Storms Magasin

View Original

New business (post)cards!

stormsmagasin_postkort_web2 Okay, så her er noget af det, som kom ud af mit foto shoot i påsken - nye visit(post)kort!

Jeg møder rigtig mange mennesker i mange sammenhænge og mangler ofte noget jeg kan give dem. Noget som fortæller noget om mig og mit univers. Jeg har før haft klassiske visitkort med navn og website, men synes det ville være sjovere med noget, som er lidt anderledes og som tydeligere fortæller historien om mig. Og som vintageelsker, blogger og art director, hvad ville så være mere perfekt end et vintagemagasin?

Derfor har jeg kreeret disse fire magasinforsider, som bliver trykt som postkort. Det var faktisk Niels' ide og jeg var straks overbevist. Postkortene er inspireret af gamle Vogue forsider, men i et mere moderne look - for det er lige netop sådan jeg føler mig: som en moderne kvinde forført af tidligere tiders mode! Lyder næsten som overskriften på forsiden af en sensationsavis. Hmm... måske en ide til næste omgang visit(post)kort?

Åh ja - og for en god ordens skyld må jeg hellere nævne at fotografen bag billederne selvfølgelig er dygtige Niels Ditlev og jeg selv har stået for hår, makeup og styling. Tøjet er naturligvis også mit. Og skulle nogle være i tvivl, så er det sørme også mig på billederne. Så bliver det vist ikke mere klart.

English recap: I often meet a lot of people at different events and needed something I could hand out to tell a little bit about myself. I wanted something different than ordinary business cards, so I made these postcards instead! They're inspired by old Vogue covers and was the obvious thing for me to do as a girl, who loves vintage and work as an art director! The talented Niels Ditlev shot the photos and I did hair, makeup and styling myself. And the clothes are mine too. And the girl in the photos - yes, you guessed right - it's me!

stormsmagasin_postkort_web3

stormsmagasin_postkort_web4 stormsmagasin_postkort_web5

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'