Ugen der gik #19

Hej og god lørdag – jeg håber I nyder jeres forlængede weekend og solen skinner hvor I er, det er altså det sjoveste! Vi skal lige straks ud og promenere rundt i Vesterbros gader med kaffe, klapvogn og anden omgang morgenmad, som er klassisk lørdagsprogram herhjemme.

Min uge har været så dejlig med masser af spændende møder (arbejder jo benhårdt på at få nye projekter på banen), gode ideer, lidt freelancearbejde og et par nye ting til garderoben – jeg kan bestemt ikke klage. Her er en lille billedkavalkade fra ugen der gik: 

Ugens mini-Paris: Onsdag morgen startede jeg dagen med morgenmad på cafe Sokkelund i Smallegade med Sonja, som er indehaver af mit yndlingsundertøjsmærke Viola Sky. Jeg havde ikke prøvet Sokkelund før, det er jo næsten som at være i Paris! Samme følelse får man i Sonjas smukke butik som ligger lige på den anden side af gaden og bugner med silke, blonder og sløjfer. Og jeg kom selvfølgelig også hjem med noget rigtig fint, viser snart!

Ugens kjoler: Jeg har lagt vejen forbi Designmuseum Danmark et par gange i denne uge – både til et frokostmøde og så til en snak med museet om bæredygtighedsfestivalen, Design X Change næste weekend. Jeg er nemlig blevet booket til foredrag både lørdag og søndag, og var i går forbi for at kigge på afdelingen med tøj, hvor jeg skal fortælle en masse om alle fordelene ved vintage. Mere info om festivalen og foredragene i næste uge – glæder mig sådan til at bruge tid med disse flotte damer!

Ugens bog: Efter at have kigget og snakket om foredrag næste uge (vi lavede også en lille film), var jeg en tur forbi museets butik for lige at lure om der var noget nyt, der er altid så mange fine ting. Og selvom jeg allerede har reolen proppet med modebøger, forelskede jeg mig i denne med Audrey Hepburn og guldprint på forsiden (hvordan kan man ikke?). Købte den og en kop kaffe i museets cafe og solen skinnede udenfor og alt var sååå dejligt.

Ugens look: På en grå onsdag trak jeg i sorte pailletter fra 50'erne og en cremefarvet kjole fra 70'erne som jeg har haft i rigtig mange år. Begge dele er klassikere i mit skab, og jeg bliver ligesom aldrig træt af dem. Det var første gang jeg havde dem på sammen, og de klædte hinanden så fint med ekspertbrillerne og pink læbestift som ekstra detaljer.

Ugens overraskelse: Var så heldig at få tilsendt de sødeste hæklede kirsebær af Laura Hjertefryd som er så dygtig til at hækle alt muligt fint. Tænker at bruge dem på min røde frakke – passer jo perfekt!

Ugens regnbue: Lørdag for en uge siden var jeg kiggede jeg ind hos Affär, som var forårsklar med fine underkjoler i alle regnbuens farver og fandt også et velkendt ansigt og smukke vintagebrocher. Ville allerhelst købe hele butikken, men har lovet mig selv at holde igen indtil jeg har fået ryddet mere ud herhjemme.

Ugens kursus: Jeg synes at det bliver sværere og sværere at finde ud af hvad jeg skal give mine forældre i jule- og fødselsdagsgave, så derfor ender det en gang imellem med et gavekort til en oplevelse af en slags. Og til jul fik min far og storebror altså et lynkursus i pizzabagning hos Meyer's, som skulle indløses i søndags. Vi lærte at lave rigtige pizzaer fra bunden, og de blev virkelig gode og sprøde på den lækre, italienske måde. Jeg glemte at få et billede af pizzaen, da den var færdig (så flot ellers!), men her er den, før den røg i stenovnen. Meyer's har ret mange forskellige mad- og bagekurser, hvis nogen mangler en gaveide eller trænger til at få finpudset køkkenevnerne.

Rigtig god weekend, vi ses i næste uge!

English recap: This week!

Pølselugt og glimmersko

Sidste uges skojagt endte som sagt i et netkøb, og i dag fik jeg endelig hentet pakken. Jeg var ikke hjemme i mandags, hvor skoene ville blive leveret med DHL, så jeg måtte tage turen til en 7/11 i Valby hvor en genert ekspedient svingede pakken over disken efter at have lavet hotdogs til tre langlemmede teenagere. Lidt sært at få udleveret sine nye, glitrende Miu Miu sko op og ned af kyllingespyd som har ligget lidt for længe i montren, men til gengæld betalte jeg kun halvdelen af den oprindelige pris – og så kan jeg godt leve med pølselugt og Matadormix i butikken.

Normalt køber jeg ellers aldrig sko på nettet, da jeg gerne vil prøve dem først, men denne gang kastede jeg mig ud i det – og til mit store held passer de perfekt! Jeg fandt skoene på The Outnet, hvor man kan købe tøj, sko og tasker fra tidligere sæsoner til rigtig gode priser. De her fine, fine glimmersko fra Miu Miu var f.eks. sat 50% ned, hvilket gjorde det hele endnu sjovere.

Jeg synes de er så flotte, og kan nærmest bruges til alt. Glimmer jo en klassisk farve på størrelse med guld og leopardprint, som passer til alt – det ved vi vil allesammen?

ps. Der er stadig et enkelt par tilbage i 41,5, (små i størrelsen) hvis nogen skulle være fristet...

English recap: New shoes!

 

Kolonihaveliv

Processed with VSCO with f2 preset

Sponsoreret

For nogle måneder siden foreslog Jan at vi kunne købe en kolonihave – det var ellers aldrig noget jeg havde overvejet. Jeg har faktisk ikke rigtig været i en kolonihave, og kender ikke mange som har en. Da jeg var barn havde vi sommerhus, så det koncept er jeg vant til, men det orker ingen af os at begive os ud i. Til gengæld trænger vi til noget mere plads og til at komme lidt ud af byen en gang imellem. Ned i gadeplan hvor Pontus nemt kan gå ind og ud (uden at blive kørt ned vel og mærke) og et sted som er knapt så hektisk som indre Vesterbro. Samtidig har vi ikke lyst til at flytte ud af byen, vi elsker virkelig at være lige præcis her hvor vi er. Så måske var sådan en kolonihave en god ide? Jeg summede over det et stykke tid, uden at blive særlig meget klogere eller mere afklaret – jeg har bare haft alt for meget andet i hovedet. Men sidste uge blev jeg mindet om kolonihaveideen endnu en gang.

