Billeder af Carolina Segre

Jeg er egentlig ikke sådan en, som altid har gået rundt med en forfatter i maven. Og jeg har aldrig overvejet at det med at skrive, var noget jeg kunne. Danskstilene i gymnasiet var da meget sjove, men jeg har jo aldrig skrevet et speciale eller en større afhandling. Det visuelle har altid været min ting – både professionelt og derhjemme.

Men nu skriver jeg altså en bog. Det forstår jeg ikke noget af. Sådan en rigtig bog altså! Med mange sider og mange ord (rigtig mange ord) og et stort forlag i ryggen. Jeg forstår heller ikke at den snart er skrevet færdig. I månedsvis har jeg følt at det aldrig nogensinde ville slutte, men lige pludselig er jeg der næsten og på torsdag d. 1. decemeber skal jeg aflevere al teksten. Så skal min redaktør læse det hele igennem endnu en gang og så ryger den tilbage til mig med (forhåbentlig) de allersidste rettelser. Og så er der korrekturlæsning selvfølgelig, men det er der nogle andre, som tager sig af.

Al det skriveri har i den grad været en rutsjebanetur af følelser og processen minder mig på mange måder om min graviditet: det ene øjeblik ren panik, det andet øjeblik en ubeskrivelig glæde over at være så heldig at få lov. Inklusiv alle spørgsmålene – er jeg mon god nok? Kan jeg virkelig? Hvad sker der bagefter? Forleden nat drømte jeg endda at jeg var højgravid og endelig skulle føde, men veerne blev ved med at forsvinde. Barnet ville ikke forlade min krop og jeg vågnede med et chok i det mest desperate øjeblik i drømmen. Men barnet kommer, det gør det og der er ikke længe til nu. Efter korrekturlæsningen en gang i løbet af december får jeg al teksten tilbage og skal sætte den ind i det layout, jeg har lavet sideløbende. Jeg designer nemlig også bogen og det er virkelig det bedste – jeg både skriver, designer, udtænker og styler billeder og er model – og det er så fedt at være en del af hele processen. Det er virkelig min bog.

Og så en ganske ydmyg tak til sidst. Hvis I ikke læste med og viste interesse for mine skriblerier, var bogen aldrig blevet til noget, det er jeg meget bevidst om. Derfor er den er først og fremmest til alle jer og jeg glæder mig så meget til at høre hvad I synes. Jeg håber (og tror) at I vil tage pænt imod med den, for den er virkelig et længeventet hjertebarn, som rummer mange timer, tanker og følelser – og en stor portion stolthed.

ps. Og sådan ser det ud bagom vores foto shoots – masser af kjoler, pailletter, bøjler, tasker, lange lister og en lille smule kaos.

English recap: Thoughts about my vintage book. And a big THANK YOU for making it happen.