32 Instagramminder

instagram_2_stormsmagasin Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

instagram_4_stormsmagasin

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintageinstagram_stormsmagasin

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første ganginstagram_5_stormsmagasin

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kageinstagram_6_stormsmagasin

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdelinstagram_7_stormsmagasin

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelserinstagram_3_stormsmagasin

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satininstagram_8_stormsmagasin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

 

Miniferie i Malmö: burgere, is og vintage!

malmo_15_stormsmagasin I går tog jeg turen over sundet for at holde miniferie i Malmö og besøge den svensktalende, vintageelskende Hawaii lady, Milan. Både Milan og jeg har et særligt forhold til gamle ting og sager og god mad, så der var ingen diskussion om hvad dagen skulle bruges på: vintage, vintage, spise, vintage og spise lidt mere.

Vejret var heldigvis meget ferievenligt og jeg følte virkelig at jeg var kommet udenlands, selvom jeg kun var en halv time fra København. I det hele taget kan jeg varmt anbefale Malmö, hvis man vil på en lille dagstur – det er nemt og hurtigt at tage dertil (hvis man bor i Københavnsområdet), byen er hyggelig, har mange fine butikker, cafeer, parker og andet godt og så er alt i gåafstand.

malmo_26_stormsmagasin

Efter et kig indenfor hos de lokale genbrugsbutikker og secondhand butikken Beyond Retro, tog vi en velfortjent pause hos Casual Street Food med en omgang burgere, fritter og hjemmelavet lemonade – meget anbefalelsesværdigt både for vegetarer og kødspisere.

malmo_2_stormsmagasin

malmo_6_stormsmagasin

Derefter gik turen videre til Famous Ape, som har fået en stor vintageafdeling i kælderen med kjoler, sko, lidt børnetøj og andre fine sager.  malmo_7_stormsmagasinmalmo_4_stormsmagasinmalmo_3_stormsmagasin

Guldsko!malmo_27_stormsmagasin

Butikkens stueetage har reprotøj, sjove dimser og fine gamle knapper og bånd.malmo_29_stormsmagasin

Jeg kom derfra med 2 meter vintagebånd og Milan fandt en ubrugt skjortekjole fra 1950'erne. Hej hej og videre til min yndlingsbutik i Malmö – Mani!malmo_16_stormsmagasin

Mani er en af de lækreste vintagebutikker, jeg kender. Indretningen er lige så smuk som tøjet og alle steder er der gennemtænkte detaljer, som er med til at skabe det lille unikke univers, Mani er.malmo_19_stormsmagasinmalmo_21_stormsmagasin

Milan prøvede fine hatte...malmo_11_stormsmagasin

og fine kjoler! Denneher kom med hjem, der var ikke noget at gøre.malmo_17_stormsmagasinOg da jeg var færdig med at dokumentere enhver krog af butikken, prøvede og købte jeg også noget fra knagerækken. Kan I mon gætte hvad?

Til sidst måtte vi løsrive os, København kaldte og jeg skulle hjem igen. Vi nåede lige en is hos Köld, som er sidste Malmö-anbefaling herfra. Sjældent har jeg fået så intens og smagfuld is, som her. Dagens variant med gorgonzola (!!), sprang jeg dog over og valgte hjemmelavet karamel/røget havsalt og kokos/kaffe/chokolade som begge var virkelig gode. Man kan både få is baseret på vand, mælk, cashew og kokos, så der er noget for alle og smagene er meget varierede og anderledes end den traditionelle gammeldaws – bl.a. granatæble/vanille og indian pale ale/vandmelon/citron var på iskortet. Argh jeg må tilbage og smage resten!

malmo_24_stormsmagasinTak for en fin dag, smuk vintage, dejlig mad og det gode vejr. Sort/hvidt sommeroutfit kommer i morgen!

ps. Opdateret vintageguide til Malmö findes her!

English recap: A great day in Malmö – burgers, ice cream and vintage shopping with Milan! Malmö vintage shopping guide right here!

 

Los Angeles vintage shopping guide

LA_vintage_stormsmagasin_FB Ingen anden by kan sammenlignes med Los Angeles, når det kommer til vintage! LA har siden midten af 1900-tallet været hjemstavn for de rige og berømte og det smitter også af på udbuddet af vintage. Her er uendelige mængder af tøj og accessories og kvaliteten er fantastisk. Det bugner virkelig af eksklusive vintagefrakker, -kjoler, -hatte, -smykker, -tasker – you name it. I forhold til kvaliteten er priserne også rigtig gode. Selvfølgelig koster en original Lanvin couturekjole fra 1954 det den skal koste, men man kan nemt finde rigtig gode ting til en brøkdel af Europæiske priser.

Her er en række af mine yndlings vintagebutikker i LA!