I onsdags var jeg til et hyggeligt, lille arrangement for Julia Lahmes nye bog, Kolonihaveliv. Den ville jeg gerne høre om, da det jo allerede havde været oppe og vende herhjemme. Og efter mange virkelig gode argumenter fra Julia og endnu flere smukke billeder i bogen, har jeg for alvor fået blod på tanden. Bogen er spækket med forskellige kolonihaver og giver et indblik i alle de muligheder der er i en sådan og de mennesker som bor i dem. F.eks. er der dem som lever og ånder for alt det grønne, dem som bare vil slappe af i hængekøjen og dem som for alvor får muligheden for at udfolde sine kreative drømme. Her er ingen prestigehjem eller udsnit af Bo Bedre, men små grunde med charmerende træhuse, personlige haver og masser af gode ideer – og muligheden for virkelig at trække vejret helt ned i maven. Kolonihaveliv er vildt indbydende og jeg får virkelig til lyst til at investere i gamle møbler, jorbærplanter og en grøn udsigt. Måske er det det lille åndehul vi drømmer om?

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset Processed with VSCO with f2 presetProcessed with VSCO with f2 preset

 

Ugen der gik #18

ugendergik_8_stormsmagasinMin telefon proklamerer at det skal blive op til 17 grader (!) i dag, så jeg tænker at bruge så meget af dagen udenfor som muligt. Man ved jo aldrig hvornår det vender igen. Som alle vores weekender starter dagen nok med en gåtur, kaffe på farten (og måske en tebirkes?) og legeplads – klassisk lørdagsrutine med en toårig. Men inden da vil jeg lige vise jer hvad ugen har budt på, og som billederne ganske fint afslører, er denne uges højdepunkter (om mange andres) åbenbart været de spiselige af slagsen: kage, chokolade, burgere.. ahem. Jamen altså, er virkelig glad for mad jo!Processed with VSCO with f2 preset Ugens kage: Onsdag eftermiddag var jeg inviteret til en lille komsammen for at høre om Julia Lahmes nye bog Kolonihaveliv. Bogen er virkelig flot og inspirerende, så jeg brygger på et særskilt indlæg om den i næste uge – men de her kager, de var så flotte og så lækre! Ren forår!Processed with VSCO with b1 preset

Ugens selfie: Hele ugen har Pontus stået tidligt op og torsdag startede han allerede dage 5.20, hvilket ikke lige var regnet ind i min plan for dagen. Men sådan er det jo altid med børn, intet er som man planlægger, og helst det modsatte. Vi tog en morgenselfie i sofaen for at dokumentere morgenhåret.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens frokost: Torsdag var jeg og Ida, min vintagemessemakker, til møde med VEGA for at snakke om mulighederne for at holde København Vintage igen til næste år. Jeg må ærligt indrømme at jeg den sidste måned ikke har haft den store lyst til at skulle igang igen – det var så intenst sidst at jeg virkelig har haft brug for at få det hele på afstand. Men efter et rigtig godt møde med VEGA og Ida kan jeg mærke at lysten så småt vender tilbage. Efter mødet spiste Ida og jeg frokost hos gode, gamle Bang & Jensen og snakkede mulighederne igennem over kaffe og baba ganoush. Intet er afgjort endnu, men jeg synes det tegner godt...Processed with VSCO with c1 preset

Ugens burger: Herhjemme har vi jo en aftale om at spise burgere en gang om måneden. Ikke at vi er tvunget til det, men mere for at holde os fra at spise det hver uge (ja, vi er meget glade for burgere. Og pomfritter ikke mindst). Denne gang hentede vi fra Tommis Burger Joint i Kødbyen som har laver virkelig gode veggieburgere!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens hår: Jeg veksler imellem to krøllejern for tiden – et smallere som giver mere faste krøller og et større fra HH Simonsen som giver store, bløde Hollywood-krøller (som jeg viste her). I denne uge har jeg brugt det store, og synes at resultatet bliver så fint.  Processed with VSCO with c1 preset

Ugens marcipanbrød (fantastisk kategori, ikke?): Det bedste ved at være i Magasin er at man altid lige kan tage en tur i kælderen, når man er ved at gå sukkerkold. Det gjorde jeg forleden, og faldt over dette fine marcipanbrød fra Simply Chocolate. Valgte det udelukkende fordi indpakningen var så fin – men det var altså virkelig et godt og solidt marcipanbrød. Anbefalingen hermed givet videre til andre marcipanbrødselskere.Processed with VSCO with c1 presetUgens skojagt: I mandags var jeg som sagt på skojagt og slog også vejen forbi Louboutin for at lure på udvalget. Fandt ikke noget som matchede det outfit, jeg planlægger til Elle Style Awards (og de var også lige i den høje ende af mit budget), så jeg nøjedes med at kigge og drømme lidt. De her kunne ellers sagtens få lov at flytte ind i kjolerummet...

NU skal vi ud i solen – rigtig god weekend, vi ses i næste uge!

English recap: This week...

Ugen der gik #17

God regnvejrsfredag og god weekend lige om lidt! Jeg er så træt af regnvejr og grå dage, og er så sindssyg utålmodig i venten på det der forår. Jeg er endnu mere træt af at høre folk (inkl. mig selv) tale om det (og det er I sikkert også), så nu lover jeg ikke at nævne det mere. I dag startede jeg med et hyggeligt morgenmøde, og om lidt skal jeg have styr på min bunke af kvitteringer, så min søde bogholder, Heidi, har lidt at hygge sig med i weekenden. Derefter holder jeg weekend og tager en eftermiddagsforestilling i Dagmar. Jeg har endnu ikke fået set La La Land (en bogudgivelse og vintagemesse kom i vejen), så nu skal det være, inden den ryger af plakaten. Tænker også at det må være en god kur mod forårsblues med farverige kjoler og et kæmpe marcipanbrød. Men allerførst – her ugen der gik! Processed with VSCO with f2 preset

Ugens solglimt: Startede ugen helt perfekt med en lang gå tur i Frederiksberg Have mandag morgen – og solen var fremme! Bedste måde for mig at samle tankerne inden dagen for alvor starter.Processed with VSCO with f2 presetUgens striber og prikker: Efter gåturen tog jeg en tur på Hovedbiblioteket for at drikke kaffe og vende forskellige muligheder for fremtiden med min veninde, Ida. Jeg var grøn fra top til tå i klassiske grønne striber fra Mads Nørgaard og prikker fra København K – og fletninger! Tror ikke jeg har haft fletningen siden jeg var 8... ved heller ikke om det sker igen.

