Billeder : 1, 2, 3, 4

Hvert år sker det – pludselig bliver det varmere! Jeg elsker denne årstid, har drømt om den i månedsvis og nu er den her. De der første semi-varme dage, hvor jeg igen kan huske, hvordan det er ikke at have flere lag tøj på og være viklet ind i halstørklæder, vanter og pandebånd. Min krop kan endelig ånde og jeg har lyst til at springe ud i sommerkjoler og bare tæer. Og så alligevel ikke.

Siden sidste sommer har store dele af min krop været pakket ind og væk og tanken om at mærke den friske luft på mine ben og tæer er dejlig, men også lidt forfærdelig. Hvorfor en den første gang med bare ben på grænseoverskridende? Jeg har jo gjort det tusind gange før og alligevel føler jeg mig så nøgen. Helt vildt nøgen. Tæerne har gemt sig i varme strømper i månedsvis og ser helt mærkelige ud og mine ben ligner noget som vitterligt aldrig har set dagens lys før. De hører ligesom ikke rigtig hjemme i den fri natur (eller de Københavnske gader), men vil meget hellere tilbage i strømpebukserne eller under dynen. Det føles alt sammen meget intimt og meget sært. Men ud skal de jo og nok snart. Gider jo heller ikke ligne en komplet idiot, som sveder i strømpebukser, fordi mine ben stadig er i et teenageligende vinterstadie og ikke vil ud af sin mørklagte hule.

Måske er det allerede i dag? Åh glæde, åh gru.