Storms Magasin

View Original

1. december og en adventsweekend

Processed with VSCO with f2 preset Godmorgen (formiddag?) og glædelig 1. december. I dag er en dag jeg virkelig har set frem til, i dag skal jeg nemlig aflevere al teksten til min bog og det er lidt af en lettelse. Ikke at arbejdet er slut her, der er stadig meget der skal laves, men det føles alligevel som en milepæl. Tænk at jeg kom igennem alle ordene, jeg må indrømme at jeg har haft mine tvivlende øjeblikke under vejs. Når dette indlæg er sendt ud i verden, vil jeg læse teksten igennem endnu en gang, sende den afsted til min redaktør og holde en stille og rolig 1. december uden at tænke for meget og ikke mere skriveri. Det trænger jeg virkelig til. Måske en kop kaffe og en gåtur i det grå julevejr? Det ville være rart.

Selvom jeg har haft travlt, har vi heldigvis også hygget os herhjemme ind imellem arbejdet. Weekenderne plejer at være hellige, for jeg vil jo også gerne have noget tid sammen med Jan og Pontus. Lørdag trak jeg dog stikket, måtte takke nej til brunch med venner og tog en hel dag på Diamanten for at skrive. Er iøvrigt ret imponeret over hvor mange som sidder og arbejder der ude på en lørdag – havde lidt glemt hvor intenst det var at være studerende.

Processed with VSCO with f2 preset

Søndag derimod holdt jeg fri! Og vejret var skønt. Drak te af mit favoritkrus.

Processed with VSCO with f2 preset

Og spottede alle mine kagedåser. Burde snart bage noget julet og putte i dem. Eller konfekt! Konfekt er godt.

Processed with VSCO with f2 preset

Kan I huske den her trøje? Det var årets første loppefund, men har ikke brugt den særlig meget, da det længe var for varmt og derefter har den gemt sig bagerst i skabet. Det er den lækreste laksefarvede uldtrøje fra 1950'erne med fin krave og 3/4-ærmer. Nu hænger den på mig hver dag. Perfekt overraskelse!Processed with VSCO with f2 preset

Dvælede over det smukke gyldne lys inden jeg tog på legepladsen med Pontus.

Processed with VSCO with f2 preset

Da vi kom hjem og han sov lur arbejde jeg lidt i soveværelset med nogle af billederne til bogen.Processed with VSCO with f2 preset

Ryddede lidt op og hang tøj på bøjler.Processed with VSCO with f2 preset

Og arbejdede videre. Billederne er blevet så fine og farverige!Processed with VSCO with f2 preset

Da Pontus vågnede igen smed vi dem her i ovnen, verdens bedste! Min mor afleverede en hel stak hjemmelavede æbleskiver, da hun kiggede forbi sidst, som røg i fryseren. Men søndag blev de varmet og spist med flormelis og hjemmelavet syltetøj og så smagte det hele alligevel lidt af jul.Processed with VSCO with f2 presetResten af eftermiddagen brugte vi i stuen med Pontus' adventsgave. Det var ikke noget vi havde planlagt at han skulle have, men på vejen hjem fra legepladsen svingede vi alligevel forbi Føtex og fangede en god omgang Duplo – til meget stor begejstring!

Processed with VSCO with f2 presetOg her er vores nye gamle lampe, som jeg købte i Afuktikken på Skydebanegade for et par uger siden. Passer helt perfekt ind sammen med Bambi og træleoparden og kaster lidt tiltrængt lys over de mørke dage. Det var den adventssøndag, dem er der heldigvis 3 af endnu.

English recap: This sunday...