Storms Magasin

View Original

Ugen der gik #13

ugendergik_19_stormsmagasinDet har ikke været min uge. Langt fra. Og lige nu venter jeg bare på at den skal få sin ende, så jeg kan tage hul på en ny, som forhåbentlig bliver bedre. Influenzaen ramte mig mandag, og jeg blev nødt til at skrue ned for blusset, og blive i sengen – og det er jeg ikke god til. Hvad der skulle have været sjove og effektive arbejdsdage blev til lange sygedage med skrækkelige feberdrømme og søvnløse nætter med for mange bekymringer. Hvad der var gode intentioner endte i undskyldninger og frygtelig dårlig samvittighed. Til dem som har været trætte af mig af flere årsager: igen undskyld. Her er dog alligevel et par fine oplevelser fra ugen der gik. Og en enkelt helt forfærdelig.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens udsigt: Det eneste positive ved at skulle være hele ugen i soveværelset på 5. sal, var denne sneklædte udsigt.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens middag: Mandag aften vovede jeg (syge)pelsen og mødtes en veninde på Madklubben. Det var længe siden, og vi fejrede min bog og andre gode nyheder (hendes, ikke mine) med 3-retters menu – suppe, risotto og is! Jeg er glad for at det var inden mine smagsløg satte helt ud.ugendergik_14_stormsmagasin

Ugens værste opdagelse: Selvom man er syg, er man stadig mor. Jeg havde næsten 40 i feber, og hentede en træt og sur Pontus i vuggestuen, som skreg hele vejen hjem, og nægtede at gå ind i lejligheden. Det var en meget lang eftermiddag.  Processed with VSCO with f2 preset

Ugens fastelavnsbolle: I dag er det fastelavn, og i går fik jeg ugens (og nok årets sidste) fastelavnsbolle. Jeg sluttede på toppen med min mors hjemmebagte, som er de allerbedste.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens overraskelse: Jeg er selv så dårlig til at få skrevet breve, men en gang imellem lander der til gengæld et i postkassen fra min søde veninde. Dem elsker jeg. Dette havde ikke nogen særlig agenda, andet end at opdatere mig på hendes seneste bedrifter, og hvad moden dikterer, når man er bor hos sin mor i en periode: slidte løbebukser, baggy leverfarvet bluse, høje tindinger, dobbelthage og dobbelt op på hjemmestrikkede sokkesko. Grinede højt trods ekstremt deprimerende uge.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens overraskelse #2: Mine frieksemplarer af bogen kom med posten, og det er så dejligt endelig at kunne dele ud til venner og familie, som har hujet og heppet i månedsvis.

Emglish recap: This was not my week...