I år fylder kjolen her 60 år. 60 år! Jeg fylder 35 og lige pludselig føler jeg mig ikke spor gammel. Gad vide om jeg også har kjolen, når jeg fylder 60? Det håber jeg. Og er jeg bare i halvt så god stand som den sort/hvide dame, når jeg når samme skarpe hjørne, er jeg lykkelig – for hun holder sig virkelig godt.

Selvom kjolen har en del år på bagen (og helt sikkert også er ældre end langt de fleste som læser med her), er den et lysende eksempel på hvad vintagetøj kan. For det første er kvaliteten sublim. Jeg mener – hvor mange af de kjoler der bliver produceret i dag, regner vi med holder 60 år?

Og når jeg snakker om kvalitet, tænker jeg ikke kun på materialet – jeg tænker også på designet. Designet er også en kvalitet, som er værd at lægge mærke til, for hvis det er godt og gennemarbejdet er sandsynligheden for at tøjet forbliver aktuelt langt større. Kjolen er uden tvivl et 50’er pragteksemplar med sin store krave, det vidde skørt og de overdimensionerede knapper, men kan sagtens bruges i 2019 uden at ligne et kostume – det handler bare om at tilsætte nogle nutidige detaljer.

Det kunne f.eks. være en farverig taske, som bryder med det klassiske udtryk. Og sort lakbælte som matcher de blanke knapper og moderne sko. Bæltet er forøvrigt også vintage, tasken er fra Marni.

I anledningen af vintagemessen, hvor jeg havde kjolen på sidst, fik den ekstra pynt i form af vores fine messebadge. Det store hanefjedsmønster er forøvrigt helt fantastisk, ikke?

Og hvordan kan jeg egentlig vide at kjolen her er præcis 60 år gammel? Det ved jeg fordi jeg har overtaget den fra en dame, som kunne huske at have købt den i 1959 til en helt særlig lejlighed. Hele historien om den kan du læse om i min bog Vintage. For nu vil jeg bare sige tak til Karen Magrethe endnu en gang og fortælle at kjolen lever i bedste velgående lige her hos mig <3