LA_vintage_9_stormsmagasin

Playclothes,  3100 W Magnolia Blvd, Burbank, CA 91505

LA er en enorm by. På størrelse med Sjælland sådan ca. Og har man ikke tiden eller lysten til at køre i timevis efter de forskellige vintagebutikker, skal man i det mindste unde sig den oplevelse at køre til Burbank, til West Magnolia Boulevard. Det er (efter min oplevelse) det mest koncentrede område med vintagebutikker – og også nogle af de allerbedste. Playclothes er en af dem og her starter jeg helst min vintage shopping. Butikken er en kæmpe stor og proppet med det bedste af det bedste. Masser af kjoler, hatte, tasker, smykker, men også en stor afdeling for mænd og børn, hvilket ellers kan være svært at finde. Måske husker I dette billede fra min Instagram – ret fantastisk, ikke?

LA_vintage_6_stormsmagasin

Swift Vintage3216 W Magnolia Blvd, Burbank, CA 91505 + Hubba Hubba, 3220 W Magnolia Blvd, BurbankCA 91505

Lidt længere nede af West Magnolia Boulevard ligger to fine butikker mere – Swift Vintage og Hubba Hubba. Begge noget mindre end Playclothes, men udvalget og priserne er rigtig gode. Især Hubba Hubba har mit hjerte. Ikke fordi varerne er bedre, men på grund af den skønne og ultra excentriske ejer: en lille, rapkæftet dame som ikke holder sig tilbage – hverken når det gælder smøger, direkte spørgsmål eller (mere eller mindre passende) kommentarer om kunderne. Ikke alle holder af hendes facon, men jeg elsker hende.

LA_vintage_7_stormsmagasin

Ragg Mopp Vintage, 3816 W. Sunset Blvd, Silver Lake, CA 90026

I et af mine yndlingsområder, Silver Lake, ligger Rag Mopp Vintage. Endnu en fin lille butik med et stort udvalgt af vintage – alt fra delikate 1920'er kjoler til flower power outfits fra 1970'erne. Første gang jeg besøgte butikken kom jeg bl.a. derfra med denne smukke 1940'er hat.

Bonus info! Ved siden af Ragg Mopp Vintage ligger Flore – den bedste veganske cafe! Vi har prøvet mindst 90% af morgenmenuen og alt er så lækkert.

LA_vintage_2_stormsmagasin

Elsewhere Vintage105 W Chapman Ave, OrangeCA 92866

Endnu en skøn vintagebutik med kjoler fra gulv til loft, et stort udvalg af smykker, tasker og andre accessories. Her fik jeg bl.a. fingrene i denne pastelgule Lilli Ann frakke!

LA_vintage_3_stormsmagasin

Joyride109 W Chapman Ave, OrangeCA 92866

Lige ved siden af Elsewhere Vintage ligger Joyride, som er den flotteste vintagebutik til herrer jeg endnu har set. WAUW!

LA_vintage_10_stormsmagasin

Golyester, 450 S La Brea Ave, Los Angeles, CA 90036 + The Way We Wore450 S La Brea Ave, Los Angeles, CA 90036

På La Brea Avenue ligger to ultra eksklusive vintagebutikker – Golyester og The Way We Wore. Begge med et ekstremt imponerende udvalg. Her er alt: rækkevis delikate og næsten ubrugte 1930'er kjoler, sjældne smykker fra 1940'erne og særlige couture afdelinger, som jeg aldrig har set ligende. Det er her LAs stjerner shopper vintage og priserne er naturligvis også derefter. Måske har I set programmet LA Frock Stars, som handler om butikken The Way We Wore og alle dens kunder? Det siger ligesom det hele.

LA_vintage_5_stormsmagasin

Slow7474 Melrose Ave, Los Angeles, CA 90046

Melrose Ave er en af de største og mest omtalte shopping gader i LA. Butikkerne spænder bredt – dyrt og billigt, nyt og gammelt, classy og trashy. Og midt i det hele ligger Slow – en stor, flot vintagebutik i to etager med rigtig mange gode fund både til mænd og kvinder.

LA_vintage_stormsmagasinJet Rag825 N La Brea Ave, Los Angeles, CA 90038

KÆMPESTOR er det første jeg tænker på, når det kommer til Jet Rag. Butikken er i mine øjne mere second hand end vintage, til gengæld er udvalget enormt og priserne meget rimelige. Har man tiden og tålmodigheden, kan man uden tvivl fylde flere kufferter med sjove/skøre/smukke vintagefund. Her er et lille sneak peek på butikkens kæmpe udvalg...

English recap: My favorite vintage shops in LA! Use the Google Translation button to get the full translation.

New York City vintage shopping guide

NY_vintage_stormsmagasin_FB For knapt halvandet år siden var jeg i New York for første gang. Det var første stop på vores en måned lange bryllupsrejse i USA og jeg havde drømt om denne vidunderlige og vanvittige by i årevis. Og alle dens vintagebutikker selvfølgelig. Generelt levede vintageshopping i New York på til det jeg havde hørt – stort udvalg og mange fine butikker, men ikke særlig billigt. Den bedste vintageshopping findes efter min mening på vestkysten, bl.a. San Francisco og Los Angeles – guides kommer snarest.

