Ved helt ærligt ikke, hvorfor denne fuldstændig vidunderlige hat først får sin debut nu. Jeg købte den nemlig allerede i slutningen af december, som en lidt forsinket julegave til mig selv. Den havde længe været på min Etsy-ønskeseddel, men jeg syntes at den var lige over mit budget. Da jeg så opdagede at webshoppen Concetta's Closet, hvor den blev solgt fra, ville holde en dags udsalg med 40% på alt, slog jeg til. Det vil sige - jeg regnede mig frem til hvornår klokken slog 24.00 i Portsmouth, USA, så jeg var helt sikker på at der ikke var andre, som nåede at klikke på den lille indkøbskurv før mig. Jeg kan så fortælle at kl. 6.00 i Danmark slår klokken 24.00 i Portsmouth. Jeg vågnede selvfølgelig allerede kl. 4 af ren spænding og sad klar ved tasterne. Efterfølgende var der selvfølgelig problemer med webshoppens server, så spændingen trak ud en times tid før jeg kunne ånde lettet op og bare vente på at den landede i min postkasse. Og det gjorde den. Landede i min postkasse. Efter en tur i tolden selvfølgelig. Er lidt bekymret for at jeg er kommet på en eller anden særlig sort liste, synes alle mine køb får den behandling for tiden. Men smuk var den. Mage til lille kunstværk skal man altså lede længe efter. Lille, rund og bygget op af sirligt foldede silkevelourbånd i støvet rosa og stærk pink. Med et lille fint rhinstensbesat net til at tage ned foran øjnene, hvis man er til den slags. Og så er den sågar designet af selveste Elsa Schiaparelli i 1950'erne, hvilket stadig giver mig et sug i maven. Det er lidt stort. Ret stort faktisk.
English recap: Don't know why I haven't shown you this gorgeous Elsa Schiaparelli hat before. I bought it as a late Christmas present for myself around new years. Just amazing, don't you think?
Følg med på Facebook, Instagram og Bloglovin'