2015 synger på sidste vers og rundt om hjørnet venter 2016, som jeg har ret store forventninger til. Det bliver et godt år, det kan jeg mærke. Allermest glæder jeg mig til at holde København Vintage for første gang. Der er kun 3,5 måned til og mange ting skal ordnes inden, så det bliver et travlt forår. Og så skal jeg jo designe mit første mønster med How to do Fashion og ellers nyde resten af min barsel, som slutter til april. Jeg har også et par andre vintageprojekter under opsejling, men mere om det i det nye år. Lige nu vil jeg bruge dette sidste 2015-indlæg til at se tilbage på lidt af det, som skete i årets løb og ønske jer en vidunderlig nytårsaften og et endnu bedre 2016!
Året aller-aller-allerbedste oplevelse: At blive mor til det sødeste lille menneske
Årets absolut mest triste: At miste verdens bedste mis
Årets radioprogram: Romerriget om retro på Radio 24/7
Årets mest populære billede på Facebook: Den første barnevognstur
Årets bedste genbrugsidé: Kjole af vores bryllupsdug
Årets bedste baby outfit: Strik med strik på
Årets bedste udstilling: Gerda Wegener på Arken
Årets bedste loppemarked: Forum
Vi ses til næste år – jeg glæder mig!
English recap: Happy New Year! See you in 2016!