Storms Magasin

View Original

København Vintage 2016

københavnvintage2016_2_stormsmagasin Bare lige et hurtigt hej og tak for i går til jer, der kiggede forbi København Vintage. Jeg er fuldstændig blæst tilbage af positive tilbagemeldinger og en overvældende opbakning – jeg kunne ikke være mere glad. Sjældent har jeg mødt så mange søde, fine og glade mennesker på een gang. Altså wauw. Det var første gang messen så dagens lys og jeg har virkelig været spændt og glædet mig. Og været en anelse nervøs. Det er jeg kun, når det er rigtig vigtigt og det var det i går. Det var vigtigt at København Vintage fik den bedste debut, så der grobund for mere. Det var også vigtigt at alle udstillerne havde en god og udbytterig dag, så de har lyst til at komme igen. Og det var vigtigt at alle gæsterne havde en fest – det var jo deres dag.

Hele den sidste uge har jeg knoklet for at samle de sidste tråde og få styr på detaljerne og heldigvis klappede det hele til sidst. Min lille udlejning blev endda klar til sit første møde med verden og blev taget rigtig godt i mod. Desværre fik jeg ikke meget tid til selv at kigge rundt på alle de fine stande, men det er jo nok vilkårene, når man både er arrangør og udstiller. Et par billeder fik jeg da taget, så lad os se på lidt af dagen.

Selv startede jeg dagen kl 4.30 med at pakke sammen og gøre mig klar. Kl. 7.00 stod jeg i Absalon kirken sammen med det bedste hold frivillige hjælpere (tusind tak piger, I er guld værd!)

københavnvintage2016_3_stormsmagasin

Kl. 8.00 begyndte udstillerne at komme og stille op og vi havde alle travlt med at bære ind, bære op, bære ned, rykke rundt, pakke ud og få alt til at gå op i en højere enhed. Og få et lille smugkig på alt det fine.københavnvintage2016_14_stormsmagasin

Selv havde jeg en masse kjoler, som skulle pakkes ud og hænges op.

københavnvintage2016_stormsmagasin

Og smykker som skulle arrangeres.københavnvintage2016_4_stormsmagasin

Hej! københavnvintage2016_15_stormsmagasin

FN92 havde forvandlet sig til vintage hattesalon for en dag.københavnvintage2016_5_stormsmagasin

Smukke gæster.københavnvintage2016_6_stormsmagasin

Og en af mine gamle kjoler i mængden. Intet bedre end at se en gammel kending få nyt liv.københavnvintage2016_7_stormsmagasin

Flere smukke gæster – Siri og Asta.københavnvintage2016_8_stormsmagasin

Og Ida ikke mindst.københavnvintage2016_9_stormsmagasin

Per Rock sørgede for et fantastisk lydspor og spillede lakplader og vinyler fra start til slut.københavnvintage2016_10_stormsmagasin københavnvintage2016_11_stormsmagasin københavnvintage2016_12_stormsmagasin

En af vores søde svenske kolleger, Kerstin, fra vintagebutikken Torget 11, som bl.a. havde solbriller med til det Københavnske solskinsvejr.københavnvintage2016_13_stormsmagasinTusind TUSIND tak for en vidunderlig dag. Tak til søde venner og familie for al hjælpen, tak til udstillere for at være seje og tålmodige og tak til alle jer som kiggede forbi og bidrog til en rigtig dejlig og smuk dag – næste år gør vi det endnu bedre!

English recap: Copenhagen Vintage Fair 2016!