Vintageinspireret hår: Hollywood Glamour
Som lovet så gjort – et stk. guide til vintageinspireret hår. Første del byder på en god gammeldags omgang Hollywood-lokker: bløde, glamourøse krøller som er simple og hurtige at lave. Jeg har brugt HH Simonsens ROD VS7 krøllejern, som er et klassisk krøllejern med tang og nemt at bruge.
Jep, så glat er mit hår i virkeligheden. Meget meget glat! Normalt laver jeg pincurls, når håret er fugtigt og sover på dem om natten. Det giver meget faste og holdbare krøller, men jeg har savnet en mellemting mellem det ultra glatte og meget krøllede og her er dette krøllejern helt perfekt – pga. sin tykkelse giver det store, bløde krøller som falder smukt.
Jeg laver en midterskilning og ruller først det lange pandehår op og sætter den fast med en hårnål.
Igen: Jeg tager en lok, ruller den op, lader krøllejernet varme, slipper, ruller håret op med fingrene og sætter det derefter fast med en hårnål.
Gentages hele vejen rundt, lader håret køle af og giver det en omgang hårlak, før jeg tager hårnålene ud.
Reder først håret igennem med fingrene.
Og derefter forsigtigt med en børste. Her bruger jeg HH Simonsens Wet Brush og bagefter min Mason Pearson, som samler krøllerne. Wet Brush'en er forøvrigt helt fantastisk til vådt hår (ja, navnet giver jo sig selv, men den er altså god nok).
Elegante bløde krøller til enhver lejlighed.Guide nr. 2 byder på en 1940'er inspireret turban. Kommer snarest!
English recap: Tutorial: Vintage Hollywood curls with HH Simonsen ROD VS7 Curling Iron