Processed with VSCO with f2 presetUgens oprydning: Jeg har virkelig brug for at få ryddet op og ryddet ud! Jeg har simpelthen for meget tøj, og meget af det bruger jeg så sjældent at jeg tænker at det kan få bedre hjem andre steder. Derfor lagde jeg i går et par kjoler og disse fine cardigangs på min Faceboook-side, hvis nogen er interesserede!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens citat: Der er kommet en lille fin Arnold Busck i Guldbergsgade med fokus på design-, mode-, kogebøger og andet lækkert, og endnu en gang bladede jeg Sophia Amorusos bog Nasty Galaxy igennem, og faldt over dette citat, som virkelig ramte plet i min uge: lige for tiden cirkler jeg rundt om mig selv, og prøver at finde ud af hvad det er jeg skal – en tankestrøm som konstant flyder, men ikke rigtig kommer nogen vegne. Jeg ved godt at det kommer til at tage lidt tid, før jeg regner den ud, og indtil da forsøger jeg at snakke med så mange gode og inspirerende mennesker jeg kan, læse bøger, se film og bare lade mig inspirere, så er jeg sikker på at der dukker noget op.Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: Midt på ugen spiste jeg frokost med Mia som var hjemme igen fra Las Vegas (bliv misundelig her!) og det var perfekt at suge lidt af hendes gode energi over en lækker vegansk frokost hos Kalaset. Vi skulle egentlig have gået en tur, men vejret var ikke rigtig til det (sorry, regnvejrssnak igen), men så blev det masser af mad istedet, heller ikke værst. Og da jeg kom hjem lå der endnu mere vegansk, nemlig denne lækre kogebog fra Johanne, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med (eller sætte Jan igang med) – alt ser så lækkert ud!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens invitation: Endnu mere godt i postkassen! Invitation til glitter og glamour varmer i disse dage!

Processed with VSCO with f2 presetUgens outfit: Og sådan ser jeg faktisk ud i dag – blåt fra inderst til yderst med gul taske og røde læber. Det gør jeg altid, når jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal tage på – farvekoordinerer. Elsker at farvekoordinere, det er både nemt og giver en fantastisk effekt.

Rigtig god weekend, vi ses til masser af forår i næste uge!

English recap: This week!

 

Tip! Fine sandaler!

Processed with VSCO with f2 presetSelvom langt størstedelen af min garderobe er vintage, køber jeg aldrig vintagesko, da jeg sjældent støder på en moderne str. 41 og samtidig tror på at det er bedst for fødderne ikke at gå i sko, som allerede er trådt til af andre. Derudover kan jeg godt lide at bryde med vintageudtrykket og købe nye sko, især de sjove, feminine og farverige har en helt særlig plads i min garderobe. Jeg er ikke så god til sko (eller tøj) som er for kedeligt eller for pænt, det skal helst sprælle lidt. Sandalerne (fra Dune London) her på billedet er et godt eksempel, de er lige tilpas sjove, feminine og farverige i min verden – og jeg glæder mig til at det bliver varmt nok til at have dem på igen med kjoler og bare ben. Jeg købte dem i Magasin sidste sommer, og nu er den samme model her igen bare med nyt print. Spottede de blå/hvide i Illum for et par dage siden, og fandt efterfølgende de blomstrede på nettet – meget, meget fine begge to. De blomstrede er i øvrigt på udsalg og ville være et glimrende alternativ til mine drømmesandaler fra Gucci.

dunesandaler

Blomstrede sandaler og blå/hvide sandaler – hvordan skal man vælge?

English recap: Love these colorful sandals from Dune Lodon!

 

 

Ugen der gik #15

ugendergik_12_stormsmagasinJeg må ærligt indrømme at søndagens vintagemesse (og mange måneders intens arbejde) sidder i kroppen. Jeg er stadig rigtig træt, og har lidt svært ved at ryste det af mig, derfor har jeg forsøgt at tage det roligt i denne uge, selvom der stadig er mange mails, som skal besvares og en del opfølgning. Men jeg kom igennem! Og det gik godt, heldigvis. Som det hele begynder at synke ind, bliver jeg mere og mere glad og lettet over det hele. Tænk at det virkelig lykkedes. Jeg skrev en bog og jeg holdt en vintagemesse med over 1000 besøgende – der var sgu kø helt ned på Enghavevej kl. 11, da vi åbnede! Jeg havde ikke selv tid til at tage billeder, men havde hyret min seje fotograf Carolina Segre til at dokumentere dagen – viser billederne her så snart de er klar! Indtil da kan vi jo se lidt på resten af ugen:Processed with VSCO with f2 preset

Ugens højdepunkt: Synet af Store VEGA proppet med vintage og glade gæster – det var fantastisk!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens kage: Eller tærte, rettere sagt. Fra The American Pie Co. som solgte til messen. Jeg nåede desværre kun et enkelt stykke – en klassisk æbletærte, men den var til gengæld virkelig god.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens lettede øjeblik: Da alle gæster var gået, vi havde pakket det hele ned og ryddet op, var det endlig tid til at komme hjem igen. Mit hovede summede og jeg kunne næsten ikke gå på mine fødder, men begejstringen ville ingen tage, da jeg stavrede hjemad på mine trætte ben.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens morgenmad: Mandag morgen efter messen inviterede jeg Jan ud på morgenmad efter Pontus var afleveret i vuggestuen. Vi fik en masse små retter hos Mad og Kaffe på Sdr. Boulevard og juice og kaffe og det var lige præcis hvad jeg havde brug for!

Processed with VSCO with f2 presetUgens kaffe: Senere samme dag stod den på en tiltrængt cappucino med min veninde, Ida, som jeg har forsømt i al for lang tid pga. tusind projekter og to-do-lister. Helt mærkeligt at have en hel dag uden planer.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens radio: Lørdag kl. 10. blev programmet Hviids Varmestue sendt på Radio 24/7. Vi havde allerede optaget det mandagen inden, så det var sjovt at høre, hvad det nu egentlig var vi snakkede om (min hukommelse rækker ikke så langt for tiden). En hel time blev det til om vintage, feminisme, kropsidealer og meget andet godt, og vil I høre eller genhøre det, så ligger det lige her til fri afbenyttelse.Processed with VSCO with f2 presetUgens køb: Udover vintagetøj, -smykker og -hatte, fik jeg også noget andet fint med hjem fra København Vintage. Vi har godt nok allerede to klapvogne (den ene i stykker  dog), men alligevel kunne jeg ikke stå for denne solgule sag, som jeg købte af Sophie. Er den ikke den fineste?! ugendergik_5_stormsmagasin

Ugens materielle drøm: Jeg har forelsket mig i dette blomstrede vidunder fra Marc Jacobs! Kunne sagtens fyldes med picnictæppe, solbriller og kolde sodavand til en tur i Frederiksberg Have til sommer. Og så passer den jo så fint til den nye klapvogn... Processed with VSCO with f2 preset

Ugens artikel: I går kom den nye udgave af Retro på gaden med et udsnit af min vintagebog, fine billeder og sågar en konkurrence hvor man kan vinde tre bøger. Og i Antik & Auktion (som man får med i samme pakke, når man køber Retro), er der endda en stor artikel om vintagebutikken Vintage Divine, så denne gang får man masser af vintage for pengene!

