Nye pletter!

dune_4_stormsmagasin Så skete det endelig! Solen brager ud over København, Frederiksberg Have er på nippet til at blive selvlysende af neongrønne blade og temperaturerne stiger endelig til et leje, som er virkelig virkelig behageligt. Det var tiltrængt. Her hjemme har vi kørt på pumperne efter næsten tre ugers sygdom på skift, Jan tilbage på arbejde, sne, hagl og hvad ved jeg. Men i dag har vi fri og solen skinner og det er ret fantastisk.

Hvad også er ret fantastisk, er disse høje, multiplettede skønheder, jeg erhvervede mig for et godt stykke tid siden. De er fra det engelske mærke Dune (som jeg stadig ikke rigtig ved hvordan udtales og derfor kommer omkring ved bare at pege og sige øhh dem der til ekspedienten). Men eftersom helbredet og vejret har skrantet, har de kun pyntet på diverse reoler og kommoder og givet mig håbet om at det nok skal blive varmt igen en dag. Synes dog stadig det er lige koldt nok til bare ben og fødder, men stiger temperaturerne yderligere, så springer jeg snart ud farveladerne. dune_5_stormsmagasin

Jeg synes de er helt utrolig pæne. Og sjove og farverige og lidt kitschede og meget lidt kedelige. dune_2_stormsmagasin dune_stormsmagasinVi kommer til at have en fest til sommer, det kan jeg mærke!

English recap: New colorful shoes! Wohoo!