Den perfekte Askepotkjole

askepotkjole_stormsmagasin Det var desværre ikke meget jeg nåede rundt for at kigge på alle de fine stande til København Vintage, da jeg havde rigelig travlt i min egen. Det var ærgerligt for mig, men godt for privatøkonomien, for der var så mange flotte ting alle steder. Dog nåede jeg lige en lille tur hist og her og fangede bl.a. denne lyseblå skønhed i farten hos Vintage Chic. Det er den ultimative Askepotkjole i den fineste lyseblå farve, med stort skørt og en blød krave, som falder ud over skuldrene. askepotkjole_2_stormsmagasin

Fin detalje med de bølgende flæser på skørtet.askepotkjole_3_stormsmagasin

askepotkjole_4_stormsmagasinDrapering på brystet og den smukke krave, som også fungerer som ærmer. Den passer mig helt perfekt og måske også en af jer? I hvert fald kan den lejes her hos mig, hvis man har trangen til at være Askepot for en aften.

English recap: Bought the perfect Cinderella dress at Copenhagen Vintage Fair!

Lej min garderobe!

vintageudlejning_billeder_1vintageudlejning_detaljebillede_1Vintage er det allerbedste jeg ved. Intet slår elegancen, kvaliteten og udtrykket og jeg vil til enhver tid vælge de gamle kjoler og smykker frem for noget nyproduceret. Og så er der noget helt særligt nostalgisk og romantisk ved at iføre sig et lille stykke af en verden, som ikke længere findes. Tøjet og smykkerne er ikke perfekte, men har til gengæld historie, charme og autenticitet, som ikke kan genskabes – det er unikt og det gør oplevelsen stor.

Med tiden har kærligheden til vintage kun vokset og det samme har min samling. Så nu er det på tide at dele lidt ud af fundene og jeg starter derfor en vintage udlejning med smykker og tøj til de helt særlige dage: bryllupper, fødselsdage og andre festlige lejligheder. På den måde kan jeg få lov at blive ved med at samle og andre kan også få glæde af alle de fine ting. Der findes kun en vis mængde vintagetøj i verden og som interessen stiger, bliver det sværere og sværere at få fat i. Hvis vi deles om det der er, er der mere til alle. Samtidig får man muligheden for at ligne en million for en brøkdel. Godt for mig, godt for dig, godt for pengepungen og godt for miljøet. Og også rigtig godt for standarten af påklædning. Jeg er fan og det håber jeg også I bliver.

En del af udlejningen er min personlige garderobe og en del har jeg købt ind til samme formål. Med tiden håber jeg den kan vokse sig større, så jeg får mulighed for at købe mere og i flere forskellige størrelser. Indtil videre er det meste tøj str. 36-38, men jeg har enkelte ting som er større og mindre. Og så er der også masser af smykker, som alle heldigvis kan passe.

Alt er stadig meget nyt, men har I lyst til at se og høre mere, kan I kigge forbi min stand til København Vintage, hvor jeg har det hele med. Derudover er I også altid meget velkomne til at sende mig en mail med drømme og ønsker, så finder vi ud af noget. Der er endnu ikke et fysisk sted, hvor man kan se hele udlejningen, men her under er et lille smugkig.

Jeg ville sætte rigtig meget pris på tanker, ideer og ønsker, så vi kan skabe det bedste fælles vintageklædeskab!

vintageudlejning_billeder_2vintageudlejning_detaljebillede_5 vintageudlejning_billeder_3vintageudlejning_detaljebillede_3 vintageudlejning_billeder_4vintageudlejning_detaljebillede_4 vintageudlejning_billeder_5vintageudlejning_detaljebillede_2

Foto: Carolina Segre.

English recap: I'm opening a vintage rental!