Mens jeg skriver dette, ligger jeg endnu en gang i sengen med forkølelse, hovedpine og trykken for ørene. Jeg er syg igen, og det er så kedeligt. I lørdags derimod havde jeg det ganske fint, så lad os glemme sygdommen, og se lidt på lørdagen, som var grå og kold udenfor, men festlig og farverig indenfor.
Pontus er inde i en god periode for tiden, og er vi heldige får vi lov at sove helt til 7 (enkelte gange 7.30!), og det gør jo en verden til forskel. Nu er det nemlig begyndt at blive lyst ved 7-tiden, og det er så vidunderligt for en gangs skyld at spise sin morgenmad i ægte dagslys, og ikke stirre ud i den sorte nat. Lørdag morgen stod den på kokos-soya-yoghurt med hjemmelavet müsli og frisk frugt, som er min favorit for tiden.
Jan tog Pontus med på legepladsen, jeg gjorde jeg mig klar, krøllede håret og iførte mig et blåt/hvidt sæt og rød læbestift.
1950'er sommerkjole købt i San Francisco over 1970'er bondebluse med de fineste pufærmer – godt match!
Og grå strømpebukser og guldsko. Jeg pakkede tasken, og var lige ved at gå ud af døren uden dagens vigtigste detalje:
Ret vigtigt når man er på vej til fødselsdag! (Den lille gave indeholdt forøvrigt min yndlingsmaske fra Tromborg).
Gik igennem Værnedamsvej, og smugkiggede ind af vinduerne hos hyggelige Dora.
Og Tout Petit på den anden side af gaden. Jeg nåede lige præcis bussen til Vanløse, hvor jeg var inviteret til fødselsdagsbrunch hos Nanna. 
Indenfor var der dækket op til det fineste forår i hendes nye lokaler, og overalt var der blomster, smukke krystalglas og lækker mad.
Her sad jeg med guldbestik og nellike og blomstret service!
Nanna er et af mine nyeste bekendtskaber, og selvom jeg allerede føler at jeg kender hende rimelig godt, fandt jeg hurtigt ud af at der var meget jeg ikke vidste. Fødselaren overraskede med hjemmelavet Jeopardy, hvor vi i hold forsøgte at gætte hendes drømmerejsedestination (Japan), hendes yndlings modeårti (1940'erne) og mange andre sjove spørgsmål og personlige historier – en god måde at få fortalt lidt om sig selv, og ryste en folk damer sammen, som ikke alle kender hinanden.
Inden jeg igen tog bussen hjem, mæt og træt (og med en snigende fornemmelse af sygdom i kroppen), skålede vi endnu en gang, ønskede tillykke, og spiste den lækreste nougatbrownie.
Ud i det kolde februarvejr, ind i bussen, ned af Værnedamsvej igen...
som trods sin grå himmel duftede lidt af forår. Snart er de lyse og varme dage her, og så er det (forhåbentlig) slut med sygdom og træthed. Der er håb forude.
English recap: I was invited to a birthday brunch this saturday!