jeg meget learning by doing-typen, som tager det som det kommer og prøver mig frem. Og lærer på godt og ondt. Min planlægger-gen er f.eks. slet ikke et jeg troede (eller håbede) jeg nogensinde skulle stifte særligt bekendtskab med, men min stædighed er til gengæld stærk og fordi jeg ville lave vintagemesse blev jeg nødt til at lære at planlægge – og i løbet af de sidste 4 år har jeg stablet 8 vintagemesser på benene, heldigvis med god hjælp fra nogle meget skønne og kompetente kvinder, og er faktisk virkelig stolt af at det lykkes.
Det er der helt sikkert mange som ikke ville trives med at have en fast plan og mere struktur som mig, så gør det som fungerer for dig og gør det du er allerbedst til – og allier dig med gode og dygtige mennesker, som kan hjælpe dig med det andet.
Økonomi? Heller ikke min stærkeste side. Jeg kan ikke sige hvor mange penge du skal have på kistebunden, før du tager springet, det kommer jo også meget an på hvilket job du skaber for dig selv. Kræver det lokale, inventar, varer og måske ansatte skal du have selvfølgelig have noget økonomi at gøre godt med. Kan du arbejde freelance direkte fra computeren, er der mange omkostninger at spare, til gengæld skal du måske bruge meget tid og arbejde en del på at sælge din ydelse – kunderne kommer ikke altid af sig selv. Selv turde jeg først at kappe navlestrengen til mit fuldtidsjob, da jeg havde en bogkontrakt og den første messe på benene. Jeg vidste godt at pengene ikke ville vælte ind, men det var da en start. Og så søgte jeg freelance-tjanser som art director/grafisk designer ved siden af og tærede på den smule opsparing vi havde og det gik.
Hvordan finder du motivationen?
På mange måder et ret simpelt svar, men jeg elsker det, jeg laver. Og meget af det, jeg gør, ville jeg gøre alligevel, selvom det ikke var mit job. Der er ikke en dag, jeg ikke har lyst til at lede efter vintage, style, tage billeder, skrive og mange gange vil jeg hellere det end at ligge på sofaen. Men regnskabet, logistikken, de mange mails og alt det opsøgende arbejde kunne jeg godt være foruden. Her bliver jeg simpelthen bare nødt til at sparke mig selv bagi og få det gjort. Det er ikke sjovt, men jeg skal, ellers hænger det ikke sammen.
Struktur – det arbejder jeg på og skal være meget bedre til. Igen, det der planlægger-gen er ikke et jeg er født med, desværre (jeg kunne virkelig godt bruge en som kunne holde styr på kalenderen, pengene, Excel og holde mig i ørerne!). Jeg er total afhængig af min kalender og lange to-do-lister og forsøger at afsætte tid til forskellige projekter – det fungerer ikke særlig godt at forsøge at det hele på en gang, men meget bedre at koncentrere sig om en ting ad gangen. På en arbejdsdag giver jeg f.eks. mig selv en time til at svare på mails, to timer til at arbejde på messe og Vintage Social og to timer til blog og Instagram. Og forsøger at holde telefonen på afstand, den gamle tidsrøver.
Johanne spurgte mig også hvordan jeg altid har så fin makeup på (tak, det var sødt sagt!) – og jeg tænker egentlig at det passer ind her. Hvis man arbejder hjemmefra som selvstændig, er det meget nemt at sumpe rundt i nattøj hele dagen, men jeg har virkelig brug for at tage rigtig tøj på og makeup lige meget om jeg arbejder hjemmefra eller har møder hele dagen. Det er en måde for mig at omstille mig til arbejdsdagen på og fokusere på det jeg skal.
Er det det hele værd?
Ja, ingen tvivl. Men det betyder ikke at det kommer uden omkostninger. Pengene er ikke store (endnu!), timerne er mange og nogle dage stresser jeg alt for meget over usikkerheden. Går det? Hvordan tjener jeg penge i næste måned? Vil det nogensinde rigtig lykkes at leve af det her? Men at arbejde med det, jeg synes er allersjovest trumfer alt. Friheden og fleksibiliteten er lige så vigtig for mig. At sidde stille på en stol det samme sted 8 timer om dagen er jeg ikke god til, det har jeg lært på den hårde måde. Jeg er langt mere effektiv (og langt gladere!), hvis dagene og opgaverne varierer, det trives jeg så godt i. Hvis jeg nogensinde skal fastansættes igen, bliver jeg nødt til at sikre mig at jobbet og timerne er fleksible og jeg ikke føler mig låst, så visner jeg.