Det er ikke til at fatte hvilken virkelig der har ramt os lige pludselig. Det har jo været undervejs et stykke tid, men jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig havde troet at det ville komme så vidt – det føles som om at det skete fra den ene dag til den anden. Lige pludselig blev det virkelighed. Jeg veksler mellem at være optimistisk og ikke at kunne se nogen ende på det. Og vi er kun lige begyndt.
Det er uden tvivl den værst tænkelig situation for alle dem som er kronisk syge, de ældre og dem med nedsat immunforsvar. Det kan handle om liv eller død og bliver vi nødt til at tage seriøst. Men de er ikke de eneste, som bliver ramt – det gør vi alle sammen på den ene eller anden måde og for mit eget vedkommende er jeg bekymret for mit arbejde. Jeg er selvstændig og tjener en del af mine penge på fysiske arrangementer (messer og foredrag) som lige nu hænger i en tynd tråd og gerne skulle have udgjort de næste par måneders indtjening. Sidste år var jeg delvis på barsel og har brugt så meget tid på at kæmpe mig tilbage og lige som det så ud til at lysne og at opgaverne igen tikkede ind i min indbakke, så lukker alt ned. Bum. Og jeg kan ikke en gang bruge den kommende stille tid effektivt, arbejde igennem og søsætte nye projekter som skal give overskud, når vi en dag vender tilbage igen – jeg har også to små børn hjemme som skal stimuleres og passes på i en sårbar tid og det er mere end et fuldtidsjob.
Alt i mens jeg selv padler rundt herhjemme mellem oprydning, lego, togbanebyggeri, krea-projekter og et forsøg på at arbejde, ser jeg mine gode venner og kolleger i samme synkende skude og det knuser mit hjerte. De knokler, det har de gjort i årevis og jeg ønsker kun for dem at lykkes. Jeg har lyst til at sætte mig i et hjørne og tude, men det nytter jo ikke. Jeg bliver nødt til at hanke op i mig selv, forsøge at tænke anderledes, forblive optimistisk og huske på at det kun er en periode – dog muligvis en meget lang – og at det en dag bliver bedre. Det gør det, det bliver bedre.
Ok, men hvad gør vi så? Hvad gør vi for at alle de små, seje virksomheder kommer bedst muligt ud af den her krise? Her er 5 ideer til hvad vi alle sammen kan gøre nu og her – og de 4 koster ikke en krone.
Invester i dem du holder af
Det er ganske simpelt – læg dine penge hos dem du gerne vil beholde fremover. De gode kaffebarer, biograferne, din yndlingsrestaurant, nichebutikkerne (hej alle vintagebutikker!), yogacentrene osv. Har de ikke åbent (det har de højst sandsynligt ikke), så find ud af om du kan købe produkter eller gavekort online. Det her er ikke tiden til at være nærig.
Online opbakning
Giv et ekstra like, skriv en kommentar, send en besked, besøg blog eller website – al din aktivitet på online platforme hjælper os med at booste vores profiler og hjælper os med at sælge vores varer eller ydelser. Det virker enkelt, men betyder mere end du tror.
Del!
Fortæl dine venner om de små virksomheder du holder af, del deres nyheder på Instagram og Facebook og anbefal dem så de kan nå ud til et større publikum. Del for pokker!
Skriv en anmeldelse
Husk at dele dine gode oplevelser ved at skrive anmeldelser, så andre også vil vælge din yndlingsfrisør/cafe/biograf næste gang.
Bliv hjemme
Gør alt hvad du kan for ikke at sprede smitten yderligere – jo hurtigere vi kommer tilbage til hverdagen igen, jo hurtigere kan vi igen komme på fode. Bliv nu hjemme, vask hænder og pas på dig selv og andre.
Håber I har det godt derude, sender jer masser af varme tanker. Jeg prøver selv at holde hovedet klart og koldt så vidt muligt og synes at frisk luft og kaffe hjælper – i termokop selvfølgelig fra en af mine yndlingskaffebarer Ipsen og Co. som stadig har to-go-vinduet åbent.