Storms Magasin

View Original

Ugen der gik #11

ugendergik_8_stormsmagasin Endnu en uge er gået, og her kommer en kort opsummering på ugens syv dage i billeder og ord. Denne uge fik jeg igen lidt ro på efter en lang og intens periode, og der har endda været tid til at mødes med en veninde, slappe lidt af og se det sidste afsnit af The Crown (har I set den? Så flot! Og god!). Her er et par af højdepunkterne:

ugendergik_6_stormsmagasin

Ugens kloge ord: Linkede til denne julegave forleden, som udover smukke billeder også er spækket med lutter kloge ord fra erfarne damer. Jeg kunne ikke være mere enig.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens afbræk: Endelig havde jeg tid til at få set en veninde, som jeg ikke har set længe. Eller det havde jeg egentlig ikke rigtig, men jeg tog mig tid til det. Og det gjorde hun også. Vi er sprang begge ud som selvstændige nogenlunde samtidig, og selvom vores dage er mere fleksible, så er de også langt mere travle, og man skal lige lære det der med at prioritere sin tid ordentligt. Og veninder må aldrig nedprioriteres (note til mig selv).

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens outfit: Vågnede op til sne, hvilket ikke er min favorit, og svarede igen med rødternet picnickjole og roser på vintagecardiganen. Kjolen er ikke vintage, til gengæld har den en ganske særlig historie.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens udsigt: Den omtalte sne. Jo, flot ser det da ud, når det ligger som nystrøet flormelis på byens tage, men jeg er altså færdig med vinter nu. Foråret kan ikke komme hurtigt nok!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens kunstværk: Pontus har endnu en gang udfoldet sig kunstnerisk i vuggestuen, og jeg synes han er sluppet ganske godt fra det. En ung Picasso, muligvis? Og mens han udvikler med lynets hast, prøver jeg stadig bare at vænne mig til tanken om at jeg rent faktisk har et barn. Og at barnet kan alt muligt, og at jeg får kreative eksperimenter med hjem, som jeg vil gemme i årevis, og tage frem når han er voksen, og tænke på dengang, jeg stadig ikke helt forstod at jeg var mor.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens arbejde: I denne uge har jeg færdiggjort et par freelanceopgaver, og ellers koncentreret mig om København Vintage og den kommende bog. Tænk at der kun er lidt over en måned til at bogen står på hylderne i diverse boghandlere! Det er vildt. Messen begynder også at tage form, og jeg har så mange gode nyheder, jeg glæder mig til at dele med jer – husk at følge med på Facebooksiden!

ugendergik_5_stormsmagasin

Ugens salg: I går satte jeg to frakker til salg på Facebook, for at få lidt luft i garderoben. Den ene røg med det samme, men denne er stadig ledig. Er muligvis ved at trække lidt i land igen, for den er jo helt skørt flot. Indtil videre er den dog til salg, mere info findes lige her, for dem som er interesserede.

God weekend!

English recap: This week...