Processed with VSCO with f2 presetUgens stolte øjeblik: Jeg bliver altså stolt helt ned i maven, når jeg ser min bog mænge sig på hylderne sammen med alle de andre rigtige bøger (af en eller anden grund kan jeg ikke rigtig forstå at min bog faktisk også er en rigtig bog, haha). Her var jeg forbi Arnold Busck på Købmagergade, hvor den havde fået sig en prominent plads i modesektionen blandt Dior, Chanel og andre modeklassikere. Argh jeg dør lidt. På den gode måde, selvfølgelig.

God weekend! Vi ses i næste uge!

English recap: This week!

 

Fine fund fra København Vintage

Processed with VSCO with f2 preset Mens vi venter på billederne fra København Vintage i søndags, kan vi jo lige se på et par fine fund jeg gjorde mig. Jeg havde desværre ikke så meget tid til at kigge på alle standene i løbet af dagen, da jeg også skulle sælge bøger, og ordne en masse praktisk. Og da jeg endelig havde lidt tid til at komme rundt til sidst, var jeg efterhånden så træt at jeg næsten ikke orkede det. Men lidt blev det alligevel til, og jeg fandt virkelig nogle gode ting trods summende hovede og trætte fødder! Lad os se: Processed with VSCO with f2 preset

Lige siden FN92 modeshow på La Glace har jeg tænkt på den store stråhat, som en af de smukke modeller havde på. Den er så sindssygt flot, ren New Look, og den var heldigvis med på messen i søndags, så slog jeg straks kløerne i!

Derudover fandt jeg den lækreste, lyserøde kåbe fra Vintage Chic med store lommer og fine knapper, ja tak, den kunne jeg heller ikke lade være. Over den svæver den mest fantastiske hat, jeg nogensinde har set – en flad stråhat fra 50'erne med hvide fjer og bindebånd fra Los Angeles. Jeg købte den af Inge fra Inges Tøjtempel i Aarhus, og kan ikke vente med at få den på!

Den eneste kjole jeg fik med hjem i år, kommer fra butikken Vintage Divine i Aarhus, og faktisk er det snart tre år siden, da jeg besøgte butikken for første gang, at jeg så den (den kan lige spottes ude til venstre på andet billede). Jeg har altid været helt forelsket i den kjole, og nu skulle det være – det allerfineste minde fra den allerfineste dag.Processed with VSCO with f2 preset

Smukke blomster af sorte perler er broderet på skuldre og skørt, og kjolen sidder helt perfekt – nu vil jeg gerne inviteres til stor fest!Processed with VSCO with f2 preset

Endnu en stråhat, fra FN92s store hattestand, som jeg måtte eje. Jeg har meget store forventninger om en lang og varm sommer i år, og denne her skal bo på mit hovede.Processed with VSCO with f2 preset

Jeg har virkelig en svaghed for store brocher (jo større, jo bedre), og kunne ikke stå for denne hos Vintage Chic. Masser af perler og glimmer, den skulle jeg også have.

Processed with VSCO with f2 presetOg så forærede Lene mig endda endnu en broche (og lækker Asti og chokolade – tusind tak!!) som tillykke med bogen. Den er den fineste blågrå-farve og jeg gætter på at den er fra 30'erne med sit kantede art deco-udtryk, helt utrolig smuk altså.

Okay, det blev faktisk til en del fund, selvom jeg ikke synes at der var meget tid og energi til det – fandt I også nogle fine ting? Glæder mig til at vise jer billeder fra messen snart!

English recap: Some vintage treasures from Copenhagen Vintage Fair this sunday! 

Ugen der gik #12

ugendergik_11_stormsmagasinSiden jeg gik på barsel for to år siden, har mit liv været lidt af en rutschebanetur. Både at blive mor og selvstændig har vendt op og ned på det hele, og aldrig før har jeg følt mig så sikker og usikker på samme tid. Den ene uge kører det hele, og den næste uge føles det som om alt er ved at falde fra hinanden. Det er ligesom om at der er blevet skruet op for følelserne hele vejen rundt, og succes'erne er nu endnu vildere, og nedturene endnu mere smertefulde. Heldigvis har det været en rigtig god uge denne gang – gode nyheder, gode møder, gode snakke, godt vejr og masser af god mad – ja, der har nærmest ikke været en finger at sætte på de sidste syv dage. Jeg håber selvfølgelig at fortsætte i samme gode stil, men må også huske at se tilbage og varme mig på de gode perioder, når jeg igen på et tidspunkt føler at hele verden ramler.

Her er et par hverdagshøjdepunkter:

ugendergik_3_stormsmagasin

Ugens fastelavnsbolle: Eller semla som denne svenske udgave jo faktisk hedder. Jeg elsker fastelavnsboller, og i denne periode, hvor enhver bager med respekt for sig selv, sælger fastelavsboller, forsøger jeg at smage så mange forskellige som muligt. Indtil videre er den gammeldags med creme fra Meyer, og denne semla fra bageriet Brød mine favoritter.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens træning: Lørdag var jeg til hulahop-workshop med Miss Mia. Og udover to times sjovt med ringene bød workshoppen også på frugt og flødeboller – det er træning, jeg forstår.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens overraskelse: Jeg havde ikke forventet at se noget til min bog før en gang i næste uge, hvor den gerne skulle komme på lager hos Gyldendal. Men lige pludselig fik jeg besked om at min redaktør allerede havde et prøveeksemplar, jeg kunne få, og et par timer efter stod jeg med babyen i hænderne. Og ligesom jeg havde forestillet mig det, var det en ambivalent følelse: når man har arbejder så længe og intenst med et stort projekt er det både en lettelse at se det endelig resultat, men man ser også alle de små ting, man gerne ville have gjort anderledes. Alt i alt er jeg virkelig glad og stolt over resultatet, og bogen vokser lidt på mig hver eneste dag.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens gode tegn: Jeg har købt fine forårsblomster og sået karse, og lige om lidt er det altså forår. Jeg kan mærke det.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens møde: I går havde jeg møde med en af mine yndlingscafeer i København – The American Pie Co., som laver de lækreste tærter (glemmer aldrig denne abrikos/kokostærte jeg fik i sommers!) Som det ses elsker de også vintagestilen, og heldigvis sagde de ja til at sælge tærter til København Vintage d. 26. marts! Det kan I godt glæde jer til!ugendergik_5_stormsmagasin

