Ugen der gik #20

Så forsvandt endnu en uge og på bare få dage gik det fra (hvad der mindede om) efterår til sommer. Lige pludselig var varmen her, og det kom virkelig som en overraskelse for mig – den allerbedste af slagsen altså! Jeg har nemlig ikke haft meget til overs for vejret på det sidste, og hver gang min telefon har lovet mig at det blev varmt, var det alligevel ikke rigtig. Derfor trak jeg endnu en gang i rigeligt tøj onsdag eftermiddag, da jeg skulle hente Pontus – strømpebukser, frakke, halstørklæde, hele molevitten, og var ved at få et hedeslag før jeg nåede ned i vuggestuen. Måtte smide tøjet lidt efter lidt og overgive mig til noget der i den grad mindede om sommertemperaturer. Og i går morges gik jeg ud af døren i bare ben for første gang i år – og for pokker hvor var det rart! Det her er allerede et alt for lang skriv om vejret, men i mit lille forstyrrede sind betyder det mere end jeg egentlig vil være ved. NU er sommeren her! Ikke? Her er i hvert fald en uges billeder, som virker meget sommerlige:

Ugens is: Året og ugens første is blev indtaget foran skatebanen på Istedgade. Der sad vi tre på en bænk, slikkede sol og spiste jordbær- og nougatis fra Hansens, den allerbedste!

Ugens arbejde: På lørdag og søndag fortæller jeg om mode (og dens menneskelige og miljømæssige problematikker), bæredygtighed og vintage i forbindelse med design- og bæredygtighedsfestivalen Design X Change på Design Museum Danmark. Derfor har jeg læst og skrevet på foredraget, og jeg glæder mig til at få lov til at snakke en masse om vintage hele to dage i træk, ren luksus! Der er også en masse boder og fine workshops i museets gård – og så er det helt gratis at komme ind! Hele programmet findes lige her.

Ugens buket: Pontus havde misset Mors Dag i søndags, men mandag eftermiddag ventede denne fine buket, da jeg kom hjem. Har altid syntes at det der Mors og Fars Dag var noget kommercielt pjat, men må indrømme at det er ret hyggeligt, når nu man selv er landet lige midt i forældresuppedasen.

Ugens kaffedate: Hver lørdag starter vi dagen med at gå ud og hente kaffe og croissanter/kanelsnurrer/tebirkes/something, så går vi på legepladsen indtil Pontus er kørt godt træt og klar til at komme hjem til sin middagslur. Det er verdens bedste start på weekenden og i lørdags var første stop Enghave Kaffe (yndlingskaffebar!) hvor Jan og Pontus kiggede på motorcykler mens jeg ventede på kaffe. Det er ikke en gang en uge siden og der var vi altså stadig i varme jakker og huer!

Ugens syn: Det er lige meget hvor meget jeg rydder op og rydder ud, så er det her værelse altid et kaos. Og jeg elsker det. Nyeste kjole i flokken er den grønne 40'er-kjole til højre som har den fineste farve og er syet i den letteste og blødeste silke. Vi bliver gode venner til sommer, ingen tvivl om det!

Ugens Pontus: Pontus før og efter på en varm dag. Kl. 8.30 torsdag morgen trillede hanmod vuggestuen i bedstemors fineste hjemmesyede outfit. Og 15.30 hentede jeg ham svedig og, støvet og plettet af jord og sand og frokost og meget andet godt. Vi delte en friskpresset juice på Istedgade for at lade op, før vi tog på legepladsen. Sødeste lille sommerbarn!

Ugens læsning: Gyldendal var så søde at sende mig lidt godnatlæsning i form af Graham Swifts Helligdag. Jeg ville så gerne blive bedre til at læse bøger, men synes tit at tiden forsvinder med arbejde og alt muligt andet. Og når jeg først ligger i sengen, har jeg svært ved at holde mig vågen for at læse. Men denne her er jeg så småt kommet i gang med, og det er så hyggeligt at slutte dagen med at forsvinde ind i et andet univers...

English recap: This week!

