Storms Magasin

View Original

Et lille kig indenfor

vintagehjem_12_stormsmagasin I onsdags (heldigvis inden jeg blev ramt af forkølelse fra helvede) havde vi besøg af et lille hold, som filmede vores hjem og noget af dens indhold (mest mig og vintagekjoler) og derfor fik lejligheden en ekstra gang med støvsugeren og en våd klud. Jeg ved egentlig ikke om nogen rigtig kan se forskel, vi kører nemlig ikke den moderne minimalistiske stil, nærmere en maksimalistisk og smårodet. Selv syntes jeg at her var ganske nydeligt og brugte lejligheden til at tage et par billeder, så I kan få et lille smugkig indenfor blandt organiseret rod og diverse samlermanier.

Apropos samlerier starter vi i køkkenet, hvor skabene bugner med vintageporcelæn, for det er så pænt. Her hjemme har vi lidt forskellige opfattelser af, hvor meget meget er, så jeg har lovet at holde en pause fra porcelænssamleriet. For nu.

vintagehjem_10_stormsmagasin

Vores lille spiseplads med udsigt over Vesterbro og forårsbebudere i vindueskarmen.vintagehjem_13_stormsmagasin

Vi kan begge godt lide at have madvarerne fremme, hvor vi kan se dem og på hylderne har vi masser af kerner, nødder, linser, bønner og andet godt.vintagehjem_9_stormsmagasin

Lidt organiseret rod i stuen som jeg bedst kan lide det. vintagehjem_11_stormsmagasin

Masser af minder og inspiration på en hjemmebygget opslagstavle.

vintagehjem_6_stormsmagasin

Planter er også hyggelige og jeg elsker små dekorative fade med diverse grønt.vintagehjem_7_stormsmagasin

Et kig ind i stue nr. 2, som huser kombineret børneværelse og spisestue. Her har vi fået bygget en stor reol, som fylder hele væggen og rummer Jans enorme pladesamling og alle vores bøger. Med tiden skal der bygges en høj sovesofa med opbevaring under og sættes billeder op, som indtil videre pynter på gulv og skamler.

vintagehjem_8_stormsmagasin

Modebiblioteket.vintagehjem_14_stormsmagasin

Og farver og prikker og glitter i mit lille kjolerum. vintagehjem_5_stormsmagasin

Ovenpå er soveværelset, som er et af de dejligste rum i lejligheden. Der er skrå vægge med fritlagte bjælker og masser af lys. Når man ligger i sengen, kan man se fyrværkeriet fra Tivoli og det er altså ret hyggeligt.vintagehjem_stormsmagasinBlomster og Dior er godt at falde i søvn til. Og vågne op på.

vintagehjem_4_stormsmagasin

Pontus' lille garderobe med vintagestrik og -jakke, som jeg glæder mig til han kan passe en dag. vintagehjem_2_stormsmagasinPå hylderne over sengen har vi forskellige bøger og pynt, bl.a. en lille blåmejse i porcelæn fra Lyngby og et tryk af reklametegneren Henry Thelander. Min mor har originalen, som hang i mit barndomshjem og nu har jeg en kopi. Jeg har altid elsket motivet, som nu er endnu finere efter at have tilbragt mange timer som tegningen beskriver.

English recap: A little peek inside our home