Ugens foto shoot: For en måned siden skrev en amerikansk fotograf til mig. Hun havde set mit billede i Marie Claire, skulle på ferie i København, og ville gerne tage nogle billeder af mig. Jeg havde netop købt denne smukke vintagekjole, og den blev derfor foreviget en formiddag på Frederiksberg. Jeg glæder mig til at se billederne!Processed with VSCO with f2 presetUgens morgenmad: Selvom vi skulle vente en halv time på at få bord, var det helt sikkert værd at vente på morgenmaden hos Møller på Nørrebro – det var virkelig lækkert!

English recap: This week!

Ekspertbriller og pinup-øvelser

nyebriller_stormsmagasinEn pinup ser enten glad eller overrasket ud! Sådan siger Miss Mia altid, når vi træner Pin Up Fit i Absalon, og det øver vi os så på, mens vi koncentrede danser rundt med fjerboaer eller forsøger at posere som Marilyn Monroe. Og jeg øver mig også lidt i hverdagen. Altså ikke på det overraskede look, det har jeg styr på, men det glade. Jeg er nemlig en af dem som har et helt naturlig resting bitch face, og det er såmænd helt fint, men det glade udtryk kommer man alligevel længere med i nogle sammenhænge. Og så er der andre gange, hvor jeg gladeligt bruger mit afslappede bitch face og understreger alvoren med mine ekspertbriller. F.eks. når Politiken ringer og spørger om jeg vil kloge mig på vintage, og det vil jeg jo rigtig gerne. Så jeg har investeret i et par nye ekspertbriller til sådanne lejligheder, og også fordi mine øjne har brug for lidt kontaktlinsefri en gang imellem, og i særdeleshed fordi at jeg synes at de her fra Stella McCartney var yderst pæne.

ps. Jeg ved ikke om der bliver noget endeligt ud af artiklen, men lover at give besked, hvis der gør.

pps. Det er nu muligt at træne Pin Up Fit i Absalon torsdag aften også!

English recap: New glasses and pin up faces!

 

Forårsfornemmelser

Processed with VSCO with f2 preset Endelig kan jeg mærke at dagene bliver længere og lysere, og nu varer det ikke længe før foråret er her. Den realistiske side af mig, fortæller mig dog at der nok er en måneds tid endnu, men derfor kan man jo godt begynde at drømme om alt det man gerne vil, når blomsterne begynder at springe ud, og man kan lægge hue og vanter på hylden. Her er i hvert fald 12 ting, jeg gerne vil prøve, eje, smage og opleve:

1. Jeg vil have endnu mere glitter i min garderobe, og sådan en sløjfe må man da kunne lave selv.

2. Det er nok tvivlsomt at jeg får råd til at investere i disse smukke Gucci-sandaler, men jeg gad ellers virkelig godt!

3. Jeg vil gerne blive endnu mere modig og endnu bedre til bare at sige ja! Når jeg har afholdt København Vintage, har jeg ingen anelse om hvad jeg skal lave, men forsøger at holde øjne og øre åbne for nye spændende projekter.

4. Jeg nåede desværre ikke at se filmen The First Monday in May da den var i biografen, men må finde den på nettet en dag. Filmen handler om den store, årlige modefest The Met Gala, og selvom den ikke har fået særlig god kritik, vil jeg alligevel gerne afsætte en forårsaften til at svælge i de overdådige couturekjoler.

5. Min neglelaksskuffe trænger til en opdatering, og det kunne meget vel være denne fine, lavendelfarvede fra Essie.

6. Hvert forår får jeg lyst til at købe nye solbriller, og også i år. De her fra Miu Miu er så flotte og sjove og skøre, og faktisk også på udsalg lige nu.

7. Et godt forårsfortsæt må være at bage noget mere! Jeg tror jeg starter med denne blodappelsinkage.

8. Er helt forelsket i denne 1960'er vintagefrakke i pink og guld brocade fra Vintage Divine – hold nu op hvor er den pæn! Ville gå ganske godt til Gucci-sandaler og lavendelfarvede negle.

9. Endnu et par virkelig fine og forårsperfekte sko – og i en lidt billigere udgave.

10. Som sagt – mere glimmer! Og et halvt øjenlåg dækket i guld er bestemt ikke for meget.

11. En lyserød frakke med blomsterbroderi drømmer jeg også om, og meget gerne denne fra Vivetta, selvom det nok er lige lovlig optimistisk. Men man har vel lov at drømme?

12. Efter en lang vinter glæder jeg mig ustyrligt meget til en dag at kunne sidde i solen, åbne frakken og spise en is. Eller to. Jeg har endnu ikke være forbi Nicecream-butikken på Vesterbro (selvom jeg bor lige ved siden af), men glæder mig til at smage deres veganske is – de ser virkelig gode ud!

 English recap: 12 springlike things I want to try, own, taste and experience...

 

 

Husk overtøjet!

Processed with VSCO with f2 preset Sidst jeg mødtes med Nanna havde vi en god snak om det der med overtøj. Hvor vigtigt vi synes det er og hvor mange der desværre glemmer denne helt utrolig vigtige vigtighed. Så her er en påmindelse ang. overtøj til os alle, der sommetider glemmer det:

1. Husk at tage det på, ellers bliver du forkølet og det er ikke særlig sjovt. Eller elegant.

2. Det skal være behageligt og varmt, ellers bliver du forkølet – og det er stadig hverken sjovt eller elegant.

3. (VIGTIGT!) Gør noget ud af det! Når man bor i et land hvor gennemsnitstemperaturen kræver seriøse frakker og jakker mindst 9 ud af 12 måneder, kan man jo ligeså godt gøre lidt ud af det – begynde at tænke på sit overtøj som det tøj, man har indenunder. Det behøver ikke kun være praktisk, det kan også være flot og personligt. Lige præcis derfor har jeg selv en god stak vintagefrakker i forskellige farver, så der er noget at skifte imellem alt efter humør. Og udover selve overtøjet kan man jo også skifte udtryk med nogle simple virkemidler – et farverigt halstørklæde, lækre handsker – og min yndlingsdetalje! – en smuk broche. En broche som skal sidde på overtøjet skal den helst have en hvis størrelse, så den ikke drukner i tyk uld og tørklæder og den slags kan sommetider være lidt svære at finde og jeg er altid selv på udkig efter flere. Men efter vores vigtige overtøjssnak fik jeg meget passende denne fine julegave i hånden. I en lille brun æske med blåt silkepapir lå en blød og glamourøs dame – selveste frøken Monroe i filt med lange øjenvipper, store øreringe, bølget hår og perfekte røde læber. Som Nanna helt selv havde lavet.

