Invester i smukkere hverdage!

hverdag_stormsmagasinHverdagene er og bliver dem, der er flest af. Medmindre du er multimillionær og kan cruise jorden rundt hver dag og feste, som var det var evig weekend. Men det bliver vel også en slags hverdag så? Anyways. For de fleste af os, er det hverdag ca. 5 ud af 7 dage og det ændrer sig nok ikke lige foreløbig. Vi kan derfor lige så godt få det bedste ud af dem og det gælder også det du tager på. I stedet for at smide alle pengene efter et kæmpe skrud til den ene bryllupsfest, du skal til i år, synes jeg at det giver langt mere mening at bruge pengene på noget ordentligt, du bruger de fleste dage. Det er det både mere miljøvenligt at købe få gode ting i stedet for en masse billigt, som hurtigt skal skiftes ud igen og det viser sig ofte også at være en bedre økonomisk investering. Og så er det altså også lidt sjovere at omgive sig med gode og smukke ting, som kan løfte hverdagene en smule og gøre dem en anelse festligere.

Her er 8 favoritter til hverdagene:

1. Gode (og sjove!) støvler. De her ville gøre alle mine hverdage meget, meget bedre!

2. En fin pung i en fin farve til at passe på de hårdttjente penge, som skal bruges på flere gode hverdagsfund.

3. Selvom det er praktisk, behøver det ikke være kedeligt. Jeg   e l s k e r   min lyserøde Fjællräven og vil anbefale den til alle. Og så kan min kæmpe computer endda være i den.

4. En god varm (og smuk) frakke er alfa omega, når man bor på den nordlige halvkugle og de fås ikke bedre end vintage. Lilli Ann er min favorit, men der findes også mange andre fine alternativer.

5. Læbestift pynter på selv de mest triste hverdage og Diorette fra Dior har den perfekte pink farve.

6. Regnvejrsdage er så meget sjovere med en fin paraply. Også her vil jeg anbefale at lede efter en brugt – kvaliteten er i top, prisen er god og man kan finde dem i mange sjove varianter.

7. Smukt undertøj skal bruges til hverdag!

8. Ballerinaer er gode og praktiske og endnu bedre i blank sølv!

God mandag!

English recap: Invest in good and beautiful items for your weekdays!