For ca et halvt år siden fik jeg en mail fra en nyåbnet vintage webshop, Style Me Betty. Mailen var en opfordring til at tage et kig på webshoppen, da Tanya, som er kvinden bag, mente at den muligvis var noget for mig. Og det var det i den grad. Vi skrev frem og tilbage om vores fælles interesse og mails udviklede sig til cafebesøg og lange snakke. Jeg har derfor fulgt med i webshoppen næsten fra start og er vildt imponeret over hvad den har udviklet sig til. Der findes ikke mange danske vintage webshops af den kaliber - her er rigtig mange smukke kjoler, hatte, tasker, sko og smykker, alt sammen i god stand og pakket rigtig flot ind i et anderledes og meget inspirerende univers. Og samtidig er priserne yderst rimelige. Der kommer hele tiden nye varer i butikken og netop nu får man 10% på alle ordrer, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at kigge forbi Style Me Betty. I forbindelse med vores vintage home party i sidste uge faldt jeg selvfølgelig også for et par ting fra Style Me Bettys fine udvalg, som jeg blev nødt til at eje.
Jeg elsker denne her hat. Den er virkelig et lille kunststykke og helt fantastisk smuk!
Silkeblød 1950'er sengejakke - har ledt efter sådan en længe og denne her er helt perfekt
De fineste røde bær på en kurvebund udgør disse fantastiske øreklips
Meget yndige 1940'er øreklips i den fineste farve
English recap: I love Style Me Bettys wonderful vintage webshop. This is what I bought at our vintage home party last week...