Storms Magasin

View Original

Dagens vintage antræk: Frugt for alle pengene

ootd_21.8.15_stormsmagasinOg så lykkedes det endnu en gang at slæbe sig selv op af sengen, ned fra 4. sal, barnevognen op af kælderen og op af Frederiksberg Allé. Næsten hver dag går jeg turen, gerne kombineret med Frederiksberg Have og måske Søndermarken. Nogle gange alene, andre gange med Jan og sommetider veninder eller familie. Altid med Pontus dog. Og gerne med kaffe. Jeg elsker den rute, som er det tætteste på Paris man kommer i Danmark – smuk arkitektur, statuer, springvand, brosten, parker – godt for både krop og sjæl. I dag lokkede Frederiksberg Allé ekstra meget, da vi besluttede os for at at kigge ind hos Frederiksberg Chokolade, som har fantastiske is. Jan valgte en klassiker med nougat og pistacie, mens jeg kastede sparepengene efter en frugtkombi a la abrikossorbet, hindbærskum og nougat (også en slags frugt, ikke?). Outfittet indholdt også en god mængde frugt i form af en 1950'er sommerkjole med jordbær/vandmelon/vindrue-print, som efterhånden har nogle år på bagen i min garderobe. Ja, følte mig næsten lidt sund. Udover kjolen var der dømt gåvenlige ballerinaer og store solbriller til at gemme de trætte øjne, et absolut must i denne babytid.

Håber også at I har haft en dejlig solskinsfredag <3

English recap: Todays fruity vintage outfit!