Ugen der gik #16

Så blev det endnu en gang fredag, og det betyder et lille tilbageblik på de sidste syv dage. Det har været en blandet fornøjelse med fine solskinsdage, hyggelige middage, men desværre også en del sygdom, ikke mig dog, men både Jan og Pontus. Og så har jeg været i et underligt humør – jeg kan ikke rigtig finde ro nogen steder, bliver hurtig irriteret og synes at alt er lidt håbløst, selvom det jo i virkeligheden er helt fint. Jeg tænker at det nok er en reaktion på mange måneders intens arbejde, som pludselig er overstået, og nu ved jeg ikke helt hvilket ben jeg skal stå på. Jeg forsøger at tale mig selv til ro og give det tid, men det er svært, når man er en rastløs sjæl, som bare vil videre og videre, og ikke altid har tålmodigheden til at lade oplevelser synke ind og bearbejde dem. De næste par uger er jeg tvunget til at tage den med ro, da vuggestuen er lukket og vi skal holde ferie – det er måske meget godt. Nok om det, her er de bedste mobilglimt fra ugen:

Ugens date: I lørdags blev Pontus passet af sine bedsteforældre, og Jan og jeg tog på date. Vi startede hos Papa Ramen i Skydebanegade (anbefaling!), derefter en tur i Grand for at se Det er bare verdens undergang, og skyllede efterfølgende det fransk-canadiske (og meget intense) drama ned med nogle solide drinks.

Ugens skatkammer: Jeg har fået lov at få fem minutter i en programserie, DR er ved at lave netop nu, og det kræver selvfølgelig den helt rigtige kjole. Dem gemmer DRs kostume heldigvis på i massevis, og jeg var derfor en tur i kælderen, for at finde en smuk 1940'er-kjole. Vi filmer om knap to uger, og programmet (som lyder meget spændende!) bliver sendt til efteråret.

Ugens bedste morgen: Jeg er så glad for at foråret endelig er her! De lyse morgener, det lune vejr, blomsterne og træerne som springer ud lige om lidt. Det er en tyk kliche, men jeg føler virkelig at jeg vender tilbage til det rigtige liv igen, og det allerbedste er at starte dagen med en tur i Frederiksberg Have – jeg elsker det.

Ugens outfit: Når jeg er i dårligt humør, er noget af det bedste jeg kan gøre, at finde noget fint og farverigt frem i garderoben. Det gjorde jeg så i går – og endda i min yndlingsfarvekombination rød og lyserød. Og ja, det hjalp på humøret!

Ugens minde: I dag huskede Facebook mig på, at det er 7 år siden at Eddie lige var flyttet ind hos mig, og det bare var os to i min lille lejlighed på Østerbro. Jeg lavede eksamensopgave, og kravlede stille og roligt på vej ud af en meget lang og tung vinter, og de bløde poter og store, grønne øjne var verdens bedste hjælp.

Ugens eftermiddage: Næsten hver eftermiddag kigger jeg på ham her, som bakser i sandkassen med skovl og spand. Jeg har ofte gruet for den dag, jeg blev sådan en forælder, som bare sad og gloede i en sandkasse, men faktisk virker det tit helt meditativt og virkelig en dejlig måde at afslutte dagen på. Det er mærkeligt at blive mor.Ugens afslutning: Først burgere, og så Bremen. Burgere, øl og tiltrængt snak med min gode veninde, Rikke, og bagefter foredrag med seje (og utrolig kloge) Emma Holten på Bremen. Dejlig og inspirerende slutning på en sær uge – tak, lige hvad jeg havde brug for.

English recap: This week!

Ugen der gik #11

Endnu en uge er gået, og her kommer en kort opsummering på ugens syv dage i billeder og ord. Denne uge fik jeg igen lidt ro på efter en lang og intens periode, og der har endda været tid til at mødes med en veninde, slappe lidt af og se det sidste afsnit af The Crown (har I set den? Så flot! Og god!). Her er et par af højdepunkterne:

Ugens kloge ord: Linkede til denne julegave forleden, som udover smukke billeder også er spækket med lutter kloge ord fra erfarne damer. Jeg kunne ikke være mere enig.

