Hej derude, har I efterårsferie? Jeg har lidt en gang imellem. Denne uge bliver et fint sammenskudsgilde af lidt arbejde hist og her, et par møder (også arbejde), aftaler med veninder og fri-eftermiddage med Jan og Pontus.
Som jeg råbte op om på Instagram i går har jeg været (og er jeg stadig) i lidt af en blogtørke. Ideerne og inspirationen er svære at finde, men det skal nok komme igen, det er jeg sikker på. Det er ikke første gang jeg har haft brug for en pause, sådan tror jeg alle har det en gang imellem. Derudover har mit hovede også været optaget af alt muligt andet og så er bloggen røget lidt i baggrunden. For det første har jeg jo været på udkig efter nogen som kunne hjælpe mig med vintagemessen – og det har jeg fundet! Jeg er vildt spændt på samarbejdet og glæder mig til at fortælle jer meget mere. Og så er forberedelserne til vintagemessen 2018 så småt gået i gang. Og markedet i Absalon d. 4. november. Og endnu et lille event i marts. Her mangler ingen ideer, nu er det bare med at få sat strøm til bloggen igen.
Heldigvis var I mange som var virkelig søde til at komme med gode ideer til mulige indlæg – og det satte skub i tankerne. Tak for det. Det er nok også lige lovligt ambitiøst at forvente at man skal blive ved at finde på nyt hele tiden (+ holde begejstringen) og egentlig også meget sjovere at vide, hvad I gerne vil læse om. Derfor får I her 10 af de fine ideer som I sendte mig i går – alle er gode, I er ret seje!
1. Guide til vintagetøj til vinter
2. Tips til film serier med et modehistorisk fokus
3. Fortællinger om ikoniske kjoler – og hvordan man kan lade sig inspirere af dem i dag
4. Vintage outfits til vinterens fester
5. Om at integrere vintage i en moderne garderobe
6. Flere videoindlæg
7. Tips til reperation af vintagetøj
8. Et kig ind i min hverdag
9. Gæsteindlæg fra andre bloggere
10. En serie om de forskellige modehistoriske tidsperioder
Jeg har stadig ikke fået fikset et kommentarfelt her på siden (sorry!), men skriv gerne i Facebooksporet, hvilke indlæg I kunne tænke jer eller nye ideer. Eller send mig en mail her – inspiration kan man ikke få for meget af. Og så lover jeg at vende tilbage snarest. Tak!