HAPPY BIRTHDAY!
http://youtu.be/yJgr1rvdU4s Sådan nogenlunde på det her tidspunkt for to år siden kom Storms Magasin til verden. Jeg overvejede virkelig længe om det nu var en god ide at starte en blog og om det ikke var lidt for selvcentreret og overfladisk. Det er det muligvis på mange måder, men det er derimod aldrig kedeligt at høre om folk som er passionerede og brænder for noget. Og da jeg følte (og stadig føler) at vintagekjolerne virkelig trængte sig på, kastede jeg mig alligevel ud i det. Kjolerne var efterhånden blevet så stor og integreret del af mit liv at de havde brug for sit eget univers - et sted de kunne blive set og delt og få den opmærksomhed, de fortjener. I starten var det meget grænseoverskridende at skrive noget som helst og endnu værre at få taget billeder. Hver gang jeg trykkede på publish knappen og et indlæg røg ud i cyper space gav det et lille gip i mig - meget ambivalent håbede jeg at nogle ville se det og samtidig at ingen nogensinde ville opdage det. Men nogen så det (heldigvis! og tak for det) og det var der, det begyndte at give mening og blive sjovt. Nogle kommenterede på det jeg havde skrevet og de billeder jeg havde delt - søde ord, gode tips, masser af spørgsmål, hurra-råb og andet godt begyndte at tikke ind på bloggen og i min indbakke. Mange af personlighederne bag ordene har jeg været så heldig også at møde i den virkelige verden og det er jo det allerbedste! I er så fine - både på nettet og i virkeligheden! Jeg håber virkelig I ved hvor glad jeg er for at I kigger med og skriver til mig.
Så et stort tillykke til Storms Magasin og et endnu større T A K til jer fordi I hjælper mig med at give bloggen liv!
ps. Sådan her vil jeg allerhelst fejre en festlig dag i denne hedebølge - med store is! Opskrifterne får I i morgen!
Verdens bedste storebror, Peter Storm Hansen, har lavet filmen som en gave på denne fine dag og musikken er naturligvis Fly Me To The Moon af Frank Sinatra.
English recap: Today Storms Magasin turns 2 years old! When I first started blogging I had a lot of concerns about it, but I'm really happy I did it after all. Thank you for being a part of this little universe of mine <3 And what better way to cerebrate this wonderful birthday than to eat big ice creams? Tomorrow I'll share the recipes with you!
Følg med på Facebook, Instagram og Bloglovin'