Ugens afbræk: Endelig havde jeg tid til at få set en veninde, som jeg ikke har set længe. Eller det havde jeg egentlig ikke rigtig, men jeg tog mig tid til det. Og det gjorde hun også. Vi er sprang begge ud som selvstændige nogenlunde samtidig, og selvom vores dage er mere fleksible, så er de også langt mere travle, og man skal lige lære det der med at prioritere sin tid ordentligt. Og veninder må aldrig nedprioriteres (note til mig selv).

Ugens outfit: Vågnede op til sne, hvilket ikke er min favorit, og svarede igen med rødternet picnickjole og roser på vintagecardiganen. Kjolen er ikke vintage, til gengæld har den en ganske særlig historie.

Ugens udsigt: Den omtalte sne. Jo, flot ser det da ud, når det ligger som nystrøet flormelis på byens tage, men jeg er altså færdig med vinter nu. Foråret kan ikke komme hurtigt nok!

Ugens kunstværk: Pontus har endnu en gang udfoldet sig kunstnerisk i vuggestuen, og jeg synes han er sluppet ganske godt fra det. En ung Picasso, muligvis? Og mens han udvikler med lynets hast, prøver jeg stadig bare at vænne mig til tanken om at jeg rent faktisk har et barn. Og at barnet kan alt muligt, og at jeg får kreative eksperimenter med hjem, som jeg vil gemme i årevis, og tage frem når han er voksen, og tænke på dengang, jeg stadig ikke helt forstod at jeg var mor.

Ugens arbejde: I denne uge har jeg færdiggjort et par freelanceopgaver, og ellers koncentreret mig om København Vintage og den kommende bog. Tænk at der kun er lidt over en måned til at bogen står på hylderne i diverse boghandlere! Det er vildt. Messen begynder også at tage form, og jeg har så mange gode nyheder, jeg glæder mig til at dele med jer – husk at følge med på Facebooksiden!

Ugens salg: I går satte jeg to frakker til salg på Facebook, for at få lidt luft i garderoben. Den ene røg med det samme, men denne er stadig ledig. Er muligvis ved at trække lidt i land igen, for den er jo helt skørt flot. Indtil videre er den dog til salg, mere info findes lige her, for dem som er interesserede.

God weekend!

English recap: This week...

32 Instagramminder

Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintage

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første gang

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kage

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdel

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelser

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

En onsdag i september

Jeg har efterhånden været selvstændig et halvt års tid og selvom det egentlig føles meget normalt, er det også stadig nyt og spændende. Det er muligvis fordi at jeg i det halve år allerede har lavet mange forskellige opgaver og projekter og arbejdsdagene har varieret. For tiden er det dog bogen som fylder allermest, så den bruger jeg næsten alle mine arbejdstimer. Også i onsdags stod den i bogens tegn og jeg tænkte at vise jer, hvordan sådan en dag kan se ud:

Pontus står op omkring kl 5.30-6.00 for tiden, så vi starter dagen ret tidligt med morgenmad, køre isbil på farmands hovede og den slags. Pontus var faldet i vuggestuen dagen før og havde fået sin første rigtige skramme, men humøret fejlede heldigvis ikke noget.

Da Jan kørte afsted med ham til vuggestuen omkring 8.30, startede min dag sådan rigtigt med den første vigtige beslutning: tøjvalg. Det var varmt (hvad sker der egentlig for den bedste september nogensinde?!) og jeg skulle nå en del ting, så måtte finde noget som var behageligt og forholdsvis praktisk.

Valget faldt på en ternet silkekjole jeg købte i Marc Jacobs sidste sommer. Jeg køber meget sjældent kjoler, som ikke er vintage, så skal jeg gøre en undtagelse, skal de virkelig være særlige og i god kvalitet. Elsker denne som er i 100% silke og printet er fantastisk – og var heldigvis også på udsalg dengang. Jeg tilføjede et silkebånd, en stor vintagebroche og rød læbestift og hele baduljen viser jeg en anden dag.

Solbriller og Fjällräven lå klar og jeg ræsede (altid lidt for sen på den) ind til Gyldendal for at mødes med min redaktør, Leila.

