Valentinsdag i København

valentines_stormsmagasin Det der Valentinsdag har jeg aldrig gjort mig i, synes egentlig det er lidt irriterende. Det er jo fint nok og et positivt og sympatisk budskab, men det virker overfladisk i Danmark, da det tydeligvis er endnu en amerikansk tradition, som nogen fandt ud af at de kunne tjene penge på. Behøver jeg at sige at jeg heller ikke er vild med Halloween? Anyways (for at blive i den amerikanske tone), var jeg vovet mig ud denne søndag for at spise frokost et af de mest uromantiske steder i København. valentines_12_stormsmagasinMax! Eller burgernes IKEA, som min date konstaterede.

valentines_4_stormsmagasin... nemlig denne smukke dame! Ida er en af de sejeste jeg kender. Med det ene ben solidt plantet i Øresundsakvariet og det andet midt på Nørrebro, altid med et touch af parisian chic og en hjerne som kører hurtigere end BMW'erne i Elmegade – evig godt selskab lige meget hvor vi er. Og denne gang altså på Max, som har udvidet sortimentet af vegetariske og veganske burgere, som vi følte os nødsagede til at teste. De er ikke prangende, burgerne forståes, men helt okay og man får en menu for 69 kr. For samme beløb får man knap en kop kaffe på Vesterbro, så vi var overbevist.

valentines_3_stormsmagasinvalentines_2_stormsmagasin

Efter burgene gik turen til biografen, som det hør og bør sig på en romantisk date.valentines_13_stormsmagasin

Lige siden jeg så Gerda Wegener på Arken, havde jeg glædet mig til at se Den Danske Pige, selvom jeg godt vidste at den nok ikke levede helt op til mine forhåbninger. Og ganske rigtigt – visuelt overdådig med fantastiske kostumer og smukke billeder fra 1920'ernes København og Paris, men filmen led desværre af at have været igennem den sukkersøde Hollywoodmaskine. Havde hellere set den som en nordisk produktion, men så havde budgettet muligvis også været anderledes.

valentines_10_stormsmagasin

Og med bitte små trætte øjne, som man kun har, når man kommer udenfor efter to timer i mørket, lokkede jeg Ida til at forevige denne dags (og mange andres) outfit: dalmatinerplettet Lilli Ann frakke fra 1960'erne, tørklæde fra Filippa K og taske fra The Leather Satchel. Plus hjemmestrikket pandebånd fra mor.

valentines_5_stormsmagasin

valentines_8_stormsmagasin

Og lakstøvler fra Ecco, som jeg købte sidste år og nok er det mest praktiske jeg ejer. Men de er flotte og gode og fik mig hele vejen hjem til Vesterbro, hvor jeg havde flødeboller med til drengene, som blev spist så hurtigt at jeg ikke nåede at få et billede af dem. Bedste Valentinsdag jeg endnu har haft.

English recap: My Valentines Day in Copenhagen with my friend Ida!