Det der med at blive gift troede jeg egentlig ikke var noget for mig. Jeg har i mange år syntes det var ret dumt på flere niveauer. 1 - det burde ikke gøre noget for vores kærlighed og troskab at have papirer på hinanden. Vi havde jo besluttet for længe siden at vi ville hinanden. Og at flytte sammen (og endda købe en lejlighed) var for os begge den største kærlighedserklæring vi kunne give. 2 - jeg synes det er så mærkeligt og meget uretfærdigt at ugifte par ikke har de samme rettigheder som gifte. 3 - det virker håbløst gammeldags og jeg er ikke vild med mange af traditionerne.

Men man har jo som sagt et standpunkt til man tager et nyt - af en eller anden grund syntes jeg bare ikke det var så åndssvagt længere, da jeg mødte Jan. Lige pludselig kunne jeg godt se at det faktisk var en ret fin ting, selv for mig. Vi snakkede om det nogle gange og han virkede heller ikke afvisende. Men en dag, da jeg tog emnet op igen, gad han slet ikke snakke om det. Det var lidt sært, men jeg besluttede mig for at lade det ligge og fri til ham, når jeg følte jeg var helt klar.

Et par uger efter havde jeg fødselsdag. Han var stået tidligt op, havde dækket et flot fødselsdagsbord og midt i det hele lå en stor guldæske med et rødt bånd. I æsken var der den smukkeste grå og sorte 50'er tylskjole fra FN92, som jeg havde sukket over længe. Og med kjolen fulgte et ganske simpelt spørgsmål - om jeg ville gifte mig med ham. Det kom virkelig bag på mig og da jeg først havde lukket op for tårerne var det svært at stoppe igen. Selvfølgelig ville jeg det.

Billederne her er fra den sidste prøvning af min aftenkjole i FN92.  Mine søde veninder Mathilde og Liane hjalp med at sætte håret og Liane havde alle sine vidunderlige smykker med, som jeg fik lov at prøve. Kirstine stod som altid for at få dokumenteret det hele.  Jeg tror aldrig jeg har været så træt, som den aften. Jeg sov så dårligt i dagene op til brylluppet og var vildt stresset over det hele, hvilket selvfølgelig resulterede i det totale sammenbrud midt i alle de smukke kjoler. Men jeg kom igennem. Meget glad og meget lettet over at kunne strege endnu en ting af min liste.

English recap: The last dress fitting in FN92 before the wedding.