Processed with VSCO with f2 presetPasser jo helt perfekt på en lyserød vintagefrakke! Hun kommer uden tvivl til at være fast inventar på  mit overtøj og sprede lidt tiltrængt elegance over de mørke vintermåneder.

ps. Der er flere smukke damer til vinterfrakkerne lige her!

English recap: My new handmade brooch from How to do Fashion

 

Ugen der gik #10

Processed with VSCO with b1 presetSom jeg nævnte for et par dage siden har denne uge været en blandet fornøjelse. Jeg har haft så mange gode og sjove ting på programmet, men det hele har desværre været en lidt tåget oplevelse pga. den uendelige forkølelse. Har aftalt med min krop at næste uge bliver bedre, men kan alligevel ikke lade være med at drømme mig tilbage til i sommers hvor det var lyst og varmt og mig og Pontus lukkede ugen af med at spise bananmuffins foran bageren fredag eftermiddag. Lige for tiden skynder vi os bare hjem i varmen og kommer ikke ud igen, før vi er tvunget til det. Oh well, selvom det har været koldt, mørkt og mit hovede har været træt af sygdom, har jeg da alligeve fået arbejdet, været i teatret, ude at spise og brugt aaaalt for mange penge – se bare her:Processed with VSCO with f2 preset Ugens arbejde: I denne uge har jeg haft mest fokus på næste års vintagemesse. Vi skulle have styr på en masse praktisk og snakkede og snakkede og regnede på økonomien inden vi endelig fik sat både billetter og stande til salg. Det hele blev skyllet ned med en solid æble/ingefær juice.

billetannonce_kobenhavnvintage2017

Ugens optur: Da vi endelig fik sat messebilletterne til salg – det var dejligt! Nu er vi sådan rigtig i gang og der er ingen vej tilbage. Glæder mig helt vildt til 26. marts, så kan det også være at jeg er blevet rask igen. (Billetter købes her!)

Processed with VSCO with f2 presetUgens oplevelse: Alicie i det Kongelige Teater. Knap 3 timer i denne fantastiske sal med fantastisk scenografi, fantastisk musik, fantastiske kostumer og fantastiske balletdansere. <3 <3 <3 <3 <3 Vidunderligt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens middag: Efter en tur i teatret besluttede vi os for at få lidt mad. Vi fandt den sydamerikanske restaurant Llama lige rundt om hjørnet og besluttede os for at prøve det. Vi delte 6 små retter og det var svært at holde fingrene fra det mens der blev taget billeder.

Processed with VSCO with b1 preset

Ugens svage øjeblik: I mandags havde vi sådan en praktisk dag som stod på en tur i IKEA, opsætning af hylde og brusestang (?), hente noget på Amager og købe et nyt vaskestativ. Ikke voldsomt ophidsende, men det skulle jo gøres. Vi toppede dagen med en tur i Amager Centret, hvor vi kl. 13.30 bukkede under for sukkertrangen og mæskede os i en espresso frappe som frokost. Åh, det var godt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens køb: Og det vi hentede på Amager var to gaver til Pontus! Vi havde forelsket os i et lille bitte piano og den fineste bænk hos Sundbyvester Varehus, som faldt i yderst god jord hos familiens mindste.

ugenstilbageblik_stormsmagasin

Ugens Instragramminde: For præcis et år siden lagde jeg planer med Nanna – resultatet kender I jo. Og kiggede på passende julekjoler hos Carmen Vintage. Drømmer stadig om den i vinduet.

Processed with VSCO with f2 presetUgens teenageøjeblik: Da jeg måtte ringe til min mor for at låne penge, fordi jeg havde sprængt julegavebudgettet ved at købe guldsko. Til mig selv. Bliver jeg nogensinde rigtig voksen?

Hav en dejlig weekend!

English recap: This week!

 

Til mig. Fra mig.

Processed with VSCO with f2 preset Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle købe en julegave til mig selv i år. Kontoen er lidt tyndslidt efter et par måneder med bogskrivning og uden indtjening – og december er jo generelt lidt mere krævende (rent økonomisk i hvert fald) end resten af året. Til gengæld har jeg en aftale med mig selv om at jeg til foråret skal have en seriøs hovedrengøring i kjolerummet og i samme ombæring forsøge at få afsat nogle vintagekjoler – og så købe nogle rigtig fine sko. Det viste sig alligevel at ske lidt tidligere end forventet, for d. 1. december da jeg havde sendt manus afsted til min bog, havde jeg et vaskeægte Askepot-øjeblik.

Jeg havde netop trykket send på mailen og besluttede mig for at få lidt frisk luft. Kiggede på vintagekjoler i PRAG, fandt en ny kalender så jeg kunne lægge endnu flere planer og købte en müslibar hos Social Foodies, som jeg var lige ved at få galt i halsen, da jeg kom forbi luksus genbrugsbutikken 2nd Rag på Gammel Kongevej. Der stod de i vinduet – de perfekte guld pumps fra Gucci, som jeg så længe har sukket over på nettet (og nok aldrig ville få råd til). Og de lignede min størrelse. Jeg gik ind og pegede vantro på de smukke sko. Ejeren havde selv sat dem til salg, da hun i ren begejstring og lykkerus var kommet til at købe dem for store i Paris tidligere på året. De var næsten ikke brugt og stod bare der og glitrede til en betydelig mere tyndslidt-konto-venlig-pris end normalt. Jeg prøvede dem på og som sagt – ren Askepot-style gled de lige på foden og passede perfekt. Hvor heldig har man lov at være? Jeg var solgt. Og det var skoene også et øjeblik efter.

Og fra den dag vil de altid være de der helt særlige sko, jeg købte til mig selv, da jeg (næsten) havde skrevet min første bog. Ret fine, ikke? Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 presetEnglish recap: Treated myself with some VERY pretty shoes...