Selvom vi havde 10 dage, nåede jeg kun en brøkdel af de butikker jeg gerne ville se og her er en lille opsummering. Forhåbentlig får jeg en dag muligheden for at vende tilbage og tilføje endnu flere butikker til guiden.

NY_vintage_6_stormsmagasin

The Family Jewels Vintage Clothing, 130 W 23rd St, New York, NY 10011

Fin butik spækket med vintage fra starten af 1900-tallet - 1980'erne. Rigtig mange gode fund at finde især et stort udvalg af kjoler fra 1940'erne - 1960'erne.

NY_vintage_2_stormsmagasin

What Goes Around Comes Around351 W Broadway, New York, NY 10013

Smuk butik med særligt udvalgte items fra 1880'erne - 1990'erne. Mærkevarer som Chanel, Hermes og YSL – og ikke overraskende priser derefter.

NY_vintage_7_stormsmagasin

Pippin Vintage Jewelry, 112 W 17th St, New York, NY 10011

Rigtig fin lille butik som specialiserer sig i vintagesmykker og enkelte hatte og tasker. Er man til vintagesmykker er denne butik et must! NY_vintage_8_stormsmagasinShareen Vintage13 W 17th St, New York, NY 10011

Shareen er en lidt alternativ vintagebutik – der er ikke noget skilt, men hold i stedet øje med den røde kjole på trappeafsatsen. Man bliver buzzet ind ved døren og kommer op i en stor lejlighed spækket med smukke vintagekjoler. Her er igen prøverum, så mænd må pænt vente udenfor.

NY_vintage_9_stormsmagasin

Stella Dallas Vintage Clothes, 218 Thompson St, New York, NY 10012

Klassisk vintagebutik med et godt udvalg af tøj fra 1920'erne - 1980'erne, blandt andet mange smukke kjoler og fine paillet cardigans. En af mine favoritter i NYC. NY_vintage_stormsmagasinNew York Vintage117 W 25th St, New York, NY 10001

Uden tvivl den vildeste vintagebutik jeg nogensinde har set. Selve butikken er en oplevelse i sig selv og tøjet er fantastisk. Og dyrt, meget dyrt. Men kvaliteten er tilsvarende og butikken har et hav af kendte kunder – alt fra præsidentfruer til filmstjerner.

l

Hamlet's Vintage146 West 4th Street, New York, NY 10012

Hyggelig lille butik med mange sjove og sære ting. Mest secondhand, men også et par 1950'er kjoler imellem. Meget søde indehavere.

Krrb-10ftSingle-michaeldeiningerbell-8

10ft Single by Stella Dallas, 285 N 6th St, Brooklyn, NY 11211

Kæmpe butik i Brooklyn med tøj fra 1940'erne - 1990'erne. Mere secondhand end vintage, men absolut mulighed for at gøre nogle rigtig gode fund, hvis man har tiden og lysten til at lede. Lige ved siden af ligger Stella Dallas Living, som har masser af gamle tæpper og stoffer.

See you next year!

LA_3_stormsmagasinOg så blev det endelig torsdag og tid til at vinke farvel til den grå december i København og hej til (forhåbentlig) solrige Los Angeles! 15 dage, jul og nytår skal tilbagelægges i denne vidunderlige og mærkelige by – og jeg glæder mig helt vildt. Bare mig og Jan og den voksende mave. Og en masse vintage, koncerter, veggie burgere, is, basket kampe, pladebutikker og gode oplevelser. Jeg har lavet et par enkelte indlæg, som kommer automatisk, mens vi er væk. Men har I lyst til at følge med i LA bliver min Instagram og Facebook uden tvivl opdateret.

Sidste år var vi på bryllupsrejse hele oktober i USA, men nåede kun to dage i LA. Her er lidt billeder fra sidste besøg.

LA_4_stormsmagasin LA_stormsmagasinMilkshakes og diners. Det kommer vi heller ikke udenom denne gang.

LA_2_stormsmagasinGriffith Observatory med den smukkeste udsigt over byen. Alt virker så fredfyldt deroppe. Denne gang vil jeg se det, når solen er gået ned.

LA_7_stormsmagasinHalloween i El Capitan biografen. Vi så naturligvis The Nightmare before Christmas. Med sne og fyrværkeri og den slags. Kun i USA. Satser på at de viser nogle julefilm i denne omgang.

LA_5_stormsmagasinJames Dean statuen ved Griffith Obeservatory hvor en scene fra Rebel Without a Cause blev optaget. Classic.

English recap: We're leaving for LA today! Going to spend Christmas and New Years, let me know if you have any good ideas on what to do and where to go.