I fredags var jeg på Arken for at se deres nyeste udstilling med den fransk/amerikanske kunstner Niki de Saint Phalle. Først blev vi budt på delikat brunch bestående af franske kager, kaffe og champagne og mor her var glad. Når man hver dag bliver vækket kl. 6 af en lille energibombe, skal der lidt til at holde den kørende og flødskumsfyldt bagværk er helt perfekt kl. 10.30. Bagefter var vi på rundtur i et farverigt sammensurium af livsglade dansende kvinder, naive kulørte tegninger og makabert og (bogstavelig talt) skarptskydende kunst. Jeg var ret overrasket over hvor forskellig udstillingen var. Niki de Saint Phalle spænder meget bredt i sit visuelle udtryk, men temaerne er de samme: power feminisme, indre dæmoner og et opgør med hendes borgerlige opvækst, de klassiske kvinderoller og farens seksuelle overgreb. En ret vild udstilling hvis udtryk og tematikker er meget moderne og relevante, bestemt et besøg værd.

Der hjemme ventede to søde drenge og den nye udgave af Matas magasinet SKØN. Sammen med Kim Grenaa, har jeg fået lov at kloge mig på mit yndlingsemne og det er der faktisk blevet en rigtig fin og lang artikel ud af. Magasinet er gratis, så ingen undskyldninger for ikke at tage et med hjem, næste gang du er forbi efter vatrondeller og neglelak.

Dagen efter indtog jeg, i mordsætning til Niki de Saint Phalle, en klassisk kvinderolle som hustru og mor og hang ud med Pontus mens hans far passede sin pladebutik. Efter frokost trillede vi forbi og sagde hej, hvilket altid er et stort hit.

Efterfølgende gik turen op ad Frederiksberg Allé, så Pontus kunne få sig en lur og jeg kunne få arbejdet lidt af gårsdagens franske kalorier af igen.

Alt er ligesom bare lidt flottere og lidt mere royalt på Frederiksberg. Retter da også lige ryggen en ekstra gang, når jeg træder ind på Sankt Thomas Plads, man kan næsten ikke andet.

Selv bænkene er flottere end i København. Det er sgu ret overskudsagtigt.