Vi snakkede om titel, layout, børnehaver, Tove Ditlevsen, vand med blid brus, tekst og alt muligt andet og det hele blev meget virkeligt. Efterhånden kan jeg se tekst, billeder, overvejelser og mange timers arbejde finde sammen og at det hele former sig til en rigtig bog. Fatter stadig ikke at det virkelig sker og at jeg om ca. et halvt år står med min helt egen bog i hænderne. Der er stadig meget arbejde endnu, men jeg føler at jeg har overblikket (sådan næsten da) og det giver ro i maven.

Leilas kontor er så fint med masser af røde negle, en forkærlighed til Paris og jeg har endda også fået lov at være en del af det fine univers.

Og det lækreste gamle puslespil!

Bagefter vendte jeg cyklen mod Pisserenden, som mit yndlingskvarter så smukt er beskrevet. Alt er gammelt og råt og nysseligt og farverigt på samme tid og maden er lækker og vintagebutikkerne i top.

Spiste først en hurtig frokost på The Living Room (bedste rugbrød med gedeost sandwich!) og arbejdede lidt.

Kl. 12.30 spottede jeg hulahopdronningen Miss Mia fra mit vindue, som jeg havde en aftale med.

Vi satte os udenfor i efterårsvarmen med kolde drikke og blev opdateret på hinandens liv og arbejdsliv. Når man nu ikke har nogen faste kollegaer, er det så dejligt at mødes med andre selvstændige, så man kan få snakket lidt om alt det som fylder i en lille bitte virksomhed: alle de gode nyheder, sære udfordringer, lange mails, kontrakter og kedelig økonomi. Derudover er det jo et kæmpe plus at det også er en god veninde, så slår man ligesom to fluer med et smæk og får vendt stort og småt over en kaffemilkshake, mens man er på arbejde. Jeg er vild med det!

Bagefter sagde jeg hej til Mia og drejede om hjørnet ned i Carmen Vintage, hvor jeg havde min næste aftale. Jeg havde fået lov til at låne lidt vintage, som jeg skulle bruge til foto shoot dagen efter med Carolina, som tager alle billederne til min bog.

Var hele biksen igennem flere gange og spottede fine gamle æsker og dåser.

Og farverige sko, som ville have være gode i min samling – havde de bare være en anelse større.

Jeg kom dog hverken derfra med æsker eller sko, men til gengæld med fine kjoler, smykker og så en lille særlig ting, som ikke var en del af planen, men jeg måtte eje. Spotter i de små hjerter?! Jeg viser snart!Da klokken nærmede sig 17.30 cyklede jeg hjem igen og sluttede dagen nogenlunde, som den startede: med høje grin, søde gummiben og hjemmelavet aftensmad. Det var den onsdag!

English recap: A wednesday

1 år siden

I dag er det præcis et år siden. 1 år siden jeg en tidlig, tidlig morgen ringede til Hvidovre Hospital og sagde at jeg at jeg vist nok skulle føde. Hverken jordemoderen eller jeg var helt overbeviste, men noget skete der i hvert fald. Og det tog til.

1 år siden Jan lettere panisk prøvede at pakke en taske, mens Eddie gemte sig under sofaen for det prustende monster og jeg forsøgte at komme i tøjet. Lykkedes ikke rigtig, så måtte nøjes med en badekåbe.

1 år siden jeg troede jeg skulle dø, da det gik op for mig at jeg skulle fra soveværelset og ned i stuen. Fra stuen ud i opgangen, ned fra 4. sal, ud i taxaen og helt til Hvidovre.

1 år siden jeg trådte ud af døren i den smukkeste solopgang og så taxaen vente på os. Jeg stavrede afsted, satte mig ind, lukkede øjnene, forsøgte at trække vejret og bad til at vi ville nå hurtigt frem. Følte at jeg kunne føde hvert minut.

1 år siden vi steg ud af taxaen og trådte ind på hospitalet. Det var stille. Ingen stress og ingen mennesker, som jeg havde forestillet mig. Vi fandt en sygeplejerske, som hjalp os ned på fødegangen. Jeg blev undersøgt og indlagt på fødestuen med det samme.

