Sådan ser jeg ud, når jeg er glad. Ja, sådan helt almindelig livet-er-godt-og-jeg-har-weekend-glad.

Jeg har aldrig været den meget smilende og grinende type og bliver det heller aldrig. Jo, jeg er faktisk glad, jeg smiler og griner bare ikke hele tiden. Og det er helt okay. Jeg kan også været ret seriøs, melankolsk, overvejende, trist, eftertænksom og sur – og det er jeg altså ikke ked af. Jeg bruger en del tid med de følelser og får faktisk rigtig meget god energi ud af det. Bliver inspireret og får nye ideer. Hvornår er positivitet, ja-hat, cheer up, evig optimisme og alt det der blevet det eneste rigtige? Jeg gider simpelthen ikke være så glad hele tiden. Synes helt ærligt at det er dybt anstrengende. Og så er jeg også et langt mere følende og sammensat menneske end altid happy-go-lucky. Heldigvis.

Jeg har flere gange fået at vide at jeg virker snobbet og sur fordi jeg ikke altid udstråler en umiddelbar glæde. Og det sker stadig. Det går mig ikke helt så meget på mere, som det gjorde før i tiden. De første par gange det skete, blev jeg virkelig ked af det, for det er jo slet ikke sådan jeg føler mig. Faktisk føler jeg selv at jeg grundlæggende er et ret positivt menneske. Det har mange gange undret mig at folk har brug for at påpege hvordan de tror mit humør er. Tror. Tænker de virkelig at jeg bliver gladere ved at fortælle mig at jeg ser sur ud? Jeg ved det ikke, forstår simpelthen ikke logikken. Jo ældre jeg bliver, jo mere affinder jeg mig heldigvis med det. Hvordan jeg selv er og hvordan folk sommetider reagerer. Fint nok, jeg gider ikke bruge så meget energi på det længere.

Billederne ovenover er taget af fine Christiane Vaaben. Faktisk dagen før jeg fandt ud af at jeg var gravid, hvilket jeg blev meget glad for. Men også overrasket, skræmt og overvældet. Livet er ikke så simpelt og det er jeg til gengæld rigtig glad for. Alt andet ville da være vanvittig kedeligt.