Siden middelalderen (måske endnu senere?) har afbrudt søvn været et effektivt torturmiddel, for at få folk til at tilstå eller opgive informationer. Snart rammer jeg selv 10 måneder uden en reel nats søvn og jeg er lige på nippet til at indrømme mordet på Teresa Halbach. Selvom jeg får nogle timer her og der, har jeg ikke sovet igennem længe. Meget længe. Og det tærer på kræfterne. Jeg er irritabel, sløv, kan ikke huske fra næse til mund, har en frygtelig kort lunte og er bare træt, sådan rigtig rigtig træt. Snart er det Jans tur til at tage over og det bliver en lettelse og godt for os alle sammen. Det har været den bedste barsel, men jeg er ved at være mæt og klar til at komme videre.
På de der dage, hvor alt sejler og jeg er svimmel af træthed, er der heldigvis et lille projekt som hiver i mig. Bloggen halter, men vintagemessen vokser og jeg arbejder en smule på den hver eneste dag. Selvom det er en lille messe, er det et stort arbejde og der er meget at lære, når man aldrig har prøvet det før. Men det giver god energi. Jeg synes virkelig det er sjovt at arrangere og alle de positive reaktioner vejer op for mange timers knoklen. Og så har jeg søde mennesker omkring mig og de hepper og hjælper og jeg er virkelig taknemmelig. Snart er der kun en måned tilbage og forhåbentlig lader den lille torturbøddel mig få lidt mere søvn inden det går løs. Jeg skulle jo nødigt sove over mig på den store dag.