1 år siden jeg kæmpede og ikke orkede mere og spurgte jordemoderen hvor længe hun mente der var igen. Ca. en time for førstegangsfødende, svarede hun, hvilket var rigelig motivation. Jeg er aldrig bleg for en god konkurrence og en halv time senere var det heldigvis slut.

1 år siden at det hele blev meget virkeligt, da jeg fik en lille blålig klump i armene. Et rigtig menneske. Argh hvad gør jeg? Hjææææælp! Havde aldrig holdt sådan en lille person før og anede ingenting.

1 år siden at det gik op for os at ingen vidste, hvad der var sket og vi følte os helt alene i verden.

1 år siden at jeg måtte aflyse en aftale med min veninde for jeg har sgu lige født!!

1 år siden at bedsteforældre kom styrtende med kys og kram og blomster og bamser for at se det nye familiemedlem.

1 år siden at alt ændrede sig og det hele alligevel var det samme. Verdens bedste år.

English recap: My baby boy is 1 year old today!

Sidste års loppemarkedsfund

For præcis et år siden var vi til loppemarked i Forum i påskedagene. Vi kom som altid derfra med lidt forskelligt (højst sandsynligt plader og vintagetøj), men også en anden særlig ting – den fineste klapvogn fra 1962. På det tidspunkt var der endnu ingen baby, bare en stor rund mave og det var lidt sært at gå derfra med noget til en, man endnu ikke havde mødt. Vi sagde da også umiddelbart nej til den flinke mand, som prøvede at sælge os den. Men efter lidt overvejelser og en rigtig god pris på 250,- (inkl. lidt andre forskellige ting), blev vi alligevel overtalt og fik vognen med hjem.

Den stod længe i lejligheden og var en fin påmindelse om at der en dag ville sidde et lille bitte menneske i den. Med tiden begyndte vi også at glæde os til næste forår, hvor vi kunne køre Vesterbro tynd med kaffe i den ene hånd og byens fineste klapvogn i den anden.Og som drømt, så gjort. Min mor har syet den bedste kørepose og alle solskinsdagene sidder Pontus i klapvognen fra sidste år og følger nøje med i gadelivet. Alle hundene får et smil og busser og skraldevogne får et ekstra huh! med på vejen. Og jeg er virkelig glad for at den flinke mand, var insisterende og havde så gode overtalelsesevner – det er Pontus helt sikkert også.

English recap: Our flea market find from last year is working its charm!

10 spørgsmål (og svar) om at blive mor

1. Hvornår blev du mor?

Jeg blev mor d. 14. april 2015. Det var en tirsdag morgen omkring kl. 9.30 på Hvidovre Hospital. Det var gråt og diset og ganske stille udenfor.

2. Hvordan var de første dage?

Dejlige og mærkelige. Jeg har aldrig været så fysisk udmattet før og kunne næsten ikke kende min krop. Bare et par dage inden fødslen levede jeg mit liv helt normalt og havde ingen gener, så det var en stor omvæltning pludselig at være så kvæstet. Jeg følte mig meget sårbar, både fysisk og psykisk, og havde svært ved at have mennesker omkring mig. Jeg havde altid forestillet mig at jeg ville glæde mig til at få besøg af venner og familie, men jeg ville allerhelst bare være alene med Jan og vores baby og følte mig faktisk lidt klemt af de besøg vi fik på hospitalet. Samtidig var jeg  glad og lettet over at det hele var gået så nemt og hurtigt og følte mig virkelig i de bedste hænder.

3. Hvilke forestillinger havde du om at blive mor?

Ikke så mange egentlig. Jeg må indrømme at jeg ikke glædede mig sønderligt til at blive mor. Jeg havde ret svært ved at forholde mig til det og rigtig tro på at det skete for mig, det var meget surrealistisk. Det har aldrig været noget jeg har drømt om og i mange år var jeg overbevist om at det ikke var noget for mig. Børn har ikke fyldt i mit liv og jeg har aldrig været skruk. Jeg nåede bare til et sted, hvor jeg kunne mærke at jeg alligevel nok ville blive ked af det, hvis det ikke skete. Jeg spurgte Jan om han syntes det var en god ide og han svarede at børn vel altid var en god ide. Det var vendepunktet for os.

