Ugen der gik #7
Så gik der endnu en uge og den gik virkelig hurtigt. Sådan synes jeg at jeg har det hver eneste fredag, gad vide om nogensinde stopper? Heldigvis har det været en rigtig god en af slagsen – travl bestemt, men også produktiv og det er så dejligt at det nu for alvor rykker med bogen. Det skulle det også gerne, for jeg skal være færdig lige om lidt og udnytter hvert eneste minut.
Ugens arbejdsdag: I tirsdags knoklede jeg igennem med Carolina for at få de sidste billeder klar til bogen. Vi tog stort set alle billederne i vores lille soveværelse, så alle vinkler (og sengen) måtte tages i brug. Vi fik også lige taget et par billeder af min nye kjole, som jeg viste frem her og også ses på billedet.
Ugens hjemtur: I går hentede jeg Pontus fra vuggestuen kl. 16 og på vej hjem var det næsten mørkt. Jeg fatter ikke at der stadig er næsten en måned til årets korteste dag (føler aldrig at de har været kortere), men priser mig lykkelig for at bo midt på Vesterbro, hvor der altid er liv, lys, søde mennesker, god mad og hyggelige gader.
Ugens møde: Cafe Auto på Nørrebro er det perfekte sted at spise god frokost, arbejde, drikke kaffe og holde spændende møder om næste års vintagemesse. Den skal jeg nemlig også snart sådan rigtig i gang med – og det bliver altså virkelig godt! Ugens forberedelse: Inden ugens store fotodag, brugte jeg næsten hele mandagen på at forberede mig. Alle billeder skulle gennemtænkes, lister skulle skrives, tøj, smykker, hatte og tasker skulle findes frem og styles og alt skulle være klar, så vi kunne komme i gang med det samme. Det er virkelig sjovt at tage billeder, men det er virkelig også et stort arbejde!
Ugens udsigt: Der var vel næppe nogen som missede den flotteste himmel i tirsdags (i virkeligheden eller på Instagram) og her er den så lige igen. Wauw altså.
Ugens eftermiddagssnack: Så fik jeg indviet mit nyeste køb fra Affär – kop med snacktallerken, som man kan fylde med de bedste ting man har i køkkenet. I denne omgang blev det til en clementin (eller mandarin, hvordan ser man forskel?) og verdens bedste müslibar fra Social Foodies. Hvis du ikke har prøvet dem, så gør det. Hvis du har, så køb en mere – de er virkelig gode.Ugens gåtur: Onsdag gik jeg en lang tur efter morgenmaden (det føltes jo næsten som forår?) og kiggede på smukke bygninger. Frederiksberg vinder altså big time.
Ugens julegaveønske: Jeg er meget begejstret for Mads Nørgaards klassiske stribede trøjer, som jo stort set kan bruges til alt og spottede lige at der nu er kommet en hel serie i glimmer. Jamen altså, julegavelisten er sikret!
English recap: This week was beautiful mornings, dark afternoons and work, work, work!