Bonjour x Jumperfabriken
Imens alle jubler over Kenzo x H&M samarbejdet, jubler jeg i stedet over Bonjour x Jumperfabriken! I går fik jeg en pressemeddelelse om et projekt, jeg har fulgt med spænding på sidelinjen. De svenske bloggere, forfattere, smukke mødre og seje, selvstændige damer Emma og Madeleine har lavet et samarbejde med Jumperfabriken og jeg har glædet mig så meget til at se resultatet. De to er nemlig også meget glade for gamle, fine kjoler og har derfor designet hele to vintageinspirerede af slagsen: en til hverdag og en til fest. Nu har jeg ikke set kjolerne i virkeligheden, men ud at dømme fra billedet har damerne virkelig gjort det godt og skabt nogle meget smukke og anvendelige kjoler, som vil klæde de fleste: begge har 3/4 lange ærmer (som jeg elsker), er i smukke blå nuancer (som jeg elsker), har en god længe (som jeg elsker) og så ser det endda ud til at hverdagskjolen også har lommer (som jeg elsker!!). Faktisk lige sådan nogle kjoler man leder længe efter og håber på en dag at finde i en vintagebutik.
Kjolerne findes i et begrænset antal og kan købes via Jumperfabriken fra d. 28. oktober. Stort tillykke med det fine samarbejde!
English recap: The two lovely Swedish bloggers, Emma and Madeleine, designed two beautiful vintage inspired dresses for Jumperfabriken