Sponsoreret
Denne sommer er det fem år siden, vi købte vores lejlighed på Vesterbro. Det var vores første hjem sammen og derfor en ret stor beslutning – det skulle være helt rigtigt. Vi kiggede på virkelig mange potentielle hjem: de små og charmerende, dem som trængte til en (lidt for kærlig) hånd, en som var malet hvid fra gulv til loft og indrettet med hvide møbler (!!) og dem som jeg ikke længere kan huske. Til sidst faldt vi over en, som på alle måder var lige det, vi gerne ville have – størrelsen var god, placeringen perfekt, køkkenet stort, to plan og rummene skæve og hyggelige. Og vi havde råd. Vi kiggede både på andels- og ejerlejligheder, men endte med en andel. Selvom de er steget meget, kunne vi alligevel få mere for pengene på den måde. Så vi slog til, banken sagde ja og vi flyttede ind.
Det med at have det rigtige hjem betyder meget for mig. Jeg har aldrig været typen, som er flyttet fra det ene til det andet værelse og boet med mange forskellige mennesker. Både fordi jeg har været ekstremt priviligeret at min mor købte en lejlighed jeg kunne flytte ind i, da jeg flyttede hjemmefra, men også fordi det er vigtigt for mig at have en fast base. Et sted som er mit, hvor jeg kan have alle mine ting. For mine ting betyder meget for mig, også mere end jeg måske vil indrømme. For de er ikke bare ting, men oplevelser, minder, følelser og tryghed. Hjemme er der, jeg lader op og samler energi og alt hvad jeg omgiver mig med, betyder noget. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var en mere eventyrlysten type, men sandheden er at jeg savner mit hjem, når jeg er væk længere tid. Jeg savner min lille dejlige, farverige verden, som er det eneste jeg sted, jeg virkelig slapper af og hvor ideerne flyder.
For et par uger siden inviterede jeg nogle søde mennesker indenfor lige netop her. De skulle i samarbejde med Arbejdernes Landsbank lave en række små film om forskellige mennesker, som bor i andelsbolig. Det gør vi jo tilfældigvis og det er der kommet en rigtig fin lille film ud af. Hvis I har lyst, kan I se filmen her.
ps. Bær over med mine feberblanke øjne, jeg havde det så skidt.
English recap: A little film about our home. Watch it right here.