De færreste er vist i tvivl om at det er den tid på året – studentertiden. Hvis man bor i en større by, har man i hvert fald ikke kunne undgå den hårdslående bas og begejstrede (læs: fulde) studenter. Unge, smukke mennesker med 12 i snit, hvide huer og hele fremtiden foran sig. Og de er så søde og glade og selvfølgelig bliver jeg da lidt nostalgisk, når de brager igennem byen med bøgeblade, bajere og Bieber for alle pengene. Nostalgisk er til gengæld slet ikke dækkende, når de igen igen vækker Pontus midt om natten, fordi de ikke kan få fest nok. Jeg er muligvis også blevet en anelse gammel. Ja, det er jeg faktisk, for det går op for mig at i år er det 12 (!!) år siden at jeg selv blev student. Hvad skete der? Og jeg må ærligt indrømme at turen i studentervognen, så absolut var en af de sjoveste dage i mit liv. Hvad kan være meget bedre end at drøne rundt i en åben lastbil med gode venner, øl og endelig have muligheden for at fejre at tre lange gymnasieår endelig er overstået? Og jeg var vitterlig lykkelig for at komme videre. Gymnasietiden var på ingen måde de bedste år for mig og jeg længes aldrig tilbage. 3. g havde da sine højdepunkter, jeg begyndte at slappe mere af og faldt til. Jeg havde også muligheden for at vælge nogle mere kreative fag, som jeg havde savnet og så kunne jeg langt om længe se enden på det hele – det hjalp. Jeg var aldrig i tvivl om at jeg efter gymnasiet ville tage en kreativ uddannelse, men vidste endnu ikke præcis hvilken retning, det skulle tage. Kunst, mode, grafisk design? Jeg ville gerne alt og glædede mig til at prøve det hele af, så snart jeg slap ud af den konforme institution, jeg var havnet i.

I løbet af de sidste par uger inden de endelige eksaminer, havde vi nogle snakke med lærerne om fremtidsdrømme og mulige studier. Jeg fortalte at jeg gerne ville gå en kreativ vej. Min lærer syntes det var fint, men måske var det også en god ide at have en plan B for fremtiden, fik jeg at vide. Det havde jeg slet ikke overvejet. Jeg var ikke i tvivl om hvad der trak og troede på at det nok skulle lykkes på den ene eller anden måde. At hun ikke var helt så overbevist, gav mig kun endnu mere blod på tanden og et par år efter blev jeg optaget på en af de sværeste kreative uddannelser i Danmark, Den Grafiske Højskole. Derefter havde jeg 6 år i reklamebranchen, før jeg trak stikket og er nu selvstændig og lever udelukkende af min kreativitet.

Hvorfor skal man have en plan B, hvis man allerede har en plan A? Hvis det føles rigtigt i maven, vil en plan B kun sløre passionen og kampgejsten. Man bliver da nødt til at tro 100% på plan A, sig selv og satse hele butikken – især når det gælder ens fremtid. Så er der nogen (mere eller mindre beduggede) studenter eller andre, som står overfor et valg i livet, som læser med: drop plan B. Gå efter det du drømmer om og må du give op undervejs, findes der altid en løsning. Men een ting er stensikker – du når aldrig i mål med plan B lænket til benet.

Tillykke med huerne – jeg forstår godt at I er lykkelige.

ps. Apropos lettere omtåget, så er det er ikke med min gode vilje at jeg viser jer dette billede fra min egen vogntur. Men at kloge sig på andres fremtidsbeslutninger, kræver vist at man også giver lidt af sig selv. Pernille ved siden af er iøvrigt den eneste grund til at jeg overlevede alle tre år.