Vi er landet igen efter en lille tur på landet, en tiltrængt pause i det pludselige karantænekaos og den bedste mulighed for at indånde det spæde forår. Det har været hyggeligt (for det meste) og vi har slappet af (sådan da).
Med to små børn er hverken hverdagen eller ferierne sådan 100% det ene eller det andet, mest af alt en god blanding af hele følelsesregistret – det er ok, det er vi efterhånden vant til herhjemme. Men de her dage slår alligevel alt. Det er så intenst, synes jeg, det er hårdt. Ungerne er søde, det er de, men vi er allerede ved at blive skøre af at være så meget hjemme. Alle trænger til at komme ud, være alene og være sammen med andre mennesker, men det kan vi af gode grunde ikke. Og det værste er at vi ikke ved hvor længe det kommer til at stå på. Er det et par uger endnu? Et par måneder? Ingen ved det og det er nok det værste – uvisheden. Godt så. En dyb indånding, en dag ad gangen og lidt ekstra sukker og koffein, vi overlever jo. Og heldigt for os kunne vi i den første Corona-uge bryde lidt med hverdagen og stikke af til et sandt lille retroparadis med græsplæne og blå himmel for et par dage. Billederne her er fra Retrosommerhuset som vi var så heldige at låne og det var så dejligt for både børn og voksne.
Jeg føler virkelig med alle jer som sidder alene hjemme for tiden, det er omend endnu værre end at være lukket inde på 90 m2 med to små drenge med krudt i bagenden. Ingen kram, ingen at dele sine måltider med, ingen at se i øjnene, når man vågner og blive enige om at det nok skal gå, ingenting. Bare lange dage i ens eget selskab, jeg kan godt forstå hvis I frustrede. Men jeg må samtidig indrømme, at det jeg drømmer allermest om lige for tiden, er at være alene. Gid vi kunne bytte lidt i ny og næ.
Hvis jeg rent faktisk var alene, sådan helt mutters alene i nogle dage, ville jeg:
Sove. Sove! SOVE.
Jeg drømmer om at sove. Sove igennem. Sove på sofaen. Sove i sengen. Sove foran en film. Sove om formiddagen. Sove om eftermiddagen. Sove længe. Bare sove.
Krea-tid
Når jeg var færdig med at sove, ville jeg dykke ned i mine gode krea-kasser som er fyldt med alt muligt sjovt, gamle ideer og ufærdige projekter. Jeg ville lave perlehalskæder, reparere tøj, kreere et par øreringe, tegne lidt, lime tonsvis af similisten på en top og bare sidde og nusse med sytråd, dimser og papir og lytte til til podcasts. At være kreativ er det, jeg savner allermest efter jeg er blevet mor. Jo, jeg tegner. laver perleplader og limer ting sammen af gammelt skrald med børnene, men at have tid til at være kreativ for min egen fornøjelse, har været en dyrebar mangelvare de sidste år.
Garderobe-oprydning
Derefter ville jeg dykke ned i min garderobe. Jeg er ikke særlig vild med at rydde op, kun når det gælder mit tøj. ELSKER det. Jeg kan folde trøjer, stryge, dampe, sammensætte nye outfits og forelske mig i mine gamle kjoler i en uendelighed. Jeg synes det er så dejligt og giver mit hovede ro.
Bøger
Og så ville jeg hive en bog ud af reolen. Jeg kan nærmest ikke huske hvornår jeg sidst har læst en bog. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men den disciplin kommer bare altid i sidste række, når jeg har lidt tid for mig selv. Podcasts elsker jeg (fordi man kan gøre flere ting på een gang!), men bøger kræver fokus og det føler jeg mig næsten altid for træt til. Men hvis nu fik sovet lidt først, ville det nok hjælpe…
Film
Her er jeg også bagud, både med nye og gamle. Jeg kunne godt bruge en dag eller to på filmmarathon.
Billeder
Når jeg havde fået styret mine umiddelbare lyster, ville jeg gå i gang med billederne – den evige dårlige samvittighed, jeg bare aldrig kommer i krig med. Jeg ville afsætte god tid til det, lave kaffe og forsøge at gøre det til en hyggeligt opgave. Først sortere og slette på telefonen, gemme dem som skal gemmes og sende en hulens masse afsted til fremkaldelse.
Håber I er ok derude – både jer som er lidt på mange på lidt for lidt plads og jer som ville ønske at I var flere. Det er så vigtigt at huske på at det her går over, det gør det altså. Imens kan jeg bl.a. anbefale at tjekke det fine, lille sommerhus ud, som sin helt egen Instagram-profil med før-og-efter-billeder (fra brun hule med lædermøbler til lyst, farverigt univers med de skønneste detaljer) og drømme om bedre tider, sol, sommer og lækre peanutbutter/bananmadder på engelske tallerkener. Det gør jeg i hvert fald.