 

10 gode, praktiske (og smukke!) juleønsker

onsker2016_stormsmagasinDer er kun lidt over 2 uger til juleaften og jeg er helt sikkert ikke den enste som er i gang med at sende ønsker ud til familie og venner. Faktisk har jeg for et par dage siden sendt mine afsted, men tænkte at der måske var andre, som kunne bruge lidt inspiration til sin egen liste eller som inspiration til kvinden som har alt (og alligevel altid mangler noget). De fleste af mine ønsker i år er gode, brugbare hverdagsting, som jeg vil bruge mange gange og derfor er det også vigtigt for mig at det er både er smukt, lækkert og god kvalitet. Det er jo i virkeligheden her det giver mest mening at lægge pengene, for hverdagene er der immervæk mange af og de er altså sjovere med det rigtige (og det smukkeste!) udstyr. Her er lidt inspiration: 1. Your Beauty Mark af Dita von Teese. Fordi jeg da rigtig godt gider at læse lidt mere om hvordan hun gør alt det der, hun gør. Fantastisk ser det jo ud.

2. Halstørklæde fra Beck Söndergaard. Mærkede lidt på det her en dag i Magasin og synes det var så fint og lækkert. Ville passe virkelig godt med min lyseblå Lilli Ann frakke især.

3. Stribet glimmertrøje fra Mads Nørgaard. De her findes i flere farver og egentlig ønsker jeg mig dem alle sammen, men den her fik en plads på collagen, da det nok er den mest julede med sine guldstriber.

4. Strømpebukser fra Sneaky Fox. Når man altid går i kjole kommer man igennem en del strømpebukser sådan en vinter. Jeg er ret glad for dem fra Sneaky Fox, da de både er god kvalitet og også har mange fine farver og mønstre. De prikkede er nogle af mine favoritter!

5. Advanced Style af Ari Seth Cohen. De seje og stilede modne damer har vi efterhånden har oppe og vende en del gange og jeg ønsker mig selvfølgelig bogen med dem alle sammen til at suge inspiration fra hele 2017. Og fremover.

6. Rød Moleskine kalender. Denne gave har jeg allerede givet mig selv, da jeg er i fuld gang med at lægge planer for 2017. Må alligevel lige give tippet videre, for jeg bliver så glad hver gang, jeg hiver den op af tasken.

7. Clinique Superdefense. Min yndlings ansigtscreme som jeg er ved at løbe tør af. Giver god fugt og har også solbeskyttelse, som er godt for min sarte, lyse hud.

8. Origins Drink Up Intensive. Den bedste fugtgivende ansigtsmaske til tør decemberhud.

9. Adidas Gazelle sneakers. Jeg er normalt ikke rigtig til sneakers, men de her pink retro sneakers ville være ret perfekte til mine morgenture i Frederiksberg Have til foråret.

10. Viola Sky silke chemise. Der er virkelig ikke noget end ren silke under tøjet. Elsker Viola Skys glamourøse, vintageinspirerede undertøj, som er ren hverdagsluksus.

English recap: 10 gift ideas for Christmas

 

Ugen der gik #8

Processed with VSCO with f2 preset Endnu en uge er ved at være gået og rundt om hjørnet venter en tiltrængt weekend. For mig blev det ugen, hvor jeg knoklede og endelig kunne se lys for enden af tunellen, da jeg sendte mit manus afsted til sidste læsning hos min redaktør. Det blev også ugen, hvor jeg endelig kunne slappe lidt af og derefter hurtigt kom i tanker om at der var tusind andre ting, jeg skulle nå. Lad os kigge på fineste og mest farverige lysglimt i ugen der gik:

Processed with VSCO with f2 presetUgens drømmekøb: Dora på Værnedamsvej har denne vidunderlige hest i vinduet og den er SÅ fin. Havde vi plads i stuen røg den med hjem med det samme.

Processed with VSCO with f2 presetUgens morgenmad: I dag spiste jeg morgenmad med Jan på Dyrehaven på Vesterbro. Det er så længe siden at vi har gjort det. Avocadomad, chokolade crossaint og varm te er jo verdens bedste måde at starte dagen på!

Processed with VSCO with f2 presetUgens udsigt: Der er lys på træerne og det er altså ret hyggeligt. December, we're on!

ugenskjole_stormsmagasinUgens materielle drøm: Forelskede mig hovedkulds i denne blomstrede 1950'er sag fra Sib Vintage på Instagram. Snittet! Farverne! Mønstret! Nu savner jeg sommeren endnu mere.

Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: I onsdags var jeg endnu en tur på Diamanten for at lægge sidste hånd på manus. Til frokost svingede Mia forbi en lidt mad og snak. Hun tog en salat og hindbærsodavand, jeg nappede svampesuppen, som kan anbefales.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens tip: For at forlænge vintagesommerkjolernes levetid på de kolde dage bruger jeg gerne en tynd bomuldstrøje indenunder. Har de stribede fra Nørgaard i mange forskellige farver og synes at de er så fine under kjolerne.

Processed with VSCO with f2 presetUgens tip 2: PRAG på Vesterbro har et rigtig fint (og farverigt!) udvalg af 1950'er kjoler lige nu!

Processed with VSCO with f2 presetUgens takeaway: Torsdag fejrede vi at bogen var sendt videre i systemet og hentede mad fra en af vores yndlingsrestauranter, Deep, på Vesterbrogade. Maden er skøn, ejerne er så søde og så er inventaret (og udsmykningen udenfor) lige dele autentisk og kitsch – elsker det!

Processed with VSCO with f2 presetUgens test: I lørdags fik jeg testet looket for årets julegaver med de fine billeder fra Affär som gavemærker. Vi var inviteret til brunch (jeg måtte springe fra og arbejde), men Jan havde pakken med som værtindegave. Det blev ret fint, synes jeg.

English recap: This week..

Tidlig (kjole)julegave!

Processed with VSCO with f2 presetSponsoreret Jeg er ikke den store julepyntetype. Og da slet ikke før december. Det der med lige at snige nogle julekugler eller nisser ind i stuen i løbet af november, forstår jeg ikke noget af. Det er måske fordi vi har så mange ting og nips i lejligheden i forvejen at jeg har ikke den store trang til at pynte yderligere. Tænker at det nok ændrer sig lidt, som Pontus bliver større – så tror jeg det bliver ret hyggeligt. Men ikke en dag før december altså!

