Mine kjoler 6-9
Hermed næste afsnit i opsummeringen af vintagekjoler. Herefter vil kjolerne komme enkeltvis igen. Kjole nr. 6
Kjole nr. 6 har jeg købt i London i en af deres store Beyond Retro butikker. London er indtil videre min ynglingsby, når det kommer til vintage - der er simpelthen SÅ meget. Det er ikke billigt, men udvalget er enormt. Og så har jeg noget med lyseblå kjoler, de går virkelig godt til lys hund og røde læber. Men det skal være den rigtige lyseblå farve - og denne kjole har den helt rigtige nuance!
Kjole nr. 7
Kjole nr. 7 har jeg købt i webshoppen Timeless Vixen Vintage. Deres udvalg af vintagekjoler er helt fantastisk og faktisk er det rigtig længe siden at jeg har besøgt deres webside i frygt for at komme til at købe en hel masse jeg ikke har råd til. Men for et par år siden købte jeg denne vidunderlige bomuldssommerkjole med frugtprint. Den var som ny, da jeg købte og er stadig i perfekt stand - og så er den min 50 år gammel. Det er endnu en grund til jeg elsker vintage - kvaliteten er ofte helt utrolig og holder langt bedre end det tøj, man kan få i dag.
Kjole nr. 8
Jeg fandt denne perfekte postkasserøde (billederne snyder lidt) velourkjole en dag i november, jeg var på arbejde i FN92 og tog den på med det samme. Den er så enkel og smuk og blev både brugt til julefrokost og juleaften.
Kjole nr. 9
Kjole nr. 9 var årets julegave fra min kæreste. Ja ja, jeg hjalp ham lidt, men jeg manglede en kjole til nytår og han manglede en julegave til mig og så blev denne lyserøde drøm den perfekte løsning! Købt i FN92 selvfølgelig.
English recap: More vintage dresses!