Og så var dagen der endelig. Troede næsten aldrig at vi skulle nå dertil, men så gik tiden stærkt og pludselig stod vi foran Københavns Rådhus i vores fine tøj. ...
Første gang jeg så Jan var meget sen og smule omtåget aften på Bakken i Kødbyen for lidt over tre år siden. Jeg havde et par dage tidligere været til den afsluttende eksamen på Grafisk Højskole og var ude og fejre det med resten af klassen. Det var sent og jeg var egentlig så småt på vej hjem, da jeg så ham. Han stod i baren med nogle venner og jeg tænkte faktsk ikke rigtig over at jeg gik op til ham og fortalte ham at han havde det flotteste skæg, jeg nogensinde havde set. Så var der stille. Og så plaprede jeg videre. Om hans skæg. Indtil han grinede højt og længe af mig.
Vi snakkede indtil vi blev smidt ud og solen stod op. Jeg fandt min cykel og fik hans nummer og et forsigtigt kys.
Dagene gik og jeg hørte ikke noget. Indtil torsdag eftermiddag, hvor der endelig kom en besked. Jeg måtte endelig ikke tro at han havde glemt mig, tværtimod. Vi begyndte at ses og der gik ikke længe før vi begge havde en rigtig god og stærk fornemmelse af at det her ikke var, som noget andet vi havde prøvet. Selvom vi umiddelbart var meget forskellige, var vi meget enige om de meget grundlæggende ting i livet, hvordan vi gerne ville leve. Jan kommer fra en helt anden verden end jeg gør, men en ting, som vi især har til fælles og har meget forståelse for, er vores passioner. Han elsker musik og jeg elsker kjoler. Vi kan hver især snakke om vores interesser i timevis og vi har altid lyst til at lytte til hinanden. Jeg elsker at han brænder for noget og jeg elsker at han forstår at jeg også brænder for noget.
Hele vinteren cyklede vi frem og tilbage mellem Østerbro og Nørrebro i den værste kulde og snevejr for at ses. Nytårsaften holdt vi alene og besluttede os for at købe en lejlighed mens det bragede og glimtede udenfor. Et halvt år efter købte vi vores hjem på Vesterbro sammen.
English recap: Our wedding - part one. How I met Jan.
