Altså, hvor er jeg spændt! Nu er der kun en uge til vintagemarkedet Vintage Vinter åbner dørerne til en dag fuld af smukke vintagekjoler, funklende smykker, varme frakker og alt det andet vi godt kan lide. Og flotte gæster og udstillere ikke mindst! – jer glæder jeg mig allermest til at se. Der er ikke noget bedre end at møde nye mennesker og sige hej til alle dem jeg allerede kender – det er jo i virkeligheden det mest fantastiske ved de her arrangementer.
Vintage Vinter er et nyt tiltag og jeg har ikke prøvet at holde det før. Til gengæld kender jeg Absalon, hvor det hele sker, her holdt jeg jo den allerførste omgang København Vintage i 2016, så helt nyt er det ikke.
Vintage Vinter er et lille marked i forhold til den store messe i VEGA, til gengæld er jeg så heldig at have nogle særdeles gode stande klar til jer. I år har jeg derfor fornøjelsen at kunne præsentere en god blanding af private samlere og butikker, som sælger alt det bedste. Her er årets 12 stande I kan møde lørdag d. 4. november:
Audrey Vintage
A Touch of Vintage
Christine Schaff
Datid Vintage
Dazzerling Darlings
Jacob Bille
Kirsten Heltner
Kirsten Kytner
MoreMottlau
Storms Magasin
Thit Birk Petersen
Vintage Divine - Vintage tøj og kjoler
Alle stande er i stueetagen, i kælderen finder I toiletter og fælles prøverum og på balkonen kan I få overblik over det hele, mens I spiser lidt mad eller et stykke kage fra Absalons fine cafe (som ligger i stuen). Vi åbner op for alle herlighederne kl. 10 og lukker igen kl 15, men i timerne derimellem er der dømt rendyrket vintagenørderi, smukke kjoler så langt øjet rækker og forhåbentlig en masse gode fund.
Kom også meget gerne forbi min stand og sig hej, hvor jeg både sælger fra min private garderobe, vintagesmykker fra Vintage Jewels cph og selvfølgelig en masse bøger – og jeg skriver gerne en hyggelig hilsen, hvis du f.eks. skal bruge bogen til en julegave.
God weekend og vi ses om en uge!
ps. Følg gerne med og tilmeld jer eventet på Facebook