Ugens redning: Når man har trukket hårvasken en dag for længe og allerede har forsøgt at skjule problematikken med tørshampoo uden held, redder turbanen på målstregen. Find guide her. Ugens overraskelse: Blev stoppet af den sødeste læser på vej ind i læsesalen, som hilste og fortalte at hun fulgte med her på bloggen. Jeg blev mega overrasket og glad – og virkelig stolt over at have så søde og seje læsere. Tusind tak fordi du lige sprang frem, det reddede hele min dag.
Ugens kagedrøm: Ferskensmåkager! Småkager med ricottafyld som ligner ferskner, dem bliver jeg nødt til at bage en dag.
Ugens serie: Langt om længe fik jeg set Stranger Things på Netflix og jeg kan næsten ikke holde ud, hvor god den er. Alt det bedste fra de ikoniske 80'er børnefilm krydret med Aliens og Stephen King. Jeg er solgt. Og der kommer en sæson 2!
Ugens butik: I går var jeg til åbningen af den spritnye Viola Sky butik på Smallegade. Jeg har ventet i årevis på at der skulle komme en rigtig fysisk butik og den er lige så fin (og mere til) end jeg kunne drømme om. Butikken åbner officielt på mandag og jeg lægger lidt flere billeder op i weekenden.
Ugens beslutning: Efter at Pontus er startet i vuggestuen og derfor ikke holder mig i gang døgnet rundt, har jeg brug for at få rørt mig lidt mere. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg har lyst til og orker umiddelbart ikke endnu et fitnessmedlemskab, så jeg er begyndt at gå. Mindst tre gange om ugen starter jeg dagen med en times gåtur (i et godt tempo) og udover motionen, er det også den bedste måde at få min hjerne i gang på. Det føles rigtig godt.
Ugens åbenbaring: Jeg var slet ikke i så dårlig form, som jeg troede. Min cykel skulle bare have luft i dækkene. Ugens råd hermed givet videre. Gåturene fortsætter dog.
Ugens stolte øjeblik: Blev ganske stolt over at se mig selv i gårsdagens Femina, som en del af 100 danske inspirerende kvinder. Og så endda i den kreative sektion. Jo, det var ret stort. Se de 99 andre her.
Ugens aftensmad: Onsdag aften var jeg til lanceringen af Urtekrams nye kogebog, Mere Smag – Hver Dag, og dertilhørende smagsprøver på nogle af opskrifterne. Det var den bedste afslutning på en lang arbejdsdag og især kagebordet vakte lykke.
Rigtig god weekend!
English recap: This week...