I går blev jeg 34. 34 år. 34 somre og 34 vintre. 34 juleaftner, 34 sommerferier, 34 nytårsmorgener, 34 fødselsdage. Og det har jeg det så fint med. Altså, der er ingen tvivl om jeg synes det er lidt hæsblæsende så hurtigt tiden går, men det nytter jo ikke noget at stresse over det. 34 er godt, jeg føler mig egentlig 34. Så langt, så godt.
Selvom jeg nu officielt må været optaget i klubben af kvinder i midt-30’erne, så er jeg ikke mindre optaget af at have fødselsdag. Jeg elsker det virkelig, det er altid sådan en god dag. Det er ikke hvert år jeg har den store lyst til at blive fejret for den store bedrift det er at fylde år endnu en gang, og i år havde jeg bare lyst til at tage det stille og roligt. Faktisk brugte jeg det meste af dagen alene og gav mig selv den bedste gave: at gøre lige præcis hvad jeg havde lyst til i mit eget tempo. Og det var så rart. Masser af vintagebutikker, kaffe og croissant, mere vintage, frokost i mit eget selskab, hente Pontus og kage og hygge derhjemme. Og fine gaver selvfølgelig, det er absolut en væsentlig del af en fødselsdag.
Sidste uge fandt jeg årets fødselsdagsgave til mig selv – et par utrolig pæne øreringe fra Sachin & Babi, som jeg var så heldig at finde til en god pris hos luksus secondhand-butikken I Blame Lulu på Gammel Kongevej (mega heldigt for mig at nogen var gået hen og blevet træt af verdens flotteste perleblomster). Jeg kendte ikke Sachin & Babi før, men fik googlet mig frem til alverdens smukke kjoler og vilde perleøreringe, da jeg fandt mærket på øreringene – så mange lækre (og dyre!) sager at forelske sig i. Indtil videre er jeg nu meget godt tilfreds med mine røde perler og 34 år.