Julegaver derimod – dem er det aldrig for tidligt til i min verden og de må gerne åbnes før den 24. december. Derfor sendte jeg også et rungende JA! tilbage til Emma, som tilbød en i form af hendes og Madeleines kjolesamarbejde med Jumper Fabriken (har skrevet lidt om det før lige her).

Processed with VSCO with f2 preset

Og vupti – et stk. Emmakjole kom med posten! Som vintagenørd var jeg ret spændt på at se (og ikke mindst mærke) resultatet, da jeg ved at damerne her begge er glade for vintagekjoler og har ladet sig inspirere af dem til designet. Normalt køber jeg sjældent reprokjoler, da mange af dem er syet i materialer, jeg ikke er så vild med – for lette eller for meget stretch. Men Emmakjolen er syet i kraftigt bomuldsstof og minder meget om de originale kjoler fra 1950'erne og -60'erne. Den har den rigtige tyngde og stivhed, som gør at kjolen sidder rigtigt og skørtet står flot. En ret vigtig detalje i min optik.Processed with VSCO with f2 preset

Og så er den jo vildt flot! Og endda ganske praktisk og meget brugbar med 3/4 lange ærmer og lommer (elsker lommer!)Processed with VSCO with f2 presetDer fulgte både et bredt bælte (billedet) og et smallere bindebånd med kjolen, som begge passer så fint. Derudover var der også en løs sløjfe med nål bagpå, som man kan sætte hvor man vil – f.eks. på bæltet eller foran på brystet som her. Virkelig skøn kjole, TAK for den!

Billeder af Carolina Segre

English recap: My new vintage inspired dress from Bonjour x Jumper Fabriken

 

Vinteruniform, fødselsdag og et par fine fund

Processed with VSCO with f2 preset Godmorgen og god mandag. Pontus sov helt til kl. 7 i dag og da han normalt står op kl. 6, er en hel sovetime mere end jeg kunne drømme om. Især på disse mørke morgener, hvor man stadig tror det er nat kl. 6.30. Årh det føles godt at være udhvilet! Weekenden har nu også været fin – i går stod mest på skrivning og lidt hygge derhjemme, men i lørdags var jeg inviteret til en lille fødseldag.

Processed with VSCO with f2 preset

Ovenpå en virkelig kedelig uge, var det ret fantastisk og ganske forfriskende at vågne op til solskin, nybagte boller og et nogenlunde klart hovede lørdag morgen – og jeg følte mig efterhånden som mit gamle jeg. Efter en tur på legepladsen blev Pontus puttet til sin middagslur, håret blev sat, læbestiften kom på og jeg listede ud af døren (Jan var hjemme dog) for at fejre en lille, men ganske særlig butik. Processed with VSCO with f2 preset

Vinteruniformen var på i form af uldnederdel, vintage cardigan og -broche fra Vintage Chic, som er meget vinteragtig og næsten ligner et snefnug og passer så fint til det mintgrønne mohair.Processed with VSCO with f2 preset

Udenpå den kom min lyseblå Lilli Ann frakke, hvidt hjemmestrikket (mor, ikke mig) pandebånd og lyserøde detaljer.

Processed with VSCO with f2 preset

Hej hej til kjoleværelset og ud i solen.Processed with VSCO with f2 preset

På vejen købte jeg lidt fint til at sige tillykke med.Processed with VSCO with f2 presetOg parkede cyklen udenfor Affär! Lea flyttede ind i Skydebanegade med sin fine butik for fire år siden og det skulle selvfølgelig fejres. Kiggede lidt på vinduerne, før jeg smuttede ind i varmen. Processed with VSCO with f2 preset

Alting er så fint i Affär og jeg har ikke været forbi mange gange, hvor jeg ikke har haft bare en lille ting med hjem.Processed with VSCO with f2 preset

Og denne gang var ingen undtagelse. Dette ternede sæt med kop og kombineret underkop/tallerken måtte jeg eje. Oplagt til te og kage hele den lange vinter, tænker jeg.Processed with VSCO with f2 preset

Og en stak små billeder af gamle filmstjerner og musikere. Kiggede længe på dem alle sammen og købte 12 stk., som jeg tænker at bruge som alternative til-og-fra-kort på årets julegaver. Tror det kunne blive ret fint. Der er stadig masser af billeder i butikken, hvis andre vil gøre kunsten efter.Processed with VSCO with f2 preset

Og en lille stol til Pontus. Vi har snakket et stykke tid om at finde en til ham og så blev det denne. En god gammel institutionsstol, som står solidt på sine firkantede ben og ikke lige vælter. Den er lige stor nok til ham endnu, men snart passer den.Processed with VSCO with f2 presetDa mørket så småt begyndte at falde på gik turen hjem igen, godt pakket op på cyklen med gode sager til mig selv, en stol til Pontus og et par julegaver også.

Processed with VSCO with f2 preset

Hjem til ham her. Dejlig lørdag og dejligt endelig at være ude af influenzatågen – det bliver en god uge, kan jeg mærke!

English recap: Celebrating Affärs birthday this saturday

Vintage CHANEL

Processed with VSCO with f2 preset Hvert år til min fødselsdag, køber jeg en lille gave til mig selv og i år var ingen undtagelse. Men det går op for mig at jeg slet ikke har vist den (eller dem) frem her, selvom det næsten er to måneder siden, jeg blev et helt år ældre. Processed with VSCO with f2 preset

Som modehistorienørd elsker jeg at eje noget fra de store designikoners bedste perioder, ligesom min mintgrønne Dior frakke fra 1950'erne. Og denne gang forelskede jeg mig i Chanel, når det er allerbedst – store, sorte, chunky 1980'er øreklips med markante guldlogoer, som er svære at misse.

Jeg elsker det grafiske udtryk og synes de er meget elegante med masser af power woman og overdådighed, som man elskede i de flashy 80'ere.Processed with VSCO with f2 preset

Tænker at bruge dem på hverdage, hvor der er minus på kontoen og ikke mere soyamælk i køleskabet. Og til festlige lejligheder sammen med min 1940'er kjole i sort silkeribs og smukke gyldne broderier – tror de vil passe perfekt sammen. I 1980'ernes mode kan man se mange referencer fra 1940'erne, bl.a. maskuline snit og brede skuldre og jeg er sikker på at det ville være en formidabel kombi at sammensætte den lange kjole og de store øreklips – det bedste af begge verdener, kan man sige. Fandt dem forøvrigt i Carmen, hvor de lå og råbte på mig fra montren.Processed with VSCO with f2 presetTillykke til mig!

English recap: Bought the most amazing 1980s Chanel earrings for my birthday!