Storms Magasin

View Original

Om at pynte sig ud af træthed og hedebølge

silkeblomster_4_stormsmagasin Hvis nogen missede det, så var varmt i går. Helt vildt varmt altså. Så varmt at sveden piblede frem ved den mindste bevægelse og mit, i forvejen meget glatte, hår klaskede sammen bare ved tanken om at bevæge sig udenfor. Derudover var min krop tung efter et par intense dage med Pontus, min hud var klistret af solcreme og jeg var ør i hovedet af træthed og hedebølge. På sådan nogle dage er der ikke meget andet at gøre end at gemme de sørgelige (hår)rester væk under et tørklæde og pynte sig ud af det hele. Ja, det kan man nemlig godt – altså pynte sig ud af det. Det gør jeg faktisk tit, når jeg er trist, træt eller der bare ikke er noget der spiller. Det er de der dage, hvor den skal have lidt ekstra – på med noget der glitrer, spræller eller blomstrer – det hjælper.

I går orkede jeg ikke ikke store smykker eller farverige kiminoer, så jeg hoppede i en simpel hvid bomuldsvintagekjole og i stedet kom pynten på hovedet og skjulte meget praktisk også mit opgivende hår.

silkeblomster_stormsmagasin

Først bandt jeg et tørklæde om hovedet og stak derefter silkeblomster ind i knuden og under tørklædet for at få dem til at sidde fast. Man kan også bruge et par hårnåle til at fæstne med, hvis man har problemer med at få blomsterne til at sidde ordentlig fast.silkeblomster_2_stormsmagasin

De prikkede blomster har Nanna lavet til mig som de sidste prikker over i'et til det fine prikkede Svaneke-sæt og de andre er vintageroser fundet rundt omkring i butikker og på loppemarkeder.silkeblomster_5_stormsmagasinLidt glitter sneg der sig alligvel ind i form at et hårspænde til at holde lidt på det hele. Og sådan kan man meget nemt og hurtigt opgradere en varm og træt hårdag til en fin og festlig fredag.

English recap: Vintage scarf and silk flowers to cover up a tired and bad hairday...