4. Hvad er det bedste ved at være mor?

Det der med at blive mor, er virkelig kommet bag på mig. Altså hvor vildt jeg synes, det er. Jeg er fuldstændig blæst bagover af de følelser der følger med. Kærligheden. Og bekymringerne. Men heldigvis mest kærligheden. Når Pontus griner, dør jeg en lille smule. Af ren lykke selvfølgelig.

5. Hvad er det værste?

Ikke at kunne sætte det på pause, bare en gang imellem. Siden han kom, har jeg haft en følelse af at være steget på et buldrende tog, som bare brager derudaf. Og der er ingen stop undervejs. Det bare kører og kører og sommetider har jeg svært ved at følge med. Jeg er bange for at misse noget, ikke nyde det nok og samtidig har jeg lyst til at trække stikket og sætte det hele på pause, så jeg lige kan få vejret.

6. Hvilken mor vil du gerne være?

En selvstændig, inspirerende og kærlig en af slagsen. Og en som er til stede og husker hvordan det var at være barn. En som kan finde ud af at sætte grænser, men også bryder dem, når det er nødvendigt.

7. Hvilke mødre ser du op til?

Min egen. Og alle mine seje veninder, som knokler for at få det hele til at gå op i en højere enhed, men stadig er dejlige og nærværende. Og stadig er sig selv. De er ikke faldet i joggingbuks-og-praktisk-morhår-fælden, bare fordi de har fået børn. De har drømme og ambitioner og vi griner stadig af de samme gamle ting.

8. På hvilken måde er en mor anderledes end en far?

På ingen måde. Det er begges forældres lige ansvar at give barnet omsorg, nærvær og kærlighed og lære det hvad der er rigtigt og forkert. At begge forældre har forskellige styrker, som de forhåbentlig giver videre, er en helt anden snak. Jeg håber at Jan lærer Pontus at lave fantastisk mad og spille musik, mens jeg vil opfordre ham til at tegne og lære ham værdien af at klæde sig på. Det har intet med vores køn eller forældreroller at gøre.

9. Er der noget du savner, efter du er blevet mor?

Lige for tiden drømmer jeg allermest om at være alene. Bare en dag eller to. Vågne op alene, selv bestemme hvornår jeg vil stå op, nyde roen og gøre præcis det jeg har lyst til. Ikke hele tiden skulle forholde mig til andre, tage hensyn og være på.

10. Hvad ville du gerne have vidst, før du blev mor?

Jeg ville gerne have vidst at det ikke er så slemt, som jeg havde forestillet mig. Jeg har altid fokuseret meget på alt det besværlige og praktiske ved at have et barn og det kunne jeg ikke overskue. Heldigvis skal man jo ikke forholde sig til forældremøder og børnefødselsdage lige med det første (det gruer jeg stadig for). Og så havde jeg ikke lyst til at blive sådan en rigtig mor-mor. Sådan en træt og brokkende type, som ikke kan snakke om andet end sine børn og kun har super praktisk tøj. Det er blevet min mission at gøre det anderledes – at bevise overfor mig selv og andre at man godt kan bevare sit gamle jeg og fortsætte livet, selvom man er blevet mor.

English recap: Ten questions and answers about becoming a mom.

Nyt til garderoben

Altså ikke mig denne gang, men Pontus. Hans garderobe vokser støt og roligt (mere end min efterhånden) for hans søde bedstemor er virkelig glad for at sy og strikke og hun er også virkelig glad for Pontus. Denne gang havde strikkepindene på magisk vis fremstillet denne skønne lille sweater og med den fik han også sine første sko. Og ikke hvilke som helst sko. Det var nemlig også mine første sko for 31 år siden.

Sådan nogle sko som skriger på sol og forår og næsten ikke er til at holde fingrene fra. Åh hvor jeg glæder mig.

English recap: Pontus got a new sweater and my first shoes