Ugen der gik #17
God regnvejrsfredag og god weekend lige om lidt! Jeg er så træt af regnvejr og grå dage, og er så sindssyg utålmodig i venten på det der forår. Jeg er endnu mere træt af at høre folk (inkl. mig selv) tale om det (og det er I sikkert også), så nu lover jeg ikke at nævne det mere. I dag startede jeg med et hyggeligt morgenmøde, og om lidt skal jeg have styr på min bunke af kvitteringer, så min søde bogholder, Heidi, har lidt at hygge sig med i weekenden. Derefter holder jeg weekend og tager en eftermiddagsforestilling i Dagmar. Jeg har endnu ikke fået set La La Land (en bogudgivelse og vintagemesse kom i vejen), så nu skal det være, inden den ryger af plakaten. Tænker også at det må være en god kur mod forårsblues med farverige kjoler og et kæmpe marcipanbrød. Men allerførst – her ugen der gik!
Ugens solglimt: Startede ugen helt perfekt med en lang gå tur i Frederiksberg Have mandag morgen – og solen var fremme! Bedste måde for mig at samle tankerne inden dagen for alvor starter.Ugens striber og prikker: Efter gåturen tog jeg en tur på Hovedbiblioteket for at drikke kaffe og vende forskellige muligheder for fremtiden med min veninde, Ida. Jeg var grøn fra top til tå i klassiske grønne striber fra Mads Nørgaard og prikker fra København K – og fletninger! Tror ikke jeg har haft fletningen siden jeg var 8... ved heller ikke om det sker igen.
Ugens oprydning: Jeg har virkelig brug for at få ryddet op og ryddet ud! Jeg har simpelthen for meget tøj, og meget af det bruger jeg så sjældent at jeg tænker at det kan få bedre hjem andre steder. Derfor lagde jeg i går et par kjoler og disse fine cardigangs på min Faceboook-side, hvis nogen er interesserede!
Ugens citat: Der er kommet en lille fin Arnold Busck i Guldbergsgade med fokus på design-, mode-, kogebøger og andet lækkert, og endnu en gang bladede jeg Sophia Amorusos bog Nasty Galaxy igennem, og faldt over dette citat, som virkelig ramte plet i min uge: lige for tiden cirkler jeg rundt om mig selv, og prøver at finde ud af hvad det er jeg skal – en tankestrøm som konstant flyder, men ikke rigtig kommer nogen vegne. Jeg ved godt at det kommer til at tage lidt tid, før jeg regner den ud, og indtil da forsøger jeg at snakke med så mange gode og inspirerende mennesker jeg kan, læse bøger, se film og bare lade mig inspirere, så er jeg sikker på at der dukker noget op.Ugens frokost: Midt på ugen spiste jeg frokost med Mia som var hjemme igen fra Las Vegas (bliv misundelig her!) og det var perfekt at suge lidt af hendes gode energi over en lækker vegansk frokost hos Kalaset. Vi skulle egentlig have gået en tur, men vejret var ikke rigtig til det (sorry, regnvejrssnak igen), men så blev det masser af mad istedet, heller ikke værst. Og da jeg kom hjem lå der endnu mere vegansk, nemlig denne lækre kogebog fra Johanne, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med (eller sætte Jan igang med) – alt ser så lækkert ud!
Ugens invitation: Endnu mere godt i postkassen! Invitation til glitter og glamour varmer i disse dage!
Ugens outfit: Og sådan ser jeg faktisk ud i dag – blåt fra inderst til yderst med gul taske og røde læber. Det gør jeg altid, når jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal tage på – farvekoordinerer. Elsker at farvekoordinere, det er både nemt og giver en fantastisk effekt.
Rigtig god weekend, vi ses til masser af forår i næste uge!
English recap: This week!