Vores første fælles hjem

andelslove_stormsmagasin Sponsoreret

Denne sommer er det fem år siden, vi købte vores lejlighed på Vesterbro. Det var vores første hjem sammen og derfor en ret stor beslutning – det skulle være helt rigtigt. Vi kiggede på virkelig mange potentielle hjem: de små og charmerende, dem som trængte til en (lidt for kærlig) hånd, en som var malet hvid fra gulv til loft og indrettet med hvide møbler (!!) og dem som jeg ikke længere kan huske. Til sidst faldt vi over en, som på alle måder var lige det, vi gerne ville have – størrelsen var god, placeringen perfekt, køkkenet stort, to plan og rummene skæve og hyggelige. Og vi havde råd. Vi kiggede både på andels- og ejerlejligheder, men endte med en andel. Selvom de er steget meget, kunne vi alligevel få mere for pengene på den måde. Så vi slog til, banken sagde ja og vi flyttede ind.

Det med at have det rigtige hjem betyder meget for mig. Jeg har aldrig været typen, som er flyttet fra det ene til det andet værelse og boet med mange forskellige mennesker. Både fordi jeg har været ekstremt priviligeret at min mor købte en lejlighed jeg kunne flytte ind i, da jeg flyttede hjemmefra, men også fordi det er vigtigt for mig at have en fast base. Et sted som er mit, hvor jeg kan have alle mine ting. For mine ting betyder meget for mig, også mere end jeg måske vil indrømme. For de er ikke bare ting, men oplevelser, minder, følelser og tryghed. Hjemme er der, jeg lader op og samler energi og alt hvad jeg omgiver mig med, betyder noget. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var en mere eventyrlysten type, men sandheden er at jeg savner mit hjem, når jeg er væk længere tid. Jeg savner min lille dejlige, farverige verden, som er det eneste jeg sted, jeg virkelig slapper af og hvor ideerne flyder.

For et par uger siden inviterede jeg nogle søde mennesker indenfor lige netop her. De skulle i samarbejde med Arbejdernes Landsbank lave en række små film om forskellige mennesker, som bor i andelsbolig. Det gør vi jo tilfældigvis og det er der kommet en rigtig fin lille film ud af. Hvis I har lyst, kan I se filmen her.

ps. Bær over med mine feberblanke øjne, jeg havde det så skidt.

 

English recap: A little film about our home. Watch it right here.

 

 

An interview about my passion for vintage

https://vimeo.com/120744037 For et par uger siden havde vi besøg af Ulrik herhjemme. Ulrik er ansat på min gamle uddannelse Grafisk Højskole, som nu hedder Danmarks Journalist og Mediehøjskole, men det har jeg så svært ved at vænne mig til. Han havde fået til opgave at lave nogle små film om nogle af dem, som har været igennem uddannelsen Kreativ Kommunikation (mig!) og se hvordan, vi er kommet ud på den anden side. Uddannelsen handler om at lære at kommunikere kreativt (big surprise) og kan derfor bruges på mange forskellige måder. Mange får job i reklamebranchen, lige som mig selv, men Ulrik var mere interesseret i at høre om bloggen og da jeg elsker at fortælle om den, var det jo et perfekt match.

Og egentlig giver det rigtig god mening at snakke om vintagekjoler og kreativ kommunikation. For det er jo præcis sådan jeg har det med mine kjoler – for mig er det den ultimative måde at udtrykke mig på. Al tøj er jo et udtryk i sig selv, der ligger så mange bevidste og ubevidste signaler i det. Vintagetøj er ingen undtagelse – tvært imod. Næsten alle mennesker har nemlig et forhold til f.eks. en enkel 1940'er uniform, en blomstret 1950'er kjole eller spraglet 1970'er poncho. Ikke nødvendigvis fordi vi har oplevet tøjet i sin tid, men alligevel har vi en følelse omkring det – et minde, en oplevelse, nostalgi. Her er så mange muligheder for at lege med tøjet og jeg elsker at dykke ned i modehistorien og lede efter de forskellige udtryk i stedet for at lade mig nøjes med hvad designerne har kreeret for nuværende sæson.

Samtidig råber vintagetøjet op i 2015. Det ikke er tit vi ser den slags i gadebilledet og så er det som at få et kig ind i en tid, som for længst er forsvundet. Og dét skaber reaktioner. Ikke engang mit lilla hår, ring i næsen og slidte fløjlsbukser kunne skabe den opmærksomhed, som en simpel vintagehat eller -kjole kan. Det er da kreativ kommunikation, der vil noget.

Kreativ Kommunikation er for øvrigt en fantastisk uddannelse og jeg elskede virkelig de tre år jeg fik lov at lære og lege. Hvis du vil se hvad nogle af mine medstuderende laver nu, findes de andre film lige her.

English recap: An interview about my blog and my love to express myself through vintage.

HAPPY BIRTHDAY!

http://youtu.be/yJgr1rvdU4s Sådan nogenlunde på det her tidspunkt for to år siden kom Storms Magasin til verden. Jeg overvejede virkelig længe om det nu var en god ide at starte en blog og om det ikke var lidt for selvcentreret og overfladisk. Det er det muligvis på mange måder, men det er derimod aldrig kedeligt at høre om folk som er passionerede og brænder for noget. Og da jeg følte (og stadig føler) at vintagekjolerne virkelig trængte sig på, kastede jeg mig alligevel ud i det. Kjolerne var efterhånden blevet så stor og integreret del af mit liv at de havde brug for sit eget univers - et sted de kunne blive set og delt og få den opmærksomhed, de fortjener. I starten var det meget grænseoverskridende at skrive noget som helst og endnu værre at få taget billeder. Hver gang jeg trykkede på publish knappen og et indlæg røg ud i cyper space gav det et lille gip i mig - meget ambivalent håbede jeg at nogle ville se det og samtidig at ingen nogensinde ville opdage det. Men nogen så det (heldigvis! og tak for det) og det var der, det begyndte at give mening og blive sjovt. Nogle kommenterede på det jeg havde skrevet og de billeder jeg havde delt - søde ord, gode tips, masser af spørgsmål, hurra-råb og andet godt begyndte at tikke ind på bloggen og i min indbakke. Mange af personlighederne bag ordene har jeg været så heldig også at møde i den virkelige verden og det er jo det allerbedste! I er så fine - både på nettet og i virkeligheden! Jeg håber virkelig I ved hvor glad jeg er for at I kigger med og skriver til mig.

Så et stort tillykke til Storms Magasin og et endnu større  T A K  til jer fordi I hjælper mig med at give bloggen liv!

ps. Sådan her vil jeg allerhelst fejre en festlig dag i denne hedebølge - med store is! Opskrifterne får I i morgen!

Verdens bedste storebror, Peter Storm Hansen, har lavet filmen som en gave på denne fine dag og musikken er naturligvis Fly Me To The Moon af Frank Sinatra.

English recap: Today Storms Magasin turns 2 years old! When I first started blogging I had a lot of concerns about it, but I'm really happy I did it after all. Thank you for being a part of this little universe of mine <3 And what better way to cerebrate this wonderful birthday than to eat big ice creams? Tomorrow I'll share the recipes with you!

Følg med på Facebook, Instagram og Bloglovin'