De der dage hvor man rister rugbrød. Uden at lægge brødet på risteren, vel at mærke.

De der dage hvor man begynder at gå i panik over at ens cykel er blevet stjålet. Indtil at det går op for en at i går også var en af de der dage og man glemte at tage cyklen med hjem fra kontoret.

De der dage hvor man hamrer sin tå ind i Brio-gåvognen. Og så lige højstolen bagefter. Bare for at sikre sig at nu også er rigtig forstuvet.

De der dage hvor man bare lige vil stryge sin kjole, men simpelthen ikke kan få øje på strygejernet. Også selvom man står lige foran det.

De der dage hvor man igen har glemt at købe ind til morgenmad. Og igen må stille sulten med chokoladekiks.

De der dage hvor hele kroppen gør ondt. Altså ikke på grund af træning eller dans hele natten, men af at bære rundt på skraldeposer, indkøb, barn og ligegyldige bekymringer.

De der dage hvor man igen beslutter sig for at skrue lidt ned for kaffen. Og et par timer senere bestiller endnu en cappuccino for ikke at falde om af træthed.

English recap: Those days...