Storms Magasin

View Original

Ugen der gik #6

img_3662Denne uge har ikke været min uge. Slet ikke. Lagde hårdt ud med en solid gang influenza på den gode gammeldags måde med feber og opkast (har ikke prøvet det siden jeg var barn, tror jeg) og den var sgu været svær at komme ovenpå igen. Min krop er stadig helt færdig, trætheden vil ingen ende tage og alt er ligesom bare gået skævt hele tiden. Optimismen har i den grad været svær at få øje på og jeg håber virkelig at den snart finder på plads igen, for er ved at være ret træt af at se på mit eget sure fjæs. Jeg har jo i virkeligheden ikke noget at være rigtig sur eller trist over og går jeg mine telefonbilleder igennem, kan jeg også godt se at der alligevel har været et par (enkelte) lyspunkter i ugen. Heldigvis. Processed with VSCO with f2 presetUgens drink: Inden influenzaen slap løs nåede jeg lige en dateaften med Jan. Vi spiste de bedste pizzaer på Mother i Kødbyen og mens vi ventede på vores bord lagde vi ud med en Espresso Martini – og de var virkelig gode. Iskaffe med alkohol, jo tak.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens møde: I går var uden tvivl ugens bedste dag. Jeg havde møde på Gyldendal med min redaktør Leila og den der bog begynder altså at ligne en rigtig bog. Vi har aftalt at jeg knokler løs, får skrevet det sidste færdigt og afleverer al tekst d. 1. december. Og så skal jeg bare have lavet det sidste layout inden den sendes til tryk. Udgivelsesdatoen er også på plads og den får I snart!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens overraskelse: Når man ligger syg i sengen er det altså overordentlig rart med uventet besøg af postmanden som har pakker med. Og det gør bestemt heller ikke noget at pakken gemmer på den fineste kjole fra Emmas og Madeleines seneste samarbejde med Jumperfabriken. Jeg glæder mig til at vise jer bedre billeder snart, her er bare et lille sneak peek.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens suppe: Da jeg endelig kunne spise noget igen, baksede Jan verdens bedste selleri/kartoffel/porresuppe sammen til mig. Jeg ved ikke hvor han havde opskriften fra, men det var noget med masser af fløde og andet godt og den smagte vanvittig godt. Processed with VSCO with f2 presetUgens overraskelse #2: Endnu en gang ringede det på døren og denne gang var det lakridspiber, som blev bragt op på fjerde sal. Og en stor en af slagsen. Jeg er mest til den salte udgave af lakridspiberne, men Jan var vældig begejstret over det nye (mere end dobbelt så store) tiltag. Måske en kaldendergaveide til manden der har alt?

English